Peger på paradokset i at skulle indberette ændringer årligt på portalen uden at have været på fysisk besøg. Efterlyser klarhed om økonomisk afrapportering.
KL har en række tekniske forslag til at sikre ensartet praksis og bedre rammer for tilsynenes budgetlægning. De tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.
Har en enkelt specifik bemærkning om informationsflowet til handlekommuner.
Har primært tekniske bemærkninger og ønsker større gennemsigtighed omkring risikomodellen. De efterlyser desuden uddybning af konsekvenserne ved udvidet koordinering af visse institutionstyper.
Rejser væsentlige spørgsmål om, hvordan de lovmæssige krav om at påse faktiske forhold kan opfyldes, når de sjældent er på besøg.
Har primært sproglige forslag for at sikre konsistens i begrebsanvendelsen.
Fokuserer på praktiske og tekniske implementeringsudfordringer. De påpeger bl.a., at it-systemerne ikke understøtter den ønskede årlige afrapportering af økonomi alene.
SBH støtter fokus på problematiske enheder, men undrer sig over nedskaleringen af kvaliteten i tilsynet i en tid med ønske om højere styring.
Anerkender relevansen af temaerne, men udtrykker bekymring for, om dialogen og de bløde værdier forsvinder i den nye model. De advarer mod, at øgede dokumentationskrav kan presse små tilbud ud.
Støtter ambitionen om effektivisering, men er kritiske over for implementeringen, herunder den binære kvalitetsmodel. De frygter øget administrativt pres og manglende retssikkerhed på tværs af landet.
Høringen vedrører tre udkast til bekendtgørelser, der følger op på det allerede vedtagne L 200 om mere risikobaseret socialtilsyn og regelforenklinger. Tilbudsportalbekendtgørelsen og rammeaftalebekendtgørelsen er alene korrektur- og konsekvensrettet som følge af ændringer i socialtilsynsloven, mens socialtilsynsbekendtgørelsen udgør den substantielle implementeringsbekendtgørelse. Alle tre bekendtgørelser træder i kraft 1. januar 2026.
Social- og Boligministeriet har sendt tre udkast til bekendtgørelser i høring som konsekvens af vedtagelsen af lovforslag nr. L 200. Formålet er at understøtte et mere risikobaseret socialtilsyn, gennemføre regelforenklinger og sikre en ensartet implementering af tilsynet på tværs af landet. Høringsmaterialet omfatter en hovedbekendtgørelse om socialtilsyn samt konsekvensrettelser i bekendtgørelserne for Tilbudsportalen og rammeaftaler.
Denne bekendtgørelse udgør den primære regulering af socialtilsynets virke. Den fastlægger de organisatoriske rammer og de konkrete krav til godkendelse og driftstilsyn.
Ansvaret for socialtilsynet placeres hos fem kommunalbestyrelser, der varetager opgaven for hver deres region:
| Region | Ansvarlig Kommune |
|---|---|
| Hovedstaden | Frederiksberg Kommune |
| Sjælland | Holbæk Kommune |
| Syddanmark | Faaborg-Midtfyn Kommune |
| Midtjylland | Silkeborg Kommune |
| Nordjylland | Hjørring Kommune |
Der fastsættes regler for stedlig kompetence, hvor hovedreglen er, at tilsynet varetages af den enhed, hvor tilbuddet fysisk er beliggende, med visse undtagelser for koncernkonstruktioner og specifikke tilbudstyper.
Bekendtgørelsen introducerer en detaljeret kvalitetsmodel (Bilag 1 for tilbud, Bilag 2 for plejefamilier), som skal anvendes ved både godkendelse og driftstilsyn. Tilsynet skal vurdere, om tilbuddet eller plejefamilien besidder den fornødne kvalitet inden for en række temaer:
"Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelsen tage stilling til, om tilbuddet forventes at kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne."
Der stilles skærpede krav til økonomisk rapportering:
Bekendtgørelsen regulerer brugen af Tilbudsportalen som det centrale digitale værktøj for synlighed og tilsyn. Det gøres obligatorisk at anvende portalens digitale løsninger til ansøgninger og indberetninger.
Denne bekendtgørelse fastsætter regler for samarbejdet mellem kommuner og regioner om kapacitetsstyring og udvikling af det sociale område.
Alle tre bekendtgørelser træder i kraft den 1. januar 2026.
