Høring over lovforslag om etablering af en uafhængig medieombudsmand og opdatering af medieansvarssystemet

• Oprettelse af en uafhængig offentlig Medieombudsmand, der skal fremme almindelig redelighed i mediebilledet.
• Indførelse af en ny ansvarsnorm om 'god offentliggørelsesskik' for alternative medieaktører (influenter, bloggere m.fl.).
• Medieombudsmanden får kompetence til at udstede bøder og påbud til alternative medieaktører.
• Medieombudsmanden kan indbringe sager af principiel karakter vedrørende massemedier for Pressenævnet.
• Ensretning af reglerne for massemedier udgivet under samme titel (f.eks. trykt avis og netavis).
• Afskaffelse af anmeldelseskravet for offentligt tilgængelige informationsdatabaser.
• Forenkling af sagsbehandlingen for visse private straffesager om freds- og ærekrænkelser.
• Skærpet strafansvar med betinget offentlig påtale for ærekrænkelser fremsat af alternative medieaktører.
• Afskaffelse af retsafgifter for massemedier ved anmodning om udskrifter af domme.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

Disse aktører underlægges en ny norm om god offentliggørelsesskik. Medieombudsmanden kan:

• Træffe afgørelse om brud på god skik.
• Pålægge offentliggørelse af genmæle.
• Udstedt administrative bødeforelæg ved manglende efterlevelse.

Bødestørrelserne for manglende efterlevelse af påbud foreslås struktureret således:

3. Forholdet til Traditionelle Massemedier

Medieombudsmanden får ikke direkte sanktionsmulighed over for traditionelle medier, men får en "indbringelsesret".

"Medieombudsmanden kan indbringe sager for Pressenævnet."

Dette gælder sager af væsentlig eller principiel betydning. Det sikrer, at sager kan tages op, selvom den forurettede ikke selv har ressourcerne til at klage.

4. Retlige Kompetencer og Proces

For at styrke borgernes retssikkerhed får Medieombudsmanden beføjelser til at:

• Føre sager: Indtræde i eller føre straffesager om freds- og ærekrænkelser på vegne af forurettede (hvor offentlig påtale er betinget).
• Fri proces: Henstille til at der gives fri proces i sager omfattet af ombudsmandens virksomhed.

Desuden udvides anvendelsesområdet for straffelovens § 268 (skærpet straf for ærekrænkelser i massemedier) til også at gælde udbredelse via alternative platforme, der har en tilsvarende rækkevidde.

5. Harmonisering og Administrative Ændringer

• Ens regulering: Medier udgivet under samme titel (f.eks. en avis og dens netavis) omfattes automatisk af medieansvarsloven, hvis den ene er omfattet.
• Databaser: Kravet om anmeldelse af informationsdatabaser til Pressenævnet og Datatilsynet afskaffes for at mindske bureaukrati.
• Retsafgifter: Afgiften for udlevering af domsudskrifter (150 kr.) afskaffes for massemedier for at understøtte deres arbejde.

• Tilsynsmyndighed: Radio- og tv-nævnet udpeges til at føre tilsyn med, at reglerne overholdes.
• Beføjelser: Nævnet får beføjelser til at påbyde, at politisk reklame, der er i strid med forordningen, bliver fjernet eller ændret. De kan også kræve nødvendige oplysninger fra udbydere af reklametjenester.
• Tidsfrister: Der fastsættes klare tidsfrister for, hvornår udbydere skal levere oplysninger. For eksempel skal oplysninger normalt leveres inden for otte arbejdsdage, men i den sidste måned op til et valg er fristen kun 48 timer.
• Straf: Overtrædelse af reglerne, f.eks. manglende efterlevelse af påbud eller afgivelse af oplysninger, kan straffes med bøde.
• Ikrafttrædelse: Forventes at træde i kraft den 10. oktober 2025.

Bekendtgørelse om Mediefrihed (Forordning (EU) 2024/1083)

Denne bekendtgørelse implementerer den europæiske forordning om mediefrihed.

• Tilsynsmyndighed: Radio- og tv-nævnet varetager også her tilsynsopgaverne.
• Kerneopgaver for nævnet:
  • Sikre gennemsigtighed i medieejerskab og indtægter fra statslig reklame.
  • Vurdere mediemarkedsfusioner for at sikre mediepluralisme og redaktionel uafhængighed.
  • Overvåge og rapportere om offentlige myndigheders udgifter til statslig reklame.
• Forpligtelser for medier og myndigheder:
  • Medietjenesteudbydere skal offentliggøre oplysninger om deres ejerskabsstruktur og indberette dem til en database hos Radio- og tv-nævnet.
  • Offentlige myndigheder skal årligt indberette deres samlede udgifter til statslig reklame.
• Samspil med Medienævnet: Ved fusioner, der involverer medier, som modtager mediestøtte, skal Radio- og tv-nævnet indhente en udtalelse fra Medienævnet.
• Ikrafttrædelse: Forventes at træde i kraft den 8. august 2025.

Ændringer i Forretningsordener

For at tilpasse organisationerne til de nye opgaver, ændres forretningsordenerne for både Radio- og tv-nævnet og Medienævnet.

• Forretningsorden for Radio- og tv-nævnet: Bekendtgørelsen opdateres for at inkludere de nye tilsynsopgaver. Antallet af medlemmer i nævnet udvides til 12. Den nye bekendtgørelse vil ophæve og erstatte den nuværende fra 2020.
• Forretningsorden for Medienævnet: Bekendtgørelsen præciserer Medienævnets rolle som rådgiver for Radio- og tv-nævnet i sager om mediefusioner. Den nye bekendtgørelse vil ophæve og erstatte de nuværende bekendtgørelser fra 2014 og 2024.