Høringsbrevet sender betænkning nr. 1586/2025 om revision af fondsloven i offentlig høring. Betænkningen indeholder et lovudkast til en helt ny hovedlov om fonde og visse foreninger, herunder indførelse af en registreringsordning for fonde. Et egentligt lovforslag baseret på udkastet forventes fremsat i det kommende folketingsår.
Betænkningen fremlægger et forslag til en gennemgribende revision og modernisering af den gældende fondslov fra 1985. Formålet er at skabe en tidssvarende og fremtidssikret lovgivning for ikke-erhvervsdrivende fonde, der afspejler den udvikling, fondssektoren har gennemgået. Forslaget er drevet af et ønske om øget gennemsigtighed, styrket tilsyn for at modvirke hvidvask og terrorfinansiering, samt at give fondene, især de mindre, bedre og mere fleksible rammer.
Et centralt element i forslaget er genindførelsen af et obligatorisk, offentligt fondsregister, som skal administreres af Erhvervsstyrelsen. Alle ikke-erhvervsdrivende fonde skal registreres, hvilket vil skabe et samlet overblik over sektoren. Registreringen vil indebære en legalitetsprøvelse fra fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) for at sikre, at fonden opfylder lovens krav. Dette tiltag skal styrke tilsynet og øge transparensen for offentligheden, rådgivere og andre myndigheder.
Udvalget foreslår at afskaffe den nuværende undtagelse for fonde med aktiver under 1 mio. kr. Det betyder, at alle gyldigt stiftede fonde, uanset deres kapitalstørrelse, fremover vil være omfattet af loven. Dette skal især forhindre, at små fonde udnyttes til økonomisk kriminalitet, og sikre et mere ensartet og effektivt tilsyn.
Princippet om 'frihed under ansvar' er en hjørnesten i forslaget. Bestyrelserne gives markant større frihed og fleksibilitet. Dette inkluderer:
Reglerne for fusion og opløsning af fonde foreslås lempet. Det skal gøre det lettere for især mindre fonde, der kæmper med lave afkast og høje administrationsomkostninger, at fusionere med andre fonde for at opnå stordriftsfordele eller at blive opløst på en hensigtsmæssig måde, så midlerne kan komme formålet til gode.
Forslaget indeholder en række nye og mere detaljerede krav til god fondsledelse:
Samlet set sigter betænkningen mod at skabe en robust, klar og moderne fondslov, der balancerer behovet for kontrol og gennemsigtighed med ønsket om at give danske fonde de bedst mulige vilkår for at realisere deres ofte almennyttige formål.