DA udtrykker fuld opbakning til alle dele af lovforslaget, herunder både it-sikkerhedskrav til ATP og den nye takststruktur på arbejdsskadeområdet. De bemærker, at ændringerne på arbejdsskadeområdet allerede er godkendt af AES' bestyrelse.
ATP støtter lovforslaget og hilser oprydningen i administrative uhensigtsmæssigheder samt den nye cybersikkerhedsregulering velkommen. De har indsendt en række tekniske rettelser og præciseringer til lovbemærkningerne for at sikre korrekt lovforståelse.
KL tilslutter sig princippet om en takstmodel baseret på delafgørelser, da det skaber bedre sammenhæng med ressourceforbruget. De tager dog forbehold for de kommunaløkonomiske konsekvenser og efterlyser et konkret beregningsnotat.
F&P støtter overordnet en mere gennemskuelig takstmodel, der afspejler det reelle ressourceforbrug i sagsbehandlingen. De er dog kritiske over, at takstreglerne flyttes fra lov til bekendtgørelse, hvilket mindsker den parlamentariske kontrol.
Lovforslaget ændrer lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og lov om arbejdsskadesikring med ikrafttræden 1. januar 2026. Centrale elementer er: statslig finansieringsgaranti for ATP's lovforberedende arbejde, DORA-inspirerede it-/cybersikkerhedskrav for ATP, ophævelse af aktuarens årlige beretning til Finanstilsynet samt en ny fleksibel takstmodel for administration af arbejdsskadesager i AES og Ankestyrelsen. Desuden flyttes en række bemyndigelser fra bestyrelserne i ATP og AES til beskæftigelsesministeren, og forældede lovhenvisninger ryddes op.
Dette lovforslag, sendt i høring af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, omhandler en række væsentlige ændringer til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og lov om arbejdsskadesikring. Formålet er at modernisere og tilpasse lovgivningen til nuværende behov og standarder.
Lovforslaget foreslår, at staten får en eksplicit hjemmel til at stille en finansieringsgaranti over for ATP. Denne garanti skal dække de udgifter, ATP afholder til lovforberedende arbejde, især i forbindelse med teknisk og administrativ bistand til andre myndigheder, hvis et lovforslag mod forventning ikke vedtages. Dette sikrer, at ATP ikke bærer den økonomiske risiko for arbejde udført før lovgivningens ikrafttræden, og omfatter både statsligt, kommunalt og partsfinansieret arbejde.
Der indføres skærpede krav til ATP's it- og cybersikkerhed. Selvom ATP ikke er direkte omfattet af EU's DORA-forordning (Digital Operational Resilience Act), vurderes det, at ATP, som administrator af en betydelig formue, bør leve op til et tilsvarende sikkerhedsniveau som andre finansielle virksomheder. Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom, der skal sikre en effektiv styring af it- og cyberrisici. Disse krav vil dog kun gælde for ATP's kerneopgaver og ikke for de ordninger, ATP administrerer under Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS2-loven).
Kravet om, at ATP årligt skal indsende en aktuarberetning til Finanstilsynet, foreslås ophævet. Begrundelsen er, at Finanstilsynet allerede modtager de nødvendige oplysninger gennem andre rapporteringer, hvilket ensretter ATP's rapporteringskrav med dem, der gælder for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser under Solvens II-reglerne.
Bemyndigelsen til at udstede nærmere regler på visse områder, som hidtil har ligget hos ATP's bestyrelse, flyttes til beskæftigelsesministeren. Dette gælder blandt andet regler om selvstændiges adgang til at bevare medlemskab og udbetaling af mindre pensionsbeløb. Bestyrelsen vil fortsat have indstillingsret.
Endvidere fjernes forældede henvisninger i Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til ordninger, der er udfaset, såsom midlertidig arbejdsmarkedsydelse, overgangsydelse og delpension. Sammensætningen af ATP's repræsentantskab justeres også, så F&P Arbejdsgiver overtager indstillingsretten fra den nedlagte Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
For Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) foreslås det at ændre takstmodellen for betaling af administrationen af arbejdsskadesager. Den nuværende model, baseret på en takst pr. anmeldt sag, opleves som kompleks og uigennemsigtig. Den nye model skal muliggøre fastsættelse af takster pr. delafgørelse (f.eks. anerkendelse/afvisning, varigt mén, tab af erhvervsevne), hvilket skal skabe større gennemsigtighed og bedre afspejle de reelle administrative omkostninger. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte disse regler efter indstilling fra AES' bestyrelse.
Ligesom for ATP flyttes bemyndigelsen til at udstede nærmere regler for AES fra bestyrelsen til beskæftigelsesministeren, dog med fortsat indstillingsret for bestyrelsen.
Lovforslaget forventes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. De skærpede it- og cybersikkerhedskrav for ATP forventes at medføre implementeringsomkostninger på 15-25 mio. kr. og årlige driftsudgifter på 11-15 mio. kr., som finansieres via arbejdsgiverbidrag. Finanstilsynet forventes at have et øget ressourcebehov på 0,5 årsværk til tilsyn. Ophævelsen af aktuarens beretning medfører en mindre administrativ lettelse for ATP. Den ændrede takstmodel for AES forventes ikke at have samlede økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, men kan medføre en mindre forskydning af udgifter mellem ulykkes- og erhvervssygdomsområdet. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne eller klima- og miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
