Vejledningen konkretiserer kravene i bæredygtighedsbekendtgørelsens § 16 om kaskadeanvendelse af træbiomasse.
Omfatter anlæg over 7,5 MW, visse anlæg over 2,5 MW samt importører/producenter af over 5.000 ton træpiller/brænde årligt.
Virksomheder skal etablere et dokumenteret styringssystem til risikovurdering senest den 31. december 2025.
Kravet om kvalitativ vurdering gælder for biomasse anvendt fra den 1. juli 2026.
Der skal identificeres risici for unødig markedsforvridning og ubæredygtige biomasseveje (lose-lose scenarier).
Første indberetning om systemet skal ske senest 31. marts 2026, mens indberetning om anvendelse sker fra marts 2027.
Vejledningen indeholder et idekatalog til aktiv risikominimering, herunder leverandørkrav og kontraktklausuler.
Kravene kan fraviges i særlige tilfælde af hensyn til forsyningssikkerheden, fx ved ekstrem kulde.
Reglerne er ikke relevante for kvoteomfattede virksomheders opfyldelse af CO2-kvoteordningen.
Energistyrelsen har udsendt et udkast til vejledning i høring, der skal hjælpe virksomheder med at efterleve reglerne om bæredygtig kaskadeanvendelse af træbiomasse. Vejledningen knytter sig til § 16 i bæredygtighedsbekendtgørelsen og implementerer dele af VEIII-direktivet. Formålet er at sikre, at træbiomasse anvendes ressourceeffektivt, og at energianvendelse ikke sker på bekostning af højere værdi-anvendelser (materialer) eller skader biodiversitet og klima.
Omfattede virksomheder
Reglerne gælder for virksomheder omfattet af § 11 i bæredygtighedsbekendtgørelsen. Fra 1. januar 2028 udvides kredsen af omfattede virksomheder yderligere.
Virksomhedstype
Kriterier
Større energianlæg
Anlæg med nominel indfyret termisk effekt på 7,5 MW eller derover.
Mellemstore anlæg
Anlæg mellem 2,5 MW og 7,5 MW (specifikke betingelser gælder).
Importører/Producenter
Virksomheder der producerer/importerer mindst 5.000 ton træpiller, træbriketter eller brænde årligt.
Gasformige brændsler
Visse anvendelser defineret i § 4.
Tidsplan og Overgangsordning
Vejledningen beskriver en trinvis implementering af kravene:
Dato
Krav/Handling
31. december 2025
Styringssystemet skal være etableret og dokumenteret.
31. marts 2026
Første indberetning til Energistyrelsen (kun om systemetablering).
1. juli 2026
Den kvalitative risikovurdering skal foretages for biomasse anvendt fra denne dato.
31. marts 2027
Første indberetning der omfatter anvendelse af systemet og risikominimering.
Styringssystem og Risikovurdering
Virksomhederne skal etablere et styringssystem, der sikrer en overordnet kvalitativ vurdering af forsyningskæderne. Systemet kan være virksomhedens eget (internt) eller et eksternt opereret system godkendt af Energistyrelsen.
Vurderingen skal identificere to typer generelle risici:
Unødig markedsforvridning: Risiko for at træ til energi kunne være afsat til træbaserede materialer på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig måde.
Ubæredygtige biomasseveje: Risiko for at træet stammer fra kilder, der skader biodiversitet, miljø eller klima (såkaldte "lose-lose" scenarier ifølge EU's Joint Research Centre rapport).
"Det er Energistyrelsens opfattelse, at risikoen for at købe træ fra de biomasseveje, der er vurderet som ubæredygtige for både klima og biodiversitet i EU-Kommissionens 2021-rapport, også kan være minimeret i tilstrækkelig grad gennem opfyldelse af anden lovgivning eller certificeringsstandarder"
Risikohåndtering og Idekatalog
Hvis der identificeres specificerede risici, skal virksomheden foretage aktiv minimering (due diligence). Vejledningen indeholder et ikke-udtømmende idekatalog over tiltag:
Krav om leverandørerklæringer.
Formelle kontraktuelle tiltag (klausuler).
Dialog med leverandører om risikominimering.
Leverandørskift ved manglende tillid.
Nærmere tilsyn med leverancer.
Energistyrelsen anerkender, at virksomheder kan identificere risici efter indkøb (især i overgangsperioden frem til slutningen af 2026), men pålægger stadig virksomhederne at minimere disse risici så vidt muligt.
Tilsyn og Verifikation
Der er krav om årlig indberetning ledsaget af en verifikatorerklæring. En uafhængig tredjepart skal kontrollere:
At styringssystemet er etableret (for 2025-indberetningen).
At systemet er anvendt til vurdering og risikominimering (fra 2026-indberetningen og frem).
Fravigelse
Kravene kan fraviges efter § 16, stk. 6, hvis det er nødvendigt for at sikre energiforsyningssikkerheden. Dette beror på en konkret vurdering, men vejledningen nævner eksplicit situationer som "ekstrem kulde" som en mulig begrundelse.
Sammenfatning af Høring over Bekendtgørelser om Bæredygtighedskrav til Biobrændsler
Dette dokument er en sammenfatning af høringen over to bekendtgørelser om bæredygtighedskrav til biobrændsler, udstedt af Energistyrelsen. Bekendtgørelserne implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU (VEIII-direktivet) og viderefører den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse.
Centrale ændringer og krav:
Implementering af VEIII-direktivet: Bekendtgørelserne implementerer bæredygtighedskrav og krav om drivhusgasemissionsbesparelser fra VEIII-direktivet.
Kulturens Analyseinstitut har sammenlignet otte CO2-beregnere for at give kulturbranchen et bedre beslutningsgrundlag til klimaregnskaber.
Vil din virksomhed udføre energi- og klimasyn?
Energistyrelsen åbner nu for ansøgninger til GEK-ordningen, hvor virksomheder kan blive godkendt til at udføre obligatoriske energi- og klimasyn.
Sænkede anlægs- og mængdegrænser: Anlægsgrænsen sænkes til 1 MW fra 2,5 MW i 2028, og en mængdegrænse på 5.000 ton pr. virksomhed indføres for producenter og importører af træbrændsler til individuel opvarmning.
Kaskadeanvendelse: Der indføres et nyt krav om kaskadeanvendelse af træbiomasse, hvilket betyder, at træressourcer skal anvendes til højere værdiformål før energiudnyttelse.
Biodiversitet og jordbund: Kravene om hensyn til skovenes biodiversitet og jordbundskvalitet præciseres, herunder regler for renafdrifter og dødt ved.
CO2-besparelseskrav: Skærpede krav til CO2-besparelser for biomasse fra landbrug samt affald og restprodukter fra anden produktion.
Indberetning: Virksomheder skal indberette oplysninger om geografisk oprindelse, mængde og type af anvendte biomasser.
Tilsyn: Energistyrelsen fører tilsyn med overholdelse af kravene.
Høringssvar og bemærkninger:
Ikrafttrædelsesdato: Flere høringsparter udtrykker bekymring over den korte implementeringsperiode og efterlyser en overgangsordning.
Certificeringsordninger: Der er bred enighed om, at certificeringsordninger fortsat skal kunne anvendes som dokumentation.
Kaskadekrav: Der efterspørges tydeligere vejledning om kaskadekravet og dets praktiske implementering.
Undtagelser: Nogle høringsparter kritiserer undtagelsen af industrivirksomheder fra visse krav.
Definitioner: Der er behov for præcisering af definitioner, især vedrørende skov og træ fra ikkeskov.
Energistyrelsens respons:
Energistyrelsen anerkender udfordringerne ved den korte implementeringsperiode og indfører en overgangsordning.
Certificeringsordninger vil fortsat blive anerkendt som dokumentation.
Energistyrelsen vil udarbejde vejledning om kaskadekravet og andre nye krav.
Energistyrelsen fastholder undtagelsen af industrivirksomheder for at undgå dobbeltregulering.
Definitioner er blevet præciseret.
Konsekvenser for danske aktører:
Energiproducenter: Skal overholde skærpede bæredygtighedskrav og indberette relevante data.
Skovbrug: Skal sikre bæredygtig skovforvaltning og overholde krav om biodiversitet og kulstoflagring.
Importører og producenter: Skal dokumentere bæredygtigheden af importeret og produceret biomasse.
Forbrugere: Kan forvente mere bæredygtig energi, men potentielt også prisstigninger på kort sigt.
Samlet set sigter bekendtgørelserne mod at fremme en mere bæredygtig anvendelse af biomasse til energiformål i Danmark, men implementeringen kræver omhyggelig vejledning og hensyntagen til de praktiske udfordringer for de berørte aktører.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
