Støtter overordnet lovforslagets formål og roser udtrykkeligt, at biogas placeres i kategori 2. Ønsker en hurtig lovproces, men efterspørger flere niveauer og rangering inden for den brede kategori 2 samt klarere rammer for kø, netvenlighed og overgangsregler.
Bakker op om, at der er behov for regulering, der understøtter aktiv prioritering af kapaciteten frem for først-til-mølle-princippet. Antager og støtter, at forbrugerejede vandværker som kritisk infrastruktur er omfattet af kategori 1.
Ser positivt på, at kategori 2 beskrives som den almindelige kategori for erhvervs- og elektrificeringsprojekter, og at projekter ikke henføres til kategori 3 alene fordi de kan levere fleksibilitet og systemydelser. Ser frem til bekendtgørelsen.
Hilser lovændringen velkommen som et vigtigt skridt i den rigtige retning, men peger på at netvenlighed skal gøres målbar gennem eksisterende europæiske og internationale standarder for at undgå forskellig praksis mellem netvirksomheder.
Bakker op om, at projekter i kategori 2-4 prioriteres indbyrdes efter netvenlighed, og finder det både rimeligt og samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Opfordrer til at energieffektivitet og udnyttelse af overskudsvarme indgår i netvenlighedsvurderingen.
Finder det nødvendigt med politisk prioritering, når kapaciteten er knap, da først-til-mølle har ført til uhensigtsmæssige prioriteringer. Finder det rimeligt at husholdninger og samfundskritiske funktioner placeres i kategori 1 og mener fjernvarme bør placeres samme sted.
Er enig i behovet for klare og objektive krav og kriterier og ser akutplanen som en nødvendighed i den givne situation. Er meget tilfreds med, at PtX placeres i kategori 2, og efterlyser at statsligt udpegede energiparker prioriteres eksplicit.
Har ikke direkte bemærkninger til selve lovforslaget, men ønsker at der i udmøntningen tages højde for prioritering af el til fremstilling af e-SAF-flybrændstof og til ladeinfrastruktur for elektriske fly på lufthavne og flyvepladser.
Støtter ambitionen om strategisk prioritering og hilser placeringen af brint og PtX i kategori 2 velkommen. Finder det dog stærkt problematisk, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvordan kapacitetsrisikoen påvirker etableringen af den danske brintinfrastruktur (7-tallet).
Netvirksomhederne bakker op om lovforslagets intentioner og kalder det udtryk for nødvendig politisk handlekraft, men understreger at prioritering og netvenlighed ikke kan stå alene og har et loft. Leverer en meget omfattende teknisk-juridisk kommentering med krav om præciseringer.
Lovforslaget ændrer lov om elforsyning og VE-loven for at afhjælpe akut kapacitetsknaphed i elnettet. Det udspringer af den politiske akutplan for elnettet af 29. juni 2026 og indfører hjemmel til at prioritere kapacitet og afvise visse anmodninger om nettilslutning inden for rammerne af elmarkedsdirektivets artikel 6.
Lovforslaget er et ændringslovforslag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (Energistyrelsen), der ændrer lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Det udspringer direkte af den Politiske forståelse om en akutplan for elnettet af 29. juni 2026, indgået af regeringen (S, SF, M, RV) sammen med V, DF, KF, EL og ALT.
Baggrunden er en akut kapacitetsknaphed i det kollektive elforsyningsnet. Efterspørgslen efter nettilslutning er steget markant som følge af elektrificering, udbygning af vedvarende energi, datacentre, PtX-anlæg og batterier, og de samlede anmodninger overstiger flere steder den tilgængelige og planlagte kapacitet.
"Danmark står derfor i en ny energipolitisk virkelighed, hvor elnettets kapacitet er blevet en knap ressource, hvilket risikerer at udfordre muligheden for elektrificering, nye grønne teknologier, et konkurrencedygtigt erhvervsliv og trygge rammer for forbrugerne."
Efter gældende ret består der i praksis en vidtgående ret til nettilslutning: Samspillet mellem elforsyningsloven § 20 (tilslutningspligt) og § 24, stk. 1 (ret til at anvende nettet mod betaling) indebærer, at aktører, der anmoder, har ret til tilslutning. En udtrykkelig adgang til afvisning ved kapacitetsmangel fandtes i § 25, stk. 5, i den oprindelige elforsyningslov fra 1999, men blev ophævet i forbindelse med EU's 2. liberaliseringspakke (lov nr. 494 af 9. juni 2004). Lovforslaget genindfører en sådan adgang inden for rammerne af det gældende elmarkedsdirektiv.
Med et nyt § 24, stk. 4 kan kollektive elforsyningsvirksomheder afvise en anmodning om tilslutning, "når der ikke er tilstrækkelig kapacitet i det kollektive elforsyningsnet."
Afvisningsadgangen er tæt knyttet til prioriteringsmodellen (stk. 7). Det afgørende er ikke alene, at der foreligger kapacitetsmangel, men hvilken prioriteringskategori anmodningen er omfattet af:
| Kategori | Behov | Kan afvises ved kapacitetsmangel? |
|---|---|---|
| Kategori 1 | Beskyttede behov: almindelig forbrugsudvikling i eksisterende kundebase, nye husholdninger, mindre erhverv, samfundskritiske funktioner (hospitaler, forsvar, beredskab) | Nej — stilles i kø |
| Kategori 2 | Øvrige projekter, herunder elektrificering og grøn omstilling (industri, transport, varme, CCS, brint, biogas, PtX) | Nej — stilles i kø |
| Kategori 3 | Projekter der typisk kun leverer systemydelser, herunder energilageranlæg | Ja — hvis netvenlighed ikke er tilstrækkelig |
| Kategori 4 | Visse store energiforbrugere med meget stort kapacitetsbehov, herunder datacentre | Ja — hvis netvenlighed ikke er tilstrækkelig |
Et nyt § 24, stk. 5 forpligter virksomheden til efter anmodning at oplyse, hvilke foranstaltninger der kan forbedre projektets netvenlighed eller styrke nettet, mod et eventuelt gebyr til dækning af rimelige omkostninger. Et nyt § 24, stk. 6 gør Forsyningstilsynet til klageinstans for afslag efter stk. 4 og tilsynsmyndighed for stk. 4 og 5.
"Stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder kan afvise en anmodning om tilslutning til det kollektive elforsyningsnet, når der ikke er tilstrækkelig kapacitet i det kollektive elforsyningsnet."
For at tydeliggøre sammenhængen indsættes i § 24, stk. 1 henvisningen ", jf. dog stk. 4", så den hidtil ubetingede ret til netadgang nu kan begrænses.
Et nyt § 24, stk. 7 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om prioritering af tilslutningsanmodninger (herunder netvenlighed) og disponering af allerede tildelt kapacitet. Centrale træk ved den forventede udmøntning:
Det fremhæves, at prioritering ikke er en forvaltningsretlig afgørelse, men en foreløbig og indikativ tilkendegivelse; en ret til tilslutning foreligger først ved bindende nettilslutningsaftale eller afgørelse. Brugeren mister ikke retten til allerede tildelt kapacitet — der er alene tale om udskydelse af adgangen til at bringe uudnyttet kapacitet i anvendelse.
"Det vil ikke være muligt at fratage kunder kapacitet der allerede er tildelt."
Ekspropriation: Ministeriet vurderer, at tiltaget som udgangspunkt ikke udgør ekspropriation, men kan ikke udelukke det i konkrete tilfælde. Foreligger ekspropriation, har virksomheden krav på erstatning, jf. grundlovens § 73, stk. 1.
§ 67 ændres fra at omfatte "miljøvenlige el- og kraftvarmeproduktionsanlæg" til at omfatte "elproduktionsanlæg, elforbrugsanlæg og energilageranlæg".
| Forhold | Gældende § 67 | Foreslået § 67 |
|---|---|---|
| Produktionsanlæg | Kun miljøvenlige el-/kraftvarmeanlæg | Alle elproduktionsanlæg, også fossile, samt vindmøller, solceller, bølge- og vandkraft |
| Elforbrugsanlæg | Ikke omfattet | Omfattet (elpatroner, varmepumper, ladestandere, elektrolyse m.v.) |
| Energilageranlæg | Ikke omfattet | Omfattet |
Udvidelsen indebærer, at § 67 nu omfattes af § 68 a, stk. 1, så ministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder (Energinet og netvirksomhederne) træffer afgørelse om, hvordan anlæg tilsluttes mest hensigtsmæssigt — herunder om et anlæg skal tilsluttes som ét eller flere anlæg. Dette adresserer den usikkerhed, som Forsyningstilsynets afgørelse af 9. maj 2025 (j.nr. 24/02409) skabte om virksomhedernes skønsmæssige kompetence. I § 68 a, stk. 1, 1. pkt. indsættes derfor en henvisning til § 24.
Som regelforenkling samles hjemlen, så VE-loven § 30 (tilslutning af vindmøller, solceller, bølge- og vandkraft) ophæves og i stedet rummes af § 67.
| Bestemmelse | Ændring | Begrundelse |
|---|---|---|
| § 6 e | Ophæves | Kompensationsordning vedrørte kun en overgangsperiode frem til udgangen af 2022; ikke længere aktuel. Kompensationsbekendtgørelsen (bek. nr. 2655 af 28/12/2021) forbliver dog i kraft, jf. § 3, stk. 2 |
| § 12 b, stk. 1, 1. pkt. | "omfattet af § 67" → "miljøvenlige" | Bevarer bestemmelsens indhold trods ændring af § 67 |
| § 12 b, stk. 2 | Ophæves | Ikke længere aktuel; producentomkostninger dækkes i dag via metoder godkendt efter § 73 a og elmarkedsforordningens artikel 18 |
| § 22, stk. 1, nr. 3 | indsættes "og tilslutning" | Redaktionel sammenhæng med § 67 |
| § 28, stk. 1, nr. 4 | indsættes "og tilslutning" | Redaktionel sammenhæng med § 67 |
| Overskrift til kapitel 9 og før § 67 | Udvides | Afspejler udvidet anvendelsesområde |
| VE-loven § 2, stk. 1, nr. 4 | indsættes "og solcelleanlæg m.v." | Præcisering af anvendelsesområde |
| VE-loven § 57, stk. 1 | "30," udgår | Konsekvens af ophævelsen af § 30 |
Lovforslaget udmønter artikel 6 i elmarkedsdirektivet (direktiv (EU) 2019/944, som ændret ved direktiv (EU) 2024/1711) om tredjepartsadgang:
Lovforslaget vurderes ikke at indebære statsstøtte efter artikel 107, stk. 1, i TEUF. Det vurderes i overensstemmelse med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.
| Aktør | Konsekvens |
|---|---|
| Staten | Forsyningstilsynet: ca. 1 mio. kr./år (1-1,3 årsværk) til klagebehandling og tilsyn |
| Kommuner/regioner | Ingen |
| Erhvervslivet (negativt) | Risiko for afslag, ventetid og nedprioritering → udskudte/bortfaldne investeringer og tabt indtjening; administrative omkostninger ved anmodning om netvenligheds-oplysninger ≤ 4 mio. kr. |
| Erhvervslivet (positivt) | Mere effektiv kapacitetsudnyttelse kan give projekter med reelt behov hurtigere adgang |
| Borgere | Ingen administrative konsekvenser |
| Klima | Ingen direkte; indirekte støtte til grøn omstilling via bedre kapacitetsudnyttelse |
"Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende."
Opfølgende bekendtgørelser (der udmønter prioriteringsmodellen m.v.) forventes sendt i høring i uge 35 med ca. 4 ugers høringsfrist og at træde i kraft samtidig med loven. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget i august 2026. Høringsfristen er 28. juli 2026 og kan ikke forlænges.
