Forenkling af regler skal sætte skub i solceller på offentlige bygninger

• Lovforslaget giver kommuner og regioner ret til at opstille solceller på egne bygninger uden krav om selskabsudskillelse.
• Reglerne om kommunal modregning i bloktilskuddet afskaffes for solcelleanlæg omfattet af forslaget.
• Ordningen gælder for anlæg til egetforbrug samt funktionelt tilknyttede batterilageranlæg.
• Der indføres en midlertidig 'amnesti-periode' frem til 1. januar 2029 for lukning af eksisterende kommunale solcelleselskaber uden modregning.
• Bemyndigelsen til at fastsætte regler om modregning af elafgiftsbesparelser for statslige solcelleanlæg (§ 6 h) ophæves.
• Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. maj 2026.
• Staten forventer et mindreprovenu på ca. 60-110 mio. kr. årligt som følge af sparede elafgifter i kommuner og regioner.
• Forslaget udmønter en del af 'Aftale om udbygningen af sol og vind på land' af 10. oktober 2025.
• Solcelleanlæg placeret på terræn (f.eks. marker) er ikke omfattet af lempelserne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget medfører et provenutab for staten, da kommuner og regioner vil spare elafgifter på egetforbruget, uden at dette modregnes.

"Det skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et statsligt mindreprovenu på ca. 60 mio. kr. i 2028 og ca. 110 mio. kr. årligt i 2029-2030"

Konsekvenser for statslige anlæg

Lovforslaget ophæver desuden § 6 h i elforsyningsloven. Dette fjerner en aldrig udnyttet bemyndigelse til at fastsætte regler om modregning for statslige institutioners solcelleanlæg, hvilket sidestiller staten med de nye regler for kommuner og regioner.

Tidsplan

• Høringsfrist: 28. november 2025 kl. 12.00.
• Ikrafttrædelse: 1. maj 2026.

Ordningen indebærer, at opstillere af anlæg til vedvarende energi (samt net- og lagringsinfrastruktur) i særligt udpegede fremskyndelsesområder kan få tilladelse til projekter, selvom de medfører en risiko for "væsentlige uforudsete skadelige virkninger" på beskyttede dyre- og plantearter. Dette kan ske under forudsætning af, at opstilleren betaler en økonomisk kompensation. Denne kompensation skal finansiere etablering af erstatningsnatur for at sikre eller forbedre de berørte arters bevaringsstatus.

Det understreges, at denne ordning er en sidste udvej, som kun kan anvendes, når det ikke er muligt at gennemføre passende afbødende eller kompenserende foranstaltninger direkte i forbindelse med projektet.

Administration og Gebyrstruktur

De nærmere regler for ordningen vil blive fastlagt i en bekendtgørelse. Det forventes, at administrationen vil blive varetaget af Naturstyrelsen (etablering af natur) og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (administration af ordningen). Gebyrstrukturen forventes at være areabaseret og dække alle omkostninger.

Konsekvenser og Høringssvar

Lovforslaget forventes at have positive klimamæssige konsekvenser, da det letter opstillingen af VE-anlæg. For erhvervslivet medfører det en ny administrativ proces og en potentiel omkostning, men også en ny mulighed for at realisere projekter. For det offentlige vil ordningen være udgiftsneutral.

Høringssvarene viser generel opbakning til formålet. Flere organisationer som Green Power Denmark, Dansk Erhverv og HOFOR ser det som et positivt redskab til at fremme den grønne omstilling. Der er dog også udtrykt bekymring og ønsker om præciseringer, især vedrørende:

• Gennemsigtighed: Hvordan gebyrerne beregnes.
• Anvendelsesområde: Præcise kriterier for, hvornår ordningen kan tages i brug.
• Afgrænsning: At kompensationen kun skal dække faktiske skader, ikke teoretiske risici.

Ministeriet for Grøn Trepart har i høringsnotatet præciseret, at gebyrerne vil blive fastsat ud fra faktiske omkostninger, og at ordningen er en sidste udvej, der følger afgrænsningen i VEIII-direktivet.