Er positive over for udvidelsen af ordningen til kvælstof og fosfor samt de nye værktøjer som værditabskompensation og jordfordeling. De efterspørger dog en tættere harmonisering af vilkår mellem Naturstyrelsens og SGAV's udtagningsordninger.
Støtter overordnet indsatsen for et bedre vandmiljø, men fokuserer på konsekvenserne for dambrug. De ønsker dambrug inddraget som høringsparter og foreslår, at projekternes effekter integreres bedre i vandområdeplanerne.
Anerkender rationalet i at udtage jorde til kvælstof- og fosforreduktion, men kritiserer fjernelsen af natur og biodiversitet fra formålsbestemmelsen. Rådet mener, at et eksplicit fokus på naturhensyn er afgørende for at skabe sammenhængende naturområder.
Kommunen er meget kritisk over, at muligheden for at indtænke natur, miljø og klimatilpasning i projekterne tilsyneladende er fjernet. De frygter, at dette vil hindre helhedstænkning og gøre dialogen med lodsejere vanskeligere.
Udtrykker bekymring over, at den nye bekendtgørelse fjerner muligheden for at skabe synergi med natur og miljø. De frygter, at projekterne mister evnen til at løfte flere indsatser samtidigt, hvilket er essentielt for Grøn Trepart.
Er stærkt kritiske over for manglende faglig præcision og retssikkerhed for lodsejere. De påpeger risici for fosformobilisering, efterlyser klarere regler for de minimis-støtte og ønsker harmonisering af arealkrav med andre styrelser.
Bekendtgørelsen etablerer Naturstyrelsens (NST's) del af en ny og styrket udtagningsordning for landbrugsarealer og erstatter BEK nr. 1206 af 26. september 2023 om klima-lavbundsprojekter. Formålet udvides fra alene at reducere drivhusgasudledning til også at omfatte reduktion af kvælstof- og fosforudledning. Baggrunden er Aftale om et Grønt Danmark med en samlet statslig pulje på 7,8 mia. kr. i 2025–2030.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i høring. Denne bekendtgørelse regulerer Naturstyrelsens mulighed for at udtage arealer til etablering af projekter, der gavner klimaet (lavbundsjorder) samt vandmiljøet (fjernelse af kvælstof og fosfor). Initiativet er en del af udmøntningen af Aftale om et Grønt Danmark og har til formål at understøtte Danmarks reduktionsmål for drivhusgasser samt opfyldelsen af vandrammedirektivet.
Bekendtgørelsen fastlægger rammerne for Naturstyrelsens projektindsats. For at et projekt kan gennemføres, skal det overholde specifikke krav til størrelse og placering:
Der indføres krav om omkostningseffektivitet, hvilket betyder, at prisen for reduktionerne ikke må overstige visse beløb:
"Et klima-lavbundsprojekt [...] anses ikke som omkostningseffektivt, jf. dog stk. 6, hvis prisen overstiger 20.000 kr. pr. ton CO2ækvivalenter." "Et kvælstofvådområdeprojekt [...] anses ikke som omkostningseffektivt, jf. dog stk. 6, hvis prisen overstiger 5.100 kr. pr. kg kvælstof." "Et fosforvådområdeprojekt [...] anses ikke som omkostningseffektivt, jf. dog stk. 6, hvis prisen overstiger 16.500 kr. pr. kg fosfor."
Lodsejere kan modtage kompensation for at lade deres jord indgå i projekterne. Der opereres med to modeller: faste satser (engangskompensation) eller individuel værditabsberegning.
Satser for engangskompensation (§ 6):
| Arealtypem | Sats |
|---|---|
| Jord i omdrift | 82.500 kr. pr. hektar |
| Permanent græs | 35.500 kr. pr. hektar |
| Naturarealer | 4.500 kr. pr. hektar |
For at opnå satserne for omdrift eller permanent græs, skal arealet have haft denne status i referenceperioden, som er ændret til 1. januar 2017 til og med 31. december 2021.
Når et areal indgår i et projekt, tinglyses en servitut, der sikrer permanent udtagning. De væsentligste restriktioner inkluderer (§ 9):
Det fremgår specifikt af høringsnotatet, at muligheden for at opsætte VE-anlæg (solceller m.v.) på projektarealerne er fjernet fra bekendtgørelsen, da det vurderes uforeneligt med formålet om naturgenopretning.
Der er udarbejdet en miljørapport, der vurderer konsekvenserne af ordningen. Samlet set forventes ordningen at have positive effekter på:
Dog påpeges det, at omdannelsen af landbrugsjord til vådområder er en væsentlig ændring af landskabet og arealanvendelsen nationalt (op mod 1,7 % af landbrugsarealet).
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 27. november 2025.
