Høring om fire nye bekendtgørelser: Modernisering af regler for gasanlæg, rørledninger, gebyrer og brint

• Opdeling af reglerne for gasanlæg og rørledninger i to separate bekendtgørelser for øget overskuelighed.
• Implementering af nye sikkerhedskrav og standarder for brintinfrastruktur (herunder ASME B31.12).
• Overgang fra godkendelsesordning til anmeldelsesordning for natur- og bionaturgasområdet.
• Fastlæggelse af gebyrer for gasområdet med hjemmel i gassikkerhedsloven i stedet for finansloven.
• Myndighedskompetencen overgår til Erhvervsstyrelsen pr. 1. januar 2026 som følge af fusion.
• Indførelse af specifikke afstandskrav og sikkerhedszoner for brint og metanbaserede gasser.
• Præcisering af regler for delautorisation vedrørende flaskegasinstallationer i klasse 10.
• Krav om tredjepartsverifikation ved svejsning og konstruktion af rørledninger.
• Samlede omkostninger for erhvervslivet vurderes at ligge under 10 mio. kr.

"Det medfører, at det foreslås, at sikkerhed for henholdsvis gasanlæg og rørledninger adskilles i hver sin bekendtgørelse, så der fremadrettet er en samlet bekendtgørelse om sikkerhed for gasanlæg og en samlet bekendtgørelse om sikkerhed for rørledninger."

Afstandsformler (Uddrag fra Bilag 1):

Hvor $d$ er ydre diameter i mm, og $p$ er maksimalt driftstryk i kPa.

2. Ny Gebyrstruktur

Gebyrfinansieringen flyttes fra finansloven til gassikkerhedsloven. Dette medfører en ny bekendtgørelse, der fastsætter rammerne for opkrævning hos gasaktørerne.

• Samlet gebyrbeløb: 24,6 mio. kr. i 2026 og 30,2 mio. kr. fra 2027 og frem.
• Opkrævning: Sker aconto den 30. juni og endelig afregning 31. december.
• Prisregulering: Beløbet pris- og lønreguleres årligt.

3. Delautorisation på el- og vvs-området

Der foretages en mindre, men vigtig præcisering i reglerne for delautorisation. Ændringen vedrører § 2, stk. 1, nr. 3.

"Præciseringen ændrer ikke ved retsstillingen, men skal sikre, at der ikke opstår misforståelser om, hvem der kan foretage installation, kontrol, eftersyn og service af flaskegasinstallationer i enheder omfattet af gasinstallationsklasse 10."

Tidsplan og Frister

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

Myndighederne vurderer, at de nye regler vil have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. De administrative omkostninger forventes ikke at overstige 4 mio. kr., mens de øvrige økonomiske konsekvenser holder sig under 10 mio. kr. Der er derfor ikke foretaget yderligere kvantificeringer.

Hovedpunkter i lovforslaget

• Udvidelse af gassikkerhedslovens anvendelsesområde: Reglerne for naturgas- og bionaturgasanlæg, som hidtil har været reguleret under arbejdsmiljøloven (Bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgas-anlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø), foreslås nu omfattet af gassikkerhedsloven. Dette skal skabe et mere sammenhængende og overskueligt regelsæt.
• Særskilt regulering af rørledninger: Rørledninger defineres særskilt i gassikkerhedsloven (§ 2, nr. 6) frem for at være omfattet af definitionen for gasanlæg. Dette muliggør fastsættelse af specifikke sikkerhedskrav til rørledninger, især for brint, og tydeliggør ejerens/brugerens ansvar (§ 10a).
• Anmeldelsesordning: Naturgas- og bionaturgasanlæg vil fremover være omfattet af en anmeldelsesordning til Sikkerhedsstyrelsen (§ 8), i stedet for den nuværende godkendelsesordning. Dette ensretter processen med andre gasanlæg og gasinstallationer og forventes at medføre en administrativ lettelse for erhvervslivet.
• Nye påbuds- og forbudsbestemmelser: Sikkerhedsstyrelsen får beføjelse til at påbyde tilbagekaldelse eller standsning af levering af gas, hvis gassen ikke lever op til lovens krav eller udgør en risiko (§ 18). Dette styrker styrelsens mulighed for at reagere på problemer med gaskvalitet.
• Godkendelse af tredjeparter på brintområdet: Sikkerhedsstyrelsen kan udpege private og offentlige virksomheder til at gennemføre godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver relateret til brint (§ 25a). Dette er afgørende for at sikre et højt sikkerhedsniveau på et område med begrænset erfaring og høj risikoprofil.
• Finansiering af gasområdet: Den gældende gebyrmodel for gasområdet, som hidtil har været fastsat i finansloven, flyttes til gassikkerhedsloven (§ 29). Gebyret opkræves årligt hos gasaktører baseret på deres markedsandel af punktafgifter, hvilket sikrer en stabil finansiering af Sikkerhedsstyrelsens arbejde.
• Forlængelse af forældelsesfristen: Forældelsesfristen for strafansvar efter gassikkerhedsloven forlænges til 10 år (§ 31a). Dette skyldes, at overtrædelser ofte er skjulte fejl, der først opdages lang tid efter, de er begået.
• Meddelelse om skader: Der indføres en pligt for ejere og brugere til straks at meddele Sikkerhedsstyrelsen om skader på gasanlæg, gasinstallationer eller rørledninger i forbindelse med drift eller idriftsættelse (§ 10b). Dette skal bidrage til en mere effektiv risikobaseret kontrol.

Konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet, men på sigt en samlet administrativ lettelse. Det skal bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau på gasområdet, understøtte den grønne omstilling og styrke Danmarks forsyningssikkerhed og eksportmuligheder inden for grøn energi.