Ny bekendtgørelse udvider og styrker ordning for udtagning af landbrugsjord for klima og vandmiljø

• Bekendtgørelsen erstatter den tidligere ordning og udvider formålet til også at omfatte kvælstof- og fosforvådområdeprojekter.
• Der indføres faste satser for engangskompensation på op til 82.500 kr. pr. hektar for jord i omdrift.
• Referenceperioden for beregning af kompensation ændres til perioden 1. januar 2017 til 31. december 2021.
• Der indføres omkostningseffektivitetskrav (loft) for projekterne, eksempelvis maksimalt 20.000 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.
• Projekter pålægges varige tinglyste restriktioner, herunder forbud mod gødning, pesticider og omlægning.
• Det præciseres, at der ikke kan etableres VE-anlæg (solceller og vindmøller) på de udtagne arealer.
• Minimumsstørrelsen for projektområder fastsættes til 10 hektar for klima/kvælstof og 2 hektar for fosfor.
• Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 27. november 2025.

For at opnå satserne for omdrift eller permanent græs, skal arealet have haft denne status i referenceperioden, som er ændret til 1. januar 2017 til og med 31. december 2021.

Restriktioner og Servitutter

Når et areal indgår i et projekt, tinglyses en servitut, der sikrer permanent udtagning. De væsentligste restriktioner inkluderer (§ 9):

• Arealerne skal permanent henligge som vådområde/naturareal.
• Ingen omlægning, gødning eller sprøjtemidler.
• Ingen dyrkning af afgrøder (dog tillades græsning/slæt under visse vilkår).
• Forbud mod tilskudsfodring (med undtagelse af mineraler).

Det fremgår specifikt af høringsnotatet, at muligheden for at opsætte VE-anlæg (solceller m.v.) på projektarealerne er fjernet fra bekendtgørelsen, da det vurderes uforeneligt med formålet om naturgenopretning.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljørapport, der vurderer konsekvenserne af ordningen. Samlet set forventes ordningen at have positive effekter på:

• Klima: Reduktion af drivhusgasser via udtagning af kulstofrige jorder.
• Vandmiljø: Mindre udledning af kvælstof og fosfor.
• Biodiversitet: Genskabelse af naturlig hydrologi og ekstensivering forventes at gavne flora og fauna.

Dog påpeges det, at omdannelsen af landbrugsjord til vådområder er en væsentlig ændring af landskabet og arealanvendelsen nationalt (op mod 1,7 % af landbrugsarealet).

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 27. november 2025.

Væsentligste Ændringer i CAP-planen

Der foreslås ændringer i 15 ordninger og krav, som kan opsummeres i følgende hovedpunkter:

• Kvælstofregulering: Bio-ordningen for en 'ny reguleringsmodel' udgår af CAP-planen fra 2026. Indsatsen flyttes til en ny kompensationsordning under søjle II fra 2027. Ordningen for 'målrettet regulering' forlænges til og med 2026 for at dække indsatsbehovet i overgangsperioden.

• Permanent udtagning og skovrejsning: En ny ordning for Permanent ekstensivering introduceres for at fremme varig udtagning af landbrugsarealer, især kulstofrige jorde og arealer med højt kvælstofindsatsbehov. Samtidig udgår ordningen for Privat skovrejsning af CAP-planen og erstattes af en ny national skovordning under Danmarks Grønne Arealfond.

• Bio-ordninger: Der sker en række justeringer:

  • Økologisk arealtilskud: Satserne forhøjes, og forbuddet mod at søge på arealer med sprøjteforbud ophæves for at fremme økologi nær drikkevandsboringer.
  • Biodiversitet & bæredygtighed: Ordningen omdøbes til 'Bio-ordning for midlertidig ekstensivering' og målrettes i højere grad mod lavbundsjorde.
  • Miljø- og klimavenligt græs & Varieret planteproduktion: De økonomiske rammer reduceres grundet lavere ansøgning end forventet. Midlerne omprioriteres til andre grønne indsatser.

• Andre justeringer: Der foretages administrative og tekniske justeringer i en række andre ordninger, herunder 'Pleje af græs- og naturarealer (N2000)', 'Biodiversitetsskov (N2000)', 'Vand- og klimaprojekter' og 'Miljø- og klimateknologi' for at forbedre effektivitet og målretning.

Konklusioner fra Miljøvurderingen

Miljørapporten vurderer de samlede effekter af planændringerne på en række miljøfaktorer:

Samlet set konkluderes det, at ændringsforslaget medfører en begrænset positiv påvirkning på miljøet, og at der ikke er behov for særskilte afværgeforanstaltninger. Vurderingerne er dog forbundet med usikkerhed, da de endelige effekter afhænger af den konkrete søgning til de nye og ændrede ordninger.