Bekendtgørelsen udvider den eksisterende kompensationsmodel for tab af markedsværdi — hidtil forbeholdt vand- og klimaprojekter under Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø — til også at dække Naturstyrelsens nationalt finansierede klima-lavbund-, kvælstofvådområde- og fosforvådområdeprojekter. Den erstatter BEK nr. 210 af 25. februar 2025 og træder i kraft 1. januar 2026.
Organisationen er meget positiv over, at ordningen nu også omfatter Naturstyrelsens projekter. De foreslår dog en ekstra mulighed ved projektbortfald, så lodsejere ikke tvinges til tilbagebetaling eller salg.
Kommunen er overvejende positiv over for forslaget, men foreslår en udvidelse af anvendelsesområdet. De mener, at bekendtgørelsen også bør omfatte permanent ekstensivering for at sikre ensartede vilkår for lodsejere.
Finans Danmark støtter de miljømæssige mål, men har væsentlige juridiske bemærkninger vedrørende finansiel sikkerhed. De kræver, at regler om panthaverinddragelse indskrives direkte i bekendtgørelsen for at beskytte penge- og realkreditinstitutter.
Organisationen anerkender udvidelsen af ordningen, men rejser omfattende bekymringer om retssikkerhed og tekniske forudsætninger. De efterlyser større gennemsigtighed i vurderingsmetoder og dækning af indirekte tab.
Forbundet er kritisk over for beregningsmetoden for værditabet. De mener, det er utilstrækkeligt kun at vurdere ud fra landbrugsmæssig værdi, da herlighedsværdier som jagt udgør en væsentlig del af markedsværdien på marginaljord.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring. Formålet med den nye bekendtgørelse er at udvide den eksisterende model for kompensation for tab af markedsværdi. Hvor reglerne tidligere primært dækkede kommunale vand- og klimaprojekter, skal de fremadrettet også gælde for Naturstyrelsens klima-lavbunds-, kvælstofvådområde- og fosforvådområdeprojekter.
Initiativet skal understøtte de nationale mål om reduktion af CO2-udledning fra kulstofrige jorde samt reduktion af kvælstof- og fosforudledning til vandmiljøet. Den nye bekendtgørelse erstatter bekendtgørelse nr. 210 af 25. februar 2025.
Kompensationen ydes til lodsejere, der frivilligt indgår en aftale om at beholde deres jord, men accepterer rådighedsindskrænkninger (ekstensivering) for at muliggøre miljøprojekterne.
Kompensationen udgør forskellen mellem arealets værdi før og efter projektet. Værdien fastsættes gennem en vurderingsforretning:
"Værditabskompensationen udgør forskellen mellem arealets vurderede markedsværdi før projektanlæggelsen og arealets skønnede markedsværdi efter projektanlæggelsen."
Vurderingskriterier for værdi efter projekt:
For at modtage kompensation skal lodsejeren opfylde en række betingelser:
| Handling | Konsekvens |
|---|---|
| Tinglysning | Varige produktionsbegrænsninger pålægges arealet. |
| Projektbortfald | Krav om tilbagebetaling af kompensation (nedskrives med 10% pr. år). |
| Salg | Lodsejer kan vælge at sælge arealet til staten fremfor at modtage værditabskompensation. |
Styrelsen har truffet afgørelse om, at selve bekendtgørelsen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering (VVM). Begrundelsen er, at bekendtgørelsen kun fastlægger de finansielle rammer for kompensation, mens de fysiske projekter, der kan påvirke miljøet, vurderes separat i henhold til gældende regler.
Ifølge udkastet træder bekendtgørelsen i kraft den 1. januar 2026.
"Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026."
Samtidig ophæves den tidligere bekendtgørelse nr. 210 af 25. februar 2025.
Høringssvar (5)
Blandet modtagelse
