Dokumenter (4)

Kilde

Hjemmelsgrundlaget

Bekendtgørelsen udstedes ifølge udkastets indledning:

"I medfør af § 26 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, fastsættes:"

Lov om sikkerhed til søs § 26 er netop den bestemmelse, der nedsætter Skibstilsynsrådet, fastlægger dets tre kerneopgaver og dets sammensætning af repræsentanter for redere, søfarende og skibsværfter — og som i stk. 3 giver erhvervsministeren kompetencen til at fastsætte rådets forretningsorden:

"Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter rådets forretningsorden."

Opmærksomhedspunkt: divergerende paragrafhenvisning

Høringsbrevet angiver en anden hjemmelsparagraf end selve udkastet:

"Skibstilsynsrådet er nedsat i medfør af § 22 i lov om sikkerhed til søs …"

§ 22 i lov om sikkerhed til søs regulerer imidlertid autorisation af klassifikationsselskaber, virksomheder og enkeltpersoner til at foretage syn af skibe på Søfartsstyrelsens vegne — ikke Skibstilsynsrådet. Det er derfor § 26, jf. udkastets indledning, der er den korrekte hjemmel; henvisningen i høringsbrevet fremstår som en fejlhenvisning.

Rådets opgaver (§ 1)

Opgavebeskrivelsen flyttes fra den gældende § 2 til udkastets § 1 og bringes sprogligt i overensstemmelse med lovens nuværende terminologi ("sikkerhed til søs" i stedet for den historiske henvisning til "lov om skibes sikkerhed m.v.").

Indholdsmæssigt svarer opgaverne til de tre opgaver, der allerede følger direkte af lovens § 26, stk. 1.

Sammensætning (§ 2) — den mest omfattende ændring

Rådet består fortsat af 1 formand, 1 næstformand og 12 medlemmer, men medlemskredsen udpeges nu efter en opdateret og direkte navngiven organisationsliste. Den gældende § 1 opregner organisationer, hvoraf flere er nedlagt, fusioneret eller har skiftet navn siden 1996.

Før og efter — medlemsorganisationer

Den nye plads til statslige myndigheder med skibe i forening begrundes udtrykkeligt i høringsbrevet:

"Der er desuden tilføjet en repræsentant fra de statslige myndigheder med egne skibe på arbejdsgiversiden, da Søfartsstyrelsen ikke længere varetager en rederfunktion."

Udpegning, stedfortrædere og periode

"Det er præciseret i bekendtgørelsen, at stedfortrædere kun har stemmeret, når det faste medlem har forfald, samt at et medlem vælges for 4 år."

Bemærk: I udkastets § 2, stk. 4, står formuleringen "men har kun stemmet, når det pågældende medlem har forfald" — hvilket fremstår som en skrivefejl for "stemmeret".

Forretningsgang og mødevirksomhed (§ 3)

Bestemmelserne viderefører i al væsentlighed den gældende § 3, § 4 og § 6, men med tre reelle nyskabelser.

Kvorumændringen er den tungeste ændring i afsnittet: kravet går fra 5 til 7 af de 12 medlemmer, dvs. fra et mindretal til et flertal af medlemskredsen, før Rådet kan træffe beslutning.

"For at beslutning kan træffes af Skibstilsynsrådet, skal formanden og mindst 7 medlemmer være til stede. Hvert medlem har en stemme, og afgørelser træffes ved simpelt flertal blandt de fremmødte."

Skriftlig procedure (§ 4) — ny bestemmelse

Der indsættes en helt ny og kortfattet hjemmel til at inddrage Rådet uden fysisk møde:

"§ 4. Skibstilsynsrådet kan konsulteres ved skriftlig procedure til behandling af specifikke dokumenter."

Bestemmelsen har ingen modstykke i 1996-bekendtgørelsen og skal ses i sammenhæng med, at ordinære møder kun afholdes én til to gange årligt.

Sekretariat og tavshedspligt (§§ 5-6)

• § 5: Søfartsstyrelsen yder sekretariatsbistand til Skibstilsynsrådet og til de nedsatte underudvalg. Den gældende § 5 fastslår alene, at "Skibstilsynsrådets sekretariat udpeges af Søfartsstyrelsen"; udvidelsen til underudvalgene er ny.
• § 6: Tavshedspligten videreføres, men i markant forkortet form. Den gældende § 7 beskriver udtrykkeligt, at tavshedspligten omfatter både "de afgivne indstillinger som stemmeafgivningen"; udkastet nøjes med:

"§ 6. Rådets medlemmer, stedfortrædere og sekretær samt andre, der deltager i møderne, har tavshedspligt."

Underudvalg (§ 7) — praksis kodificeres

I dag nævnes underudvalg kun som en bisætning i den gældende § 3, stk. 4 ("ligesom der efter beslutning af rådet kan nedsættes underudvalg til behandling af særlige spørgsmål"). Udkastet løfter emnet til en selvstændig paragraf med fem stykker:

1. Stk. 1: Rådet kan nedsætte underudvalg til specifikke spørgsmål og emner.
2. Stk. 2: Rådet fastsætter kommissorium for hvert underudvalg.
3. Stk. 3: Underudvalg bør være repræsentativt sammensat; medlemmer kan udpeges uden for Rådets egen medlemskreds, og særligt sagkyndige kan tilkaldes.
4. Stk. 4: Rådets formand udpeger formanden for det enkelte underudvalg.
5. Stk. 5: Underudvalg orienterer ved hvert møde i Skibstilsynsrådet om deres arbejde.

"Herunder er gældende praksis for at nedsætte underudvalg indskrevet i bekendtgørelsen."

Ikrafttræden og ophævelse (§ 8)

Udkastet er dateret "Erhvervsministeriet, den xx. xx 2026" og påtegnes af Martin Lidegaard / Malene Loftager Mundt.

Systematisk sammenligning af paragrafstrukturen

Ud over indholdet omlægges hele systematikken, så bekendtgørelsen indledes med opgaverne frem for sammensætningen:

Høringsprocessen

Høringen er sendt til to lister: en intern liste med offentlige myndigheder (Erhvervsstyrelsen, herunder Område for Bedre Regulering, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Forsvarsministeriet, Miljøstyrelsen og Trafikministeriet) og en ekstern liste med ca. 32 erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer inden for søfart, fiskeri, havne, færgedrift og maritim industri.

Navnedivergenser mellem høringsliste og bekendtgørelsesudkast

Der er enkelte uoverensstemmelser mellem organisationsnavnene i høringslisten og de navne, der foreslås indskrevet i § 2 — et forhold høringsparterne kan have interesse i at kommentere, netop fordi hele pointen med revisionen er at få navnene ajourført:

Samlet vurdering af ændringernes karakter

"Der er desuden foretaget en generel sproglig og lovteknisk opdatering af forretningsordenen."