Lovforslag om styrkelse af vidensoverførsel og innovation fra forskningsinstitutioner gennem ændringer i universitetsloven og forskerpatentloven

• Universitetsloven ændres så innovation og understøttelse af virksomhedsetablering bliver en eksplicit del af universiteternes formål.
• Indførelse af krav om at universiteter skal tilbyde standardaftaler ved overdragelse af rettigheder for at lette forhandlinger med virksomheder.
• Forskerpatentloven udvides til også at omfatte kunstneriske uddannelsesinstitutioner som arkitekt- og designskoler.
• Institutioners ejerandel i spin-outs (ved apportindskud af rettigheder) begrænses til maksimalt 5 pct. for at tiltrække private investorer.
• Mulighed for at honorere medarbejdere for 'andre frembringelser' end patenterbare opfindelser (f.eks. software, knowhow og design).
• Udvidede muligheder for at universiteter kan udleje lokaler til virksomheder, forskerparker og serviceerhverv på campus.
• Universiteternes datterselskaber får mulighed for at yde konvertible lån og investere i alternative investeringsfonde.

3. Ændringer i Techtrans-loven

Loven om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter (Techtrans-loven) justeres for at øge fleksibiliteten:

• Udlejning: Universiteterne får udvidede muligheder for at udleje lokaler til videnbaserede virksomheder, forskerparker samt i begrænset omfang til serviceerhverv (f.eks. caféer) og kulturtilbud for at skabe levende campusmiljøer.
• Finansielle instrumenter: Universiteternes datterselskaber får mulighed for at anvende konvertible lån til startups og investere i alternative investeringsfonde (f.eks. "funds of funds"), hvilket skal styrke kapitaladgangen for nye virksomheder.

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, men forventes at medføre administrative lettelser for både universiteter og erhvervsliv gennem brugen af standardaftaler. Der kan forekomme øgede administrative byrder for universiteter, der vælger at udbyde nye innovationsaktiviteter eller udlejning.

Lovforslaget har til formål at justere og opdatere de administrative rammer for visse ordninger på forsknings- og innovationsområdet i Danmark. Dette omfatter ændringer i fire centrale love: lov om Danmarks Innovationsfond, lov om teknologi og innovation, lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde, samt lov om Danmarks Grundforskningsfond.

Justeringer vedrørende Danmarks Innovationsfond

Lovforslaget ændrer lov om Danmarks Innovationsfond for at skabe en mere fleksibel ramme for fondens opgave med at foretage forskningsfaglige vurderinger for andre ministerier i forbindelse med uddeling af statslige forskningsbevillinger. De væsentligste ændringer er:

• Fleksibilitet i vurderinger: Fonden kan undlade at foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger, hvis en tilsvarende vurdering kan foretages på et tilsvarende forskningsfagligt niveau inden for vedkommende ministers eget område. Dette gælder især, hvis ministeriet selv råder over forskningsudvalg med anerkendte forskere eller forskningskyndige.
• Delegation til Danmarks Frie Forskningsfond: Opgaven med forskningsfaglige vurderinger kan efter aftale overlades til Danmarks Frie Forskningsfond, hvis uddelingen falder inden for sidstnævntes formål, især inden for fagområder hvor Danmarks Innovationsfond normalt ikke uddeler midler.
• Kvalitet af vurderinger: Fondens forskningsfaglige vurderinger skal som udgangspunkt ske ved brug af anerkendte forskere. Dog kan forskningskyndige undtagelsesvist anvendes efter aftale med ministeren, hvis det vurderes tilstrækkeligt.
• Bevillingsbreve: Bestemmelsen om bevillingsbreve justeres fra "årligt et bevillingsbrev" til "bevillingsbreve" for at afspejle den nuværende praksis, hvor der udstedes flere bevillingsbreve årligt.

Ændringer i lov om teknologi og innovation

Lovforslaget indeholder opdateringer af lov om teknologi og innovation, primært vedrørende innovationsmiljøer og godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-institutter):

• Ophævelse af innovationsmiljøer: Reglerne om innovationsmiljøer i lovens §§ 7-9 ophæves, da innovationsmiljøordningen blev udfaset ved udgangen af 2023 som følge af en politisk aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet.
• Fleksibel godkendelsesperiode for GTS-institutter: Ministeren får mulighed for at fastsætte godkendelsesperiodens længde for GTS-institutter mere fleksibelt, hvilket skal gøre det muligt at følge GTS-institutternes resultatkontraktperioder.

Konsekvensændringer i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Som en konsekvens af ophævelsen af reglerne om innovationsmiljøer foretages der ændringer i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde. Dette indebærer, at § 8, stk. 1, nr. 3, ophæves, og der foretages justeringer i henvisninger i § 8, stk. 2, 3, 4 og 5, samt i § 9, for at afspejle den nye nummerering.

Etablering af datagrundlag for Danmarks Grundforskningsfond

Lovforslaget indsætter en ny bestemmelse i lov om Danmarks Grundforskningsfond, der pålægger fonden at etablere et datagrundlag vedrørende fondens konkrete tilsagn til og afslag på ansøgte projekter m.v., herunder relevante stamdata. Formålet er at understøtte en mere systematisk videnopsamling, analyser og effektmålinger på tværs af det samlede forsknings- og innovationssystem. Uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om etablering af datagrundlaget, herunder om indsamling, videregivelse, afrapportering og offentliggørelse af data, under overholdelse af databeskyttelsesretlige regler.

Ikrafttrædelse og geografisk anvendelsesområde

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2025. Lovens §§ 1, 3 og 4 vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Lovens § 2 vil heller ikke gælde for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse områder med de nødvendige ændringer.