Støtter fuldt ud forhøjelsen af den skattefrie seniorpræmie. Finder det afgørende, at det er økonomisk attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet.
Bakker op om forhøjelsen af seniorpræmien, da det styrker incitamentet for seniorer til at blive på arbejdsmarkedet. Foreslår dog, at ordningen udvides til tre år for at opnå en endnu stærkere effekt.
Bifalder oprydningen i uaktuelle og forældede regler vedrørende COVID-19 og efterlønsperioder. Mener, det vil lette administrationen og forståelsen af lovgivningen.
Positive over for højere seniorpræmie og flytning af ældrechecken, da det giver en mere korrekt formueopgørelse. Udtrykker dog bekymring for pensionisternes likviditet i selve overgangsåret.
Rejser tekniske bekymringer om lovens formuleringer vedrørende formueopgørelse til helbredstillæg. Påpeger behov for konsistens mellem forskellige pensionslove.
Er overordnet positiv over for intentionerne, men foreslår en omlægning af seniorpræmien, så den også tilgodeser dem på nedsat tid. Støtter flytning af ældrechecken for at sikre mere præcis udbetaling.
Kritisk over for modellen for fritagelse fra digital selvbetjening, som vurderes at skabe barrierer for de mest udsatte. Kræver automatik og bedre analoge alternativer.
Stærkt imod flytning af ældrechecken fra januar til april, da det skaber store likviditetsproblemer for de fattigste pensionister. Støtter dog forhøjelsen af seniorpræmien.
Lovforslaget ændrer syv love og ophæver tre love på beskæftigelses- og pensionsområdet. Kernerne er: forhøjelse af den skattefri seniorpræmie (første præmie fra ca. 48.555 kr. til 53.893 kr. i 2026 med yderligere stigning til 63.071 kr. i 2029), flytning af ældreckek-udbetaling fra januar til april og lettere adgang til analog betjening for borgere fritaget fra Digital Post. Hertil ophæves lov om delpension og en lang række forældede covid-19- og indfasningsregler.
Dette lovforslag, udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udmønter dele af den politiske aftale om reform af personskat fra 2023 og indeholder regelforenklinger samt tekniske ændringer i ydelseslovgivningen. Formålet er at gøre det mere attraktivt for seniorer at forblive på arbejdsmarkedet og at modernisere administrationen af ydelser.
Lovforslaget medfører statslige merudgifter til seniorpræmien (56,3 mio. kr. i 2026 stigende til 161,2 mio. kr. i 2029) og mindreudgifter til ældrecheck og helbredstillæg (69,7 mio. kr. årligt fra 2026). Kommunerne forventes at have merudgifter til IT-justeringer på kort sigt, men administrative besparelser på længere sigt. For borgerne medfører ændringerne en mindre administrativ byrde, især for dem der skal dokumentere arbejde i Grønland/Færøerne eller genoprette fleksydelsesrettigheder. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. december 2025 for visse dele og den 1. januar 2026 samt 1. juli 2026 for andre dele.
