Dokumenter (4)

Kilde

Bemærkninger sendes til jura@naevneneshus.dk med henvisning til journalnummer 26/02719.

Baggrund: sundhedsreformen og det nye Praksisklagenævn

Praksisklagenævnet er etableret ved lov nr. 1764 af 29. december 2025 om ændring af sundhedsloven (national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, aftale om vilkår for alment praktiserende læger, differentieret honorarstruktur, etablering af Praksisklagenævnet m.v.), der udmønter dele af Aftale om sundhedsreform 2024 af 15. november 2024. Lovændringen — der blev sendt i høring som Sundhedsreformen: Ny organisering af almen praksis med nationale standarder, ny honorarmodel og styrket regionalt tilsyn — indsætter et nyt afsnit XVIII a og kapitel 72 a i sundhedsloven.

Høringsbrevet beskriver formålet således:

"Ved lov nr. 1764 af 29. december 2025 om ændring af sundhedsloven ... som træder i kraft 1. januar 2027, etableres et nyt uafhængigt nævn, Praksisklagenævnet, til behandling af klager fra ejere af almenmedicinske tilbud."

Nævnets kompetence følger af sundhedsloven § 233 a, hvorefter nævnet behandler:

• klager over regionsrådets administrative afgørelser om driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, stk. 1 (påbud, tilbagebetalingskrav, midlertidig indstilling af virke, påbud om afhændelse af ydernummer og ansættelsesforbud),
• afgørelser efter § 206 b (lægekapaciteter/patientantal) og § 227 c (forhåndsgodkendelse af erhvervelse af ydernummer),
• klager over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a samt overskridelse af 20-hverdagesfristen i § 227 c, stk. 3.

Nævnet er uafhængigt af instruktioner, dets afgørelser kan ikke påklages administrativt, men kan indbringes for domstolene inden 6 måneder, jf. § 233 e. Sundhedsloven § 233 f fastslår, at Nævnenes Hus er sekretariat for nævnet.

Bekendtgørelsen om Praksisklagenævnet — indhold paragraf for paragraf

Kompetence og medlemmer (§§ 1-3)

§ 1 fastslår, at nævnet behandler de klager, der er henlagt til nævnet efter sundhedsloven.

§ 2 definerer de sagkyndige medlemmer som personer med "et bredt kendskab til rammerne for det almenmedicinske tilbud i henhold til gældende lovgivning og aftaler på området". Medlemmerne udnævnes efter indstilling fra to organisationer, som høringsbrevet identificerer udtrykkeligt:

"Det er i § 233 b, stk. 2, i lov nr. 1764 af 29. december 2025 om ændring af sundhedsloven forudsat, at nævnets sagkyndige medlemmer udpeges efter indstilling fra Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation."

Udtræder et medlem i utide, anmodes den indstillingsberettigede organisation om at indstille et nyt medlem (§ 2, stk. 3).

§ 3 indeholder en "nødventil": Hvis der ikke indstilles medlemmer, kan direktøren for Nævnenes Hus genudnævne eller midlertidigt udnævne et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden, "hvis det er nødvendigt af hensyn til nævnets funktionsdygtighed".

Sekretariatet (§ 4)

Nævnenes Hus varetager sekretariatsopgaverne, bistår formanden, forbereder nævnsmøder og sager, skriver udkast til breve og afgørelser efter formandens anvisning, refererer i alle faglige spørgsmål til nævnet eller formanden og fastsætter procedurer og rækkefølge for behandling af klager i samarbejde med formanden.

Forberedelse af sagerne (§§ 5-6)

Sagsbehandlingen er skriftlig (§ 5). § 6 giver nævnet vidtgående processuelle beføjelser:

Møder (§§ 7-9)

Formanden tilrettelægger arbejdet og fastlægger tid, sted og dagsorden (§ 7) og leder møderne (§ 8). Afgørelse træffes som udgangspunkt på et møde, "medmindre formanden finder det ubetænkeligt, at afgørelsen træffes på skriftligt grundlag (skriftlig votering)". Møderne er ikke offentligt tilgængelige, der føres mødeprotokol over voteringer og dissenser, og nævnsmedlemmerne må ikke udtale sig om afgørelser, før de er meddelt parterne (§ 9).

Afgørelser og formandskompetence (§§ 10-16)

§ 10 fastlægger nævnets beslutningsdygtighed:

§ 11 oplister de sager, formanden kan afgøre alene:

§ 12 giver formanden mulighed for at delegere afgørelser efter § 11 til sekretariatet.

§ 13 stiller krav om skriftlige afgørelser med "oplysninger om de forhold og synspunkter, der har været bestemmende for afgørelsen", med mulighed for at henvise summarisk til en tidligere instans' redegørelse. Formanden kan til enhver tid berigtige åbenlyse skrive- og regnefejl samt formelle fejl; den berigtigede afgørelse træder i stedet for den oprindelige.

§ 14 kræver, at det fremgår, hvilke medlemmer der har medvirket, og at dissens anføres med navn og begrundelse. § 15 pålægger formanden at sikre, at afgørelser udsendes til parterne og regionsrådet snarest muligt.

§ 16 regulerer offentliggørelse: Afgørelser kan offentliggøres, men skal anonymiseres — dog anonymiseres navnene på de deltagende nævnsmedlemmer ikke.

Obligatorisk digital selvbetjening (§§ 17-18)

§ 17 indfører obligatorisk digital selvbetjening ved klageindgivelse og efterfølgende kommunikation, medmindre klageren er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 5. Klager, der ikke indgives digitalt, afvises — med to undtagelser:

• særlige forhold, der gør, at klageren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening (stk. 3), og
• klare økonomiske fordele for nævnet eller førsteinstans ved at behandle sagen ud fra en samlet økonomisk vurdering (stk. 4).

Bestemmelsen er opbygget efter samme skabelon som lov om Energiklagenævnet § 15, der anvendes for andre nævn under Nævnenes Hus.

§ 18 beskriver klagevejen: Klagen indgives skriftligt til regionsrådet, som — hvis det vil fastholde afgørelsen — skal videresende klagen til nævnet "snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen", jf. sundhedsloven § 233 c, stk. 3. Regionsrådets videresendelse og efterfølgende kommunikation skal ske digitalt — også i sager, hvor klagen ikke oprindeligt blev indgivet digitalt, men hvor nævnet har besluttet ikke at afvise den.

§ 19 fastsætter ikrafttræden den 1. januar 2027.

Gebyrbekendtgørelsen — opkrævning og tilbagebetaling

Gebyrets størrelse fastsættes ikke i bekendtgørelsen, men følger direkte af loven. Høringsbrevet fremhæver:

"Det bemærkes, at det følger af § 233 d, stk. 1 og 2, i lov nr. 1764 af 29. december 2025 om ændring af sundhedsloven, at gebyret for indbringelse af en klage for Praksisklagenævnet er 1.800 kr., og at gebyret reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Størrelsen af klagegebyret offentliggøres på Nævnenes Hus' hjemmeside."

§ 1 regulerer antallet af gebyrer:

§ 2 fastlægger tilbagebetaling af et indbetalt gebyr:

Spørgsmål om indbetaling og tilbagebetaling afgøres af formanden (§ 2, stk. 3), der efter § 3 kan bestemme, at beføjelserne i § 2, stk. 2 og 3, varetages af sekretariatet. § 4 fastsætter ikrafttræden den 1. januar 2027.

Opmærksomhedspunkter i forhold til lovteksten

Ved sammenligning med den vedtagne — endnu ikke konsoliderede — lovtekst i lov nr. 1764 af 29. december 2025 kan følgende noteres:

• Ministerbetegnelser: Loven henlægger kompetencen til erhvervsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, mens udkastene anvender betegnelserne erhvervs- og konkurrencekraftsministeren og sundhedsministeren — hvilket afspejler ressortændringer siden lovens vedtagelse.
• Genudnævnelse ved manglende indstilling: Sundhedsloven § 233 b, stk. 4 placerer beføjelsen til at genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem hos ministeren, mens udkastets § 3 placerer den hos direktøren for Nævnenes Hus.
• Terminologi: Loven anvender gennemgående beskikkelse/beskikkelsesperiode, mens udkastets §§ 2-3 anvender udnævnelse; udkastets § 10 taler dog om "beskikkede sagkyndige medlemmer".
• Tilbagebetaling: Lovens § 233 d, stk. 3, foreskriver alene tilbagebetaling ved afvisning fra realitetsbehandling, mens gebyrbekendtgørelsens § 2 udvider og præciserer tilbagebetalingsgrundene i overensstemmelse med bemyndigelsen i § 233 d, stk. 4.
• Formandskab: Efter sundhedsloven § 233 b, stk. 2 skal formand og næstformænd være byretsdommere, udpeget efter retsplejeloven § 47 a, stk. 3. Udkastet omtaler alene "formanden" og indeholder ikke særskilte regler om næstformændenes virke.

Konsekvenser og videre proces

Nævnenes Hus vurderer konsekvenserne som neutrale:

"Det vurderes, at bekendtgørelserne ikke vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser. Bekendtgørelserne medfører ikke ændringer i gebyrer eller lignende omkostninger for erhvervslivet, ligesom forslagene ikke medfører administrative konsekvenser."

Høringen omfatter en bred kreds på ca. 110 parter, herunder Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) som de to indstillingsberettigede organisationer, samtlige fem regioner, Lægeforeningen, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder samt en lang række patient- og faglige organisationer. Høringssvar med bemærkninger offentliggøres på Høringsportalen.