Lovforslaget fastsætter konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2029, som krævet af budgetloven § 6, stk. 1. Det statslige udgiftsloft fastsættes til 710,9 mia. kr., det kommunale til 336,9 mia. kr. og det regionale til 153,4 mia. kr. Formålet er at skabe klarhed om de finanspolitiske rammer, der ligger til grund for budgetteringen af finanslovsforslagene for 2026–2029.
Finansministeriet har fremsat et lovforslag, der har til formål at fastsætte de overordnede økonomiske rammer for den offentlige sektor i finansåret 2029. Forslaget etablerer bindende udgiftslofter for staten, kommunerne og regionerne, hvilket er et centralt element i Danmarks finanspolitiske styring og en lovpligtig del af den årlige budgetproces, jf. budgetloven.
Formålet er at skabe klarhed og forudsigelighed om de økonomiske rammer, som vil ligge til grund for finanslovene i årene 2026 til 2029. Dette understøtter en ansvarlig økonomisk politik, der overholder nationale og EU-retlige forpligtelser.
Lovforslaget fastsætter de specifikke udgiftslofter baseret på en opdateret mellemfristet fremskrivning for dansk økonomi (kaldet "2030-forløb"). Beløbene er angivet i 2026-pris- og lønniveau.
| Sektor | Delloft | Beløb (mia. kr.) |
|---|---|---|
| Stat | I alt | 710,9 |
| Delloft for driftsudgifter | 368,9 | |
| Delloft for indkomstoverførsler | 342,0 | |
| Kommuner | Loft for serviceudgifter | 336,9 |
| Regioner | I alt | 153,4 |
| Delloft for sundhedsområdet | 150,3 |
| Delloft for regionale udviklingsopgaver | 3,1 |
Udgiftslofterne er en øvre grænse for de faktiske udgifter i finansåret. De er opdelt for at sikre målrettet styring:
Lovforslaget giver finansministeren mulighed for administrativt at foretage en omfordeling mellem statens to dellofter (driftsudgifter og indkomstoverførsler). Dette kan ske, hvis der er permanente ændringer i udgiftsfordelingen, f.eks. som følge af nye politiske tiltag. Folketingets Finansudvalg skal orienteres om sådanne omfordelinger.
Da lovforslaget er en rammelov for den offentlige økonomi, har det ingen direkte økonomiske, administrative, klima- eller miljømæssige konsekvenser for borgere eller erhvervsliv. Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende for at sikre, at de retsgyldige lofter er på plads for den kommende budgettering. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
