Lovforslag: Skærpede straffe og udvidet rettighedsfrakendelse for overtrædelser af dyrevelfærdsloven

• Indførelse af ny bestemmelse i straffeloven (§ 196 b) med en strafferamme på op til 6 års fængsel for særligt grove overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen.
• Indførelse af en såkaldt 'klippekortsordning' i dyrevelfærdsloven, hvor tre grove overtrædelser inden for 5 år medfører obligatorisk rettighedsfrakendelse.
• Mulighed for at rettighedsfrakendelse kan begrænses til et bestemt antal dyr, og ikke kun bestemte arter.
• Indførelse af hjemmel til at frakende juridiske personer (selskaber m.v.) retten til at beskæftige sig med dyr.
• Skærpelse af bødeniveauer i sager om uforsvarlig behandling, herunder fordobling af strafniveauet i visse grovere tilfælde.
• Mulighed for undtagelsesvist at idømme bødestraf i stedet for fængsel i sager om mishandling under særlige formildende omstændigheder.
• Ændring i retsplejeloven der muliggør, at sager med påstand om rettighedsfrakendelse kan fremmes til dom i tiltaltes fravær (udeblivelsesdom).
• Forslaget udmønter dele af den politiske aftale 'Sammen om dyrene' fra februar 2024.

Tabellen viser eksempler på bødeniveauer for overtrædelser vedrørende 1-2 dyr. Beløbene stiger ved flere dyr.

3. Ændringer i Retsplejeloven

For at effektivisere sagsbehandlingen foreslås det at ændre § 855, således at sager med påstand om rettighedsfrakendelse efter dyrevelfærdsloven kan afgøres som udeblivelsesdomme (hvor tiltalte ikke møder op), hvilket ikke er muligt i dag for denne type sager.

Økonomiske Konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter til Kriminalforsorgen på 1-3 mio. kr. årligt grundet længere fængselsstraffe (estimeret behov på ½-3 fængselsceller årligt). Der forventes ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da ændringerne kun rammer lovovertrædere.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

Generelle krav til avl:

• Sundhedsprincip (§ 15): En hund må ikke bruges i avl, hvis der er risiko for, at dens sundhedstilstand eller fysiske/psykiske egenskaber negativt påvirker moderdyret eller afkommets velfærd.
• Forbud mod indavl (§ 16): Det bliver forbudt at parre hunde, der er tæt beslægtede. Dette gælder forældre og afkom, hel- og halvsøskende samt bedsteforældre og deres børnebørn.
• Velfærd for avlstæver (§ 17): Der indføres klare regler for avlstæver:
  • Maksimalt antal kuld: En tæve må højst få 5 kuld i sin levetid.
  • Frekvens: En tæve må højst få tre kuld inden for en 2-årig periode, og efter tre kuld skal der være en hvileperiode på mindst et år.
  • Alder: Tæver af små/mellemstore racer skal være mindst 18 måneder ved første parring, mens store racer/gigantracer skal være mindst 24 måneder.
  • Kejsersnit: En tæve må ikke længere bruges i avl efter at have fået to kejsersnit.
  • Alderdom: Tæver over 8 år må kun bruges i avl med en dyrlægeattest, der bekræfter, at det er velfærdsmæssigt forsvarligt.

Specifikke screeningskrav for arvelige sygdomme:

For en række racer og deres krydsninger (med 50% eller mere af den pågældende race) indføres der krav om obligatorisk sundhedsscreening før avl. Dette skal modvirke udbredelsen af kendte arvelige lidelser.

Andre Væsentlige Ændringer

• Opbinding (§ 3): Reglerne for midlertidig opbinding af hunde præciseres. Det er som udgangspunkt forbudt, men tilladt i kortere perioder i specifikke situationer (f.eks. uden for en butik eller under træning), forudsat hunden har adgang til ly og kan bevæge sig.
• Halsbånd (§ 5): Forbuddet mod pighalsbånd udvides til også at omfatte halsbånd med stumpe metalombøjninger eller tappe på indersiden.
• Erhvervsmæssigt hold (§ 37-70): Bekendtgørelsen viderefører og samler reglerne for bl.a. kenneler, hundepensioner og internater, herunder krav til tilladelse fra Fødevarestyrelsen, uddannelse af personale, indretning af faciliteter og offentliggørelse af kontrolresultater via smiley-ordningen på findhundesmiley.dk.

Ikrafttrædelse og Konsekvenser

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2025. Der er en overgangsordning (§ 72), som betyder, at hunde, der er parret eller insemineret før denne dato, ikke er omfattet af de nye screeningskrav for det pågældende kuld. De økonomiske konsekvenser for erhvervet er estimeret til ca. 7,5 mio. kr. i efterlevelsesomkostninger.