Nye regler for socialtilsyn: Høring om bekendtgørelser for sociale tilbud, Tilbudsportalen og rammeaftaler

• Udmøntning af lovforslag L 200 med fokus på et mere risikobaseret socialtilsyn og regelforenklinger.
• Fastlæggelse af de fem socialtilsyns geografiske ansvarsområder og opgaver fordelt på kommunerne Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring.
• Indførelse af obligatorisk digital selvbetjening via Tilbudsportalen for ansøgninger og indberetninger.
• Implementering af en revideret kvalitetsmodel med specifikke temaer og kriterier for både sociale tilbud og plejefamilier.
• Nye krav til budgetter, årsrapporter og revisionspåtegninger for tilbud og plejefamilier.
• Regulering af rammeaftaler på det sociale område og det almene ældreboligområde, herunder frister for indgåelse.
• Særlige regler for koordinering vedrørende sikrede institutioner som Kofoedsminde.
• Ikrafttrædelse er fastsat til den 1. januar 2026 for alle tre bekendtgørelser.

Der fastsættes regler for stedlig kompetence, hvor hovedreglen er, at tilsynet varetages af den enhed, hvor tilbuddet fysisk er beliggende, med visse undtagelser for koncernkonstruktioner og specifikke tilbudstyper.

Kvalitetsmodellen

Bekendtgørelsen introducerer en detaljeret kvalitetsmodel (Bilag 1 for tilbud, Bilag 2 for plejefamilier), som skal anvendes ved både godkendelse og driftstilsyn. Tilsynet skal vurdere, om tilbuddet eller plejefamilien besidder den fornødne kvalitet inden for en række temaer:

• Målgruppe, metoder og resultater
• Organisation og ledelse (samt familiestruktur for plejefamilier)
• Kompetencer
• Økonomi
• Fysiske rammer
• Sundhed og trivsel

"Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelsen tage stilling til, om tilbuddet forventes at kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne."

Økonomi og Budgetter

Der stilles skærpede krav til økonomisk rapportering:

• Årsbudgetter for private tilbud skal indberettes senest 1. oktober året før.
• Årsrapporter skal indberettes senest 1. juli (private) eller 1. maj (offentlige) året efter.
• Der indføres regler for koncernnoter for tilbud, der indgår i koncernlignende konstruktioner.

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelsen regulerer brugen af Tilbudsportalen som det centrale digitale værktøj for synlighed og tilsyn. Det gøres obligatorisk at anvende portalens digitale løsninger til ansøgninger og indberetninger.

• Digital Pligt: Al kommunikation vedrørende godkendelse og væsentlige ændringer skal ske digitalt via portalen.
• Datakrav: Bilag til bekendtgørelsen specificerer præcist hvilke data (stamdata, faglige metoder, økonomiske nøgletal), der skal indberettes og offentliggøres.
• Gennemsigtighed: Portalen skal sikre sammenlignelighed mellem tilbud for at understøtte kommunernes visitationsgrundlag.

Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v.

Denne bekendtgørelse fastsætter regler for samarbejdet mellem kommuner og regioner om kapacitetsstyring og udvikling af det sociale område.

• Omfang: Omfatter døgninstitutioner, særlige dagtilbud, misbrugsbehandling, beskyttet beskæftigelse m.v.
• Sikrede institutioner: Specifikke krav om koordinering vedrørende den sikrede boform Kofoedsminde og sikrede afdelinger til unge.
• Tidsfrister: Rammeaftaler skal være indgået senest den 1. december i bestemte år af valgperioden.
• Grønlandske og færøske borgere: Der fastsættes en modtagepligt for regionerne til at etablere tilbud til personer fra Rigsfællesskabet med betydelig nedsat funktionsevne.

Ikrafttrædelse

Alle tre bekendtgørelser træder i kraft den 1. januar 2026.

Hovedpunkter i Lovforslaget

Mere Risikobaseret Tilsyn

Den mest markante ændring er overgangen fra et krav om årlige tilsynsbesøg til en risikobaseret model. Socialtilsynene skal fremover vurdere behovet for tilsyn ud fra en fælles, national risikomodel. Modellen skal baseres på aktuelle data og viden om risikofaktorer.

Som udgangspunkt skal tilsynsbesøg være uanmeldte. Hvis et besøg anmeldes, må varslet maksimalt være fire uger.

Justering af Kvalitetsmodellen

Kvalitetsmodellen, som socialtilsynet vurderer tilbud efter, forenkles:

• Antallet af kvalitetstemaer reduceres fra syv til fem. Temaerne 'Uddannelse og beskæftigelse' og 'Selvstændighed og relationer' udgår.
• Vurderingen ændres fra en 5-trins-skala til en binær score: 'opfyldt' eller 'ikke-opfyldt'. Dette skal fjerne incitamentet til at bruge ressourcer på at opnå en høj score og i stedet fokusere på at levere den nødvendige kvalitet.
• Tilsynsrapporterne skal fremover fokusere på forhold, der har direkte betydning for tilbuddets mulighed for at bevare sin godkendelse.

Styrkelse af Whistleblowerordningen

For at understøtte den risikobaserede tilgang styrkes whistleblowerordningen:

• Der indføres en frist på 5 arbejdsdage for socialtilsynets behandling af en henvendelse.
• Socialtilsynet får mulighed for at orientere et tilbud om, at der er modtaget en henvendelse og det overordnede tema herfor, uden at afsløre kilden. Dette skal give tilsynet bedre mulighed for at undersøge forholdene.

Andre Væsentlige Ændringer

• Fleksibel organisering: Social- og boligministeren får bemyndigelse til at udpege, hvilke og hvor mange kommuner der skal varetage socialtilsynsopgaven. Dette erstatter den nuværende lovbestemte model med fem tilsynskommuner.
• Ophævelse af godkendelseskrav: Kravet om, at private tilbud skal indhente forudgående godkendelse til større vedligeholdelsesarbejder, ophæves. Vurderingen skal i stedet indgå i den almindelige budgetgodkendelse.
• Samarbejde: Pligten for de fem socialtilsyn til at samarbejde, koordinere og udveksle viden for at sikre ensartethed præciseres i loven.

Økonomiske Konsekvenser

Der fastsættes en samlet årlig økonomisk ramme for socialtilsynene på 211 mio. kr. (2025-niveau). Dette er en reduktion på 62 mio. kr. i forhold til udgifterne i 2023. Besparelsen forventes at tilfalde kommunerne gennem lavere takster som følge af færre og mindre ressourcekrævende tilsynsbesøg.

Høringssvar

Mange høringsparter, herunder interesseorganisationer og socialtilsynene selv, udtrykker bekymring for, at den lavere tilsynsfrekvens kan føre til, at alvorlige problemer opdages for sent. Der er også rejst tvivl om, hvorvidt den nye risikomodel kan fungere effektivt med de reducerede ressourcer. Trods bekymringerne har høringssvarene primært ført til præciseringer i lovforslagets bemærkninger, da de overordnede rammer er fastlagt i politiske aftaler.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.