Ny tilskudsordning for udtagning af landbrugsjord skal styrke klima- og vandmiljøindsatsen

• Den nye bekendtgørelse erstatter den eksisterende klima-lavbundsordning og udvider formålet til også at omfatte kvælstofreduktion.
• Hektarkravet for projekter nedsættes markant fra 10 hektar til 1 hektar for at fremme flere projekter.
• Der indføres løbende ansøgningsrunder i stedet for faste frister, gældende fra slutningen af 2025.
• Kravet til kulstofindhold i jorden ændres, så minimum 50 pct. af projektområdet skal ligge på lavbundsjorder (tidligere 60 pct.).
• Fristen for etablering af projekter reduceres fra 4 år til 2 år fra det endelige tilsagn.
• Referenceperioden for fastsættelse af lodsejerkompensation ændres til perioden 2017-2021.
• Store virksomheder kan nu modtage tilskud, forudsat de indsender en redegørelse for et kontrafaktisk scenarie.
• Engangskompensationen udgør 82.500 kr. pr. ha for jord i omdrift og 35.500 kr. pr. ha for permanent græs.
• Der stilles krav om tinglysning af servitutter, der forbyder gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning.
• Projekter må ikke omfatte opsætning af VE-anlæg (solceller/vindmøller) på de udtagne arealer.

Økonomi og Kompensation

Der ydes tilskud til forundersøgelser, etablering og lodsejerkompensation. Kompensationen gives som en engangsudbetaling for det værditab, der opstår ved at tage jorden ud af drift og pålægge den restriktioner.

Kompensationssatser:

• Jord i omdrift: 82.500 kr. pr. hektar.
• Permanent græs: 35.500 kr. pr. hektar.
• Naturarealer: 4.500 kr. pr. hektar.

For at sikre omkostningseffektivitet er der fastsat lofter for projektomkostninger:

"Et lavbundsprojekt, der har en omkostningseffektivitet på mere end 8.533 kr. pr. ton CO2ækvivalenter, anses ikke som omkostningseffektivt [...] Et kvælstofvådområdeprojekt, der har en omkostningseffektivitet på mere end 1.700 kr. pr. kg kvælstof, anses ikke som omkostningseffektivt"

Projektfaser og Krav

Projekter opdeles i tre faser: Forundersøgelse, Etablering og Opretholdelse.

Forundersøgelse (Teknisk og Ejendomsmæssig): Skal afklare projektets realiserbarhed, herunder hydrologi, drænforhold og lodsejertilslutning. Private ansøgere skal nu indhente to sammenlignelige tilbud på varer/tjenesteydelser over 300.000 kr. for at sikre markedspriser.

Servitut og Restriktioner: Når projektet er etableret, tinglyses en servitut på arealet. Denne indebærer bl.a.:

• Forbud mod omlægning, gødskning og sprøjtning (pesticider).
• Forbud mod etablering af skov eller energiafgrøder.
• Forbud mod VE-anlæg (solceller m.v.) på arealet.
• Arealet skal henligge permanent som vådområde eller naturområde.

Miljømæssige Konsekvenser

Miljøvurderingen estimerer, at ordningen samlet (inkl. Naturstyrelsens indsats) vil omfatte op mod 58.700 hektar. Dette forventes at medføre:

• En gennemsnitlig reduktion på 15 ton CO₂/ha/år på de kulstofrige jorder.
• En reduktion på ca. 90 kg N/ha/år for de specifikke kvælstofprojekter.
• Forbedrede vilkår for biodiversitet og naturtyper knyttet til vådområder.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 27. november 2025. Den eksisterende bekendtgørelse nr. 1206 af 26/09/2023 ophæves samtidig.

Ordningen er baseret på frivillig deltagelse fra lodsejere og forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, med en budgetramme på 737 mio. kr. for det første år.

Tilskudssatser og Betingelser

Der indføres faste tilskudssatser som en engangskompensation. Satserne er fastsat for at dække omkostninger til etablering, vedligeholdelse og værditab.

For at opnå tilskud skal en række kriterier være opfyldt:

• Projektarealet skal være mindst 1,00 hektar.
• Arealet skal have været anvendt til landbrugsdrift i kalenderåret før ansøgning.
• Projektet må ikke være påbegyndt før tilsagn er givet.
• Der må som udgangspunkt ikke anvendes pesticider eller gødning.
• Arealet må ikke være beliggende på kulstofrige lavbundsjorder eller potentielle vådområder.

Ansøgning og Prioritering

Ansøgninger kan indgives løbende via et digitalt ansøgningsmodul. Projekterne prioriteres efter to modeller:

1. Løbende Tilsagn: Projekter i områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov (defineret i bekendtgørelsens bilag 1) får tilsagn efter 'først-til-mølle'-princippet.
2. Pointbaseret Prioritering: Øvrige projekter prioriteres i opsamlingsrunder baseret på et pointsystem, der belønner effekter for kvælstof, drikkevand, natur og projektstørrelse. Et projekt kan maksimalt opnå 78 point.

Miljømæssige Konsekvenser

En strategisk miljøvurdering konkluderer, at skovrejsningsordningen vil have en række væsentlige positive indvirkninger på miljøet. Det forventes, at ordningen årligt vil føre til etablering af 9.000-10.000 hektar ny skov, hvilket vil binde mellem 108.000-120.000 tons CO2-ækvivalenter årligt. De positive effekter omfatter forbedret biodiversitet, renere drikkevand, bedre vandmiljø og øgede rekreative muligheder for befolkningen. Potentielle negative påvirkninger, f.eks. på kulturarv, vurderes at være begrænsede og håndteres gennem krav om udtalelser fra museer og kommunal planlægning.