Tilslutter sig fuldt ud strafskærpelserne og ser dem som et nødvendigt skridt for at beskytte dyr som følende væsener. De foreslår endda yderligere stramninger, såsom direkte bødeudstedelse ved inspektion.
Tilslutter sig forslaget og henviser til, at det afspejler samfundets syn på dyr som levende væsener. Rådet støtter særligt øget brug af rettighedsfrakendelse.
Støtter skærpelserne, men er stærkt imod den foreslåede mulighed for bødestraf i mishandlingssager, som de kalder en 'lempelse'. De mener, at bødekataloget har et bekymrende dyresyn.
Har tekniske bemærkninger til lovforslaget og efterlyser præcision i lovbemærkningerne. De fokuserer på de praktiske konsekvenser for domstolenes sagsbehandling.
Vurderer at forslaget vil medføre øget retssalstid og merudgifter for domstolene, om end i begrænset omfang. De antager ikke, at der vil komme mange flere nævningesager.
Udtaler sig ikke om det retspolitiske indhold, men advarer om øgede ressourcekrav. Sagerne vil blive mere ressourcekrævende, når straffene bliver hårdere.
Deler Østre Landsrets tekniske observationer og understreger vigtigheden af tilstrækkelige ressourcer til domstolene for at håndtere de tungere sager.
Støtter god dyrevelfærd, men er stærkt kritisk over for manglende proportionalitet, særligt i transportsektoren. De advarer mod, at chauffører gøres ansvarlige for skjulte fejl hos dyr, som retteligt er landmandens ansvar.
Er bekymrede for manglende proportionalitet og vilkårlighed i retshåndhævelsen. De mener, at fokus bør ligge på det generelle velfærdsniveau frem for enkelte utilsigtede hændelser.
Tager afstand fra mishandling, men betvivler den præventive effekt af højere bøder og fængsel. De foreslår i stedet tvungen rådgivning som alternativ sanktion.
Lovforslaget indfører strafskærpelser og udvider mulighederne for rettighedsfrakendelse på dyrevelfærdsområdet ved ændring af dyrevelfærdsloven, straffeloven og retsplejeloven. Baggrunden er den politiske aftale 'Sammen om dyrene' (2024) og anbefalinger fra en tværministeriel arbejdsgruppe. Loven træder i kraft den 1. juli 2026.
Fødevarestyrelsen har sendt et lovforslag i høring, der har til formål at stramme sanktionerne på dyrevelfærdsområdet markant. Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale "Sammen om dyrene" fra februar 2024. Formålet er at sikre dyrevelfærden bedre ved at hæve strafniveauet for grove overtrædelser, især i gentagelsestilfælde, samt at udvide mulighederne for at frakende personer og selskaber retten til at have med dyr at gøre.
Der foreslås indsat en ny bestemmelse, § 196 b, i straffeloven. Dette markerer et skift, hvor de allerwærste sager flyttes fra særlovgivningen (dyrevelfærdsloven) til straffeloven.
"§ 196 b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen."
Bestemmelsen er tiltænkt sager af "særlig grov karakter", f.eks. systematiske eller organiserede overtrædelser, eller sager hvor der bevidst er påført dyr smerte.
Strafskærpelser (§ 58): Der lægges op til en fordobling af strafniveauet for grovere uforsvarlig behandling og mishandling, særligt i gentagelsestilfælde. Samtidig indføres en mulighed for, at mishandling undtagelsesvist kan straffes med bøde i stedet for fængsel, hvis der foreligger særlige formildende omstændigheder (f.eks. alvorlig sygdom hos ejer).
Udvidet Rettighedsfrakendelse (§ 60): Reglerne for hvornår man mister retten til at have dyr strammes og præciseres:
Nye vejledende bødeniveauer: Der lægges op til markant højere bøder, differentieret efter forseelsens grovhed og om det er i erhverv eller privat.
| Overtrædelse (Erhverv) | 1. gang | 2. gang | 3. gang |
|---|---|---|---|
| Uforsvarlig behandling | 5.000 kr. | 13.000 kr. | 20.000 kr. |
| Grovere uforsvarlig behandling | 20.000 kr. | 30.000 kr. | 40.000 kr. |
| Mishandling | 30.000 kr. | 45.000 kr. | 60.000 kr. |
Tabellen viser eksempler på bødeniveauer for overtrædelser vedrørende 1-2 dyr. Beløbene stiger ved flere dyr.
For at effektivisere sagsbehandlingen foreslås det at ændre § 855, således at sager med påstand om rettighedsfrakendelse efter dyrevelfærdsloven kan afgøres som udeblivelsesdomme (hvor tiltalte ikke møder op), hvilket ikke er muligt i dag for denne type sager.
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter til Kriminalforsorgen på 1-3 mio. kr. årligt grundet længere fængselsstraffe (estimeret behov på ½-3 fængselsceller årligt). Der forventes ingen væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da ændringerne kun rammer lovovertrædere.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.
