Stærkt positive over for at skabe et klart hjemmelsgrundlag for brug af AI og teknologi i beskæftigelsesindsatsen. De foreslår at udvide hjemlen til også at omfatte profilering og brug af tredjepartsleverandører.
Ser positivt på afskaffelsen af obligatoriske tests, da tvang sjældent virker, men understreger behovet for fortsat kvalificeret vejledning. De støtter øget gennemsigtighed gennem jobindsats.dk og skiftet mod resultatmål.
Overvejende positive over for reformen, da den forenkler systemet og fjerner proceskrav. De lægger stor vægt på, at resultatstyringen bliver omfattende, og at indsatsen skal følges tæt for at undgå øget passiv forsørgelse.
Støtter ambitionen om en datadrevet indsats, men efterlyser nationale rammer for effektmåling og AI-brug. De advarer om, at øget kompleksitet opstår, når integrationsloven ikke følger forenklingerne i beskæftigelsesloven.
Ser positivt på færre samtaler for sygemeldte med job, men mener at 26-ugers grænsen er for ufleksibel for kræftpatienter. De støtter digitale kontaktformer, men understreger retten til fysisk fremmøde.
Overordnet positive over for frisættelse og afskaffelse af ressourceforløb. De rejser dog konkrete faglige bekymringer om reglerne for tilbuds varighed og behovet for samtykke ved sundhedsfaglig rådgivning.
Støtter ambitionen om et enklere system med færre proceskrav og er glade for, at uddannelsesbesparelser blev udeladt. De er dog kritiske over, at a-kasserne ikke får et større ansvar, og finder signalværdien i at ændre 'ret og pligt' til 'krav og pligt' problematisk.
Støtter reformens ambitioner om forenkling, men lægger vægt på, at sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion skal bibeholdes som en central del af beslutningsgrundlaget. De foreslår at inddrage rådgivningen endnu tidligere i forløbet.
Overvejende positive, især over for afskaffelse af modregning i ydelser. De ønsker dog, at private aktører som pensionsselskaber indtænkes bedre i datadeling og AI-hjemler for at styrke fastholdelsesindsatsen.
Bemærker at de fleste af de ændrede love ikke gælder for Grønland. De retter dog en teknisk fejl i lovforslagets bemærkninger vedrørende udlændingelovens gyldighed i Grønland.
Lovforslaget udmønter centrale dele af reformaftalen "Mere værdighed, større frihed og færre regler" (9. april 2025) og ændrer lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, organiseringsloven m.fl. Det afskaffer en lang række ordninger og forpligtelser i beskæftigelsesindsatsen og træder i kraft i to etaper: 1. februar 2026 og 1. juli 2026.
Dette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 2025. Reformen sigter mod at skabe en mere værdig, fri og forenklet beskæftigelsesindsats, der fokuserer på den enkelte borger og sagsbehandlerens faglighed, samtidig med at udgifterne reduceres med 2,6-2,7 mia. kr. varigt fra 2030.
Organisering og styring:
Kontaktforløb og tilbud:
Afskaffelse af ordninger og ydelser:
Tværfaglig indsats og sundhedsfaglig rådgivning:
Sygemeldte:
Digitalisering og data:
Lovforslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 2,7 mia. kr. varigt fra 2030. Dette skyldes primært mindreudgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsatsen. Reformen forventes dog at have en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter til forsørgelse. For borgerne forventes administrative lettelser i form af færre obligatoriske samtaler og mere fleksible digitale registreringsmuligheder.
De fleste initiativer træder i kraft den 1. februar 2026, mens andre, herunder afskaffelse af særlig støtte og rehabiliteringsteams, træder i kraft den 1. juli 2026.
