Nyt lovforslag: Obligatorisk ID-kort skal bekæmpe social dumping på store byggepladser

• Indførelse af lovpligtigt id-kort på bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum over 100 mio. kr.
• Krav om elektronisk registrering af opholdstid (tjek ind/ud) for alle personer på byggepladsen.
• Bygherren pålægges hovedansvaret for at sikre, at alle bærer id-kort og registrerer sig.
• Id-kortet skal indeholde foto, navn, cpr-nummer, arbejdsgiver, ansættelsesforhold og lovpligtige uddannelser.
• Data skal indberettes til Arbejdstilsynet og kan deles med Skatteforvaltningen og SIRI til kontrolformål.
• Mulighed for enten en branchestyret eller en statslig id-kortløsning (besluttes senere).
• Bødestraf til bygherrer ved manglende overholdelse, typisk startende ved 10.000 kr. op til 100.000 kr.
• Ændringer i arbejdsmiljøloven og kildeskatteloven for at understøtte kontrol og datadeling.
• Forventet ikrafttrædelse af visse bestemmelser fra 1. juli 2026, med fuld implementering omkring 2029-2030.

Valg af Model

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte den endelige tekniske løsning. Der opereres med to scenarier:

1. Brancheløsning: Branchen etablerer selv et system, der lever op til lovens krav (forventet klar 2028).
2. Statslig løsning: Hvis branchen ikke leverer en løsning, etablerer staten et system (forventet klar 2030).

Sanktioner

Der indføres bødestraf for bygherrer, der ikke overholder deres forpligtelser.

"Det foreslås på den baggrund, at overtrædelser af lovens krav efter forslagets § 16, stk. 1, som udgangspunkt vil være bøde på 10.000 kr."

Ændringer i anden lovgivning

For at muliggøre ordningen foreslås ændringer i:

• Arbejdsmiljøloven: Giver Arbejdstilsynet hjemmel til at samkøre data og offentliggøre oplysninger om byggepladser.
• Kildeskatteloven: Giver Skatteforvaltningen hjemmel til at kræve id-kort fremvist ved kontrol.

Kontaktforløb og tilbud:

• Reglerne for jobsamtaler og tilbud gøres mere fleksible. For dagpengemodtagere og job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere skal der holdes individuelle jobsamtaler med mindst 75% af personerne inden for de første seks måneder. Antallet af samtaler reduceres, og kommunen får større frihed til at tilrettelægge forløbet individuelt. Den første jobsamtale skal dog fortsat holdes med alle.
• Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kontanthjælpssystemet omfattes af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, og kravet om gentagen aktivering afskaffes.
• Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering kan igen medregnes som ret- og pligttilbud.

Afskaffelse af ordninger og ydelser:

• Ressourceforløb og revalidering: Disse ordninger og de tilhørende ydelser (ressourceforløbsydelse og revalideringsydelse) afskaffes. Personer, der allerede er bevilget et forløb inden lovens ikrafttræden (1. februar 2026), kan dog færdiggøre deres forløb efter de hidtil gældende regler. Dette indebærer, at kommunerne ikke længere kan bevilge nye ressourceforløb eller revalideringsforløb.
• Særlig støtte: Støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde afskaffes med virkning fra 1. juli 2026. Eksisterende modtagere kan dog fortsat modtage støtten i en treårig udfasningsperiode frem til 30. juni 2029, medmindre de ophører med at modtage den ydelse, der berettigede dem til støtten.
• Jobrotation og puljen til uddannelsesløft: Disse ordninger afskaffes for at forenkle beskæftigelsessystemet og reducere administrationen. Eksisterende forløb udfases.
• Obligatorisk læse-, skrive- og regnetest: Kravet om obligatorisk læse-, skrive- og regnetest for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse og dagpengemodtagere under 25 år uden uddannelse afskaffes. Kommunen kan dog fortsat tilbyde test efter behov.
• Ret til mentor ved overgang til uddannelse: Retten til mentorstøtte ved overgang til uddannelse for uddannelsesparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse afskaffes, men almindelig mentorstøtte er fortsat mulig.

Tværfaglig indsats og sundhedsfaglig rådgivning:

• Kravet om rehabiliteringsteams afskaffes, hvilket giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge den tværfaglige indsats. Kommunen skal dog fortsat udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde ved vurdering af fleksjob eller førtidspension.
• Ensartet sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion skal fortsat indhentes, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Sygemeldte:

• Sygemeldte i ansættelse, der forventes raskmeldt inden udgangen af 26. uge, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiveren ønsker det. Kommunen kan dog beslutte at iværksætte opfølgning efter en konkret vurdering.
• For øvrige sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler til mindst én inden for de første seks måneder, og der gives bedre mulighed for digitale eller telefoniske samtaler. Visitationskategorierne for sygemeldte afskaffes.

Digitalisering og data:

• Der skabes bedre sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger, så borgere kan registrere CV-oplysninger og jobsøgningsaktiviteter i kommunernes eller a-kassernes digitale løsninger, forudsat at oplysningerne synkroniseres med det fælles IT-baserede datagrundlag (DFDG).
• Der etableres et IT-baseret datagrundlag, som virksomheder kan få adgang til og anvende til bæredygtighedsrapportering og HR-formål. Samtidig etableres et supplerende datagrundlag til kommunernes virksomhedsrettede indsats.
• Der indføres hjemmel til brug af kunstig intelligens og lignende digitale løsninger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og kommunerne til at understøtte opgaveløsningen, herunder forbedring af digitalt match mellem borgere og virksomheder på Jobnet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre offentlige mindreudgifter på i alt 2,7 mia. kr. varigt fra 2030. Dette skyldes primært mindreudgifter til indsats og drift af beskæftigelsesindsatsen. Reformen forventes dog at have en negativ beskæftigelseseffekt på omkring 550 fuldtidspersoner, hvilket medfører merudgifter til forsørgelse. For borgerne forventes administrative lettelser i form af færre obligatoriske samtaler og mere fleksible digitale registreringsmuligheder.

Ikrafttrædelse

De fleste initiativer træder i kraft den 1. februar 2026, mens andre, herunder afskaffelse af særlig støtte og rehabiliteringsteams, træder i kraft den 1. juli 2026.