Bekendtgørelsen er et udkast til en ny dronebekendtgørelse fra Trafikstyrelsen, der supplerer EU's gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 og erstatter den gældende bekendtgørelse nr. 1649 af 12. december 2023. Den indfører et nationalt krav om fjernidentifikation (remote-ID) for droner over 250 g og skærper dronezonereglerne, begrundet i droneudviklingen og den geopolitiske situation.
Trafikstyrelsen har sendt et udkast til en helt ny dronebekendtgørelse i offentlig høring. Bekendtgørelsen fastsætter supplerende nationale bestemmelser til EU's gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 om regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (droneforordningen) og erstatter den gældende bekendtgørelse nr. 1649 af 12. december 2023.
"Formålet med at udstede en ny dronebekendtgørelse er først og fremmest at indføre et nationalt krav for alle droner over 250 g om at flyve med fjernidentifikationssystem (remote-ID) aktiveret overalt i Danmark samt at indføre et flyveforbud for droner under 250 gram med en eller flere sensorer i flyvesikringskritiske og sikringskritiske dronezoner, hvis de ikke har fjernidentifikationssystem."
"Indførelsen af disse bestemmelser kommer på baggrund af et samfundsbillede, hvor en generel udvikling af droner og den aktuelle geopolitiske situation nødvendiggør en skærpelse af dronereglerne for at opretholde luftfartssikkerheden."
Høringsfristen er 21. august 2026, og Trafikstyrelsen anmoder udtrykkeligt kun om høringssvar til de bestemmelser, der er nye eller får ændret materielt indhold.
Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i en lang række bestemmelser i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 19. maj 2025 som ændret ved lov nr. 1787 af 29. december 2025, efter forhandling med justitsministeren og forsvarsministeren og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 169 af 27. januar 2026 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser.
| Hjemmel i luftfartsloven | Regulerer | Relevans for bekendtgørelsen |
|---|
| § 1 a | Gennemførelse af EU-luftfartsregler, herunder droneområdet | Supplering af EU-forordningerne |
| § 126 b | Flyvning over flyvesikkerhedsmæssigt/sikringsmæssigt kritiske områder og følsomme naturområder | Afstandskrav i kapitel 4-7 |
| § 126 c, stk. 2 | Ansvarsforsikring for droner | § 6 om forsikring |
| § 152, stk. 2 og 4 | Overladelse af afgørelseskompetence på droneområdet og klageadgang | Delegation og klageadgang (kapitel 10) |
| § 153 b, stk. 1 og 2 | Digital indsendelse af ansøgninger m.v. | § 38 om digitale ansøgninger |
Bekendtgørelsen supplerer og henviser desuden til EU-retsakterne:
Kernen i den nye bekendtgørelse er et nationalt krav om, at droner med en startvægt på mindst 250 g skal flyve med direkte fjernidentifikationsudstyr aktiveret overalt i Danmark. Udstyret skal leve op til kravene under del 6 i bilaget til den delegerede forordning (EU) 2019/945.
"Kravet gælder ikke for modelfly, der flyves på modelflyvepladser eller til stævner og konkurrencer." (§ 4, stk. 2)
Kravet gælder både civil luftfart og statsluftfart og indføres med henblik på at kunne identificere droner og droneoperatører.
Droner med en eller flere sensorer og en startvægt under 250 g, som efter de tekniske krav i 2019/945 ikke er underlagt remote-ID-krav, må ikke flyve i flyvesikringskritiske og sikringskritiske dronezoner, medmindre de alligevel er udstyret med aktiveret fjernidentifikationsudstyr. Undtaget er modelfly på modelflyvepladser/konkurrencer.
En droneoperatør skal føre digital logbog (flight data recorder) eller manuel logbog, og oplysningerne skal opbevares i 5 år. Nyt er, at logbogen på forlangende skal fremvises ikke kun til Trafikstyrelsen, men også til politiet.
| Bestemmelse | Indhold | Karakter af ændring |
|---|---|---|
| § 15 | Afstandskrav til Thisted Flyveplads (EKTS) skærpet til 6 km for piloter med A1/A3-certifikat uden A2-kompetencecertifikat | Tilretning til den oprindeligt tilsigtede ordning |
| § 19, stk. 2 | Droneoperationer må ikke finde sted over en erhvervshavn udpeget som geografisk dronezone; Trafikstyrelsen kan fastsætte en zone på 150 m omkring havnen | Ny — erhvervshavne betragtes som sikringskritiske |
| § 19, stk. 6 | Afstandskravet på 150 m kan hæves til maks. 1.000 m også for Danmarks Fængslers ejendomme (ikke kun politiets) og for andre sikringskritiske zoner, hvis særlige forhold taler herfor | Udvidet beskyttelse |
| § 20, stk. 2-3 | Marselisborg Slot og Slotshave tilføjes (150 m); afstanden til statsministerboligen Marienborg Slot øges fra 150 m til 300 m | Nye/skærpede beskyttelseszoner |
"Baggrunden for bestemmelsen er, at erhvervshavne generelt betragtes som sikringskritisk område, der skal beskyttes mod droneflyvning." (om § 19, stk. 2)
Den hidtidige undtagelse (gamle § 19, stk. 7 i bekendtgørelse nr. 1649), der tillod overflyvning af beboelsesejendomme i mindst 100 m højde med mindst 5 m/s på vej til dronens bestemmelsessted, ophæves.
"Trafikstyrelsen har vurderet, at bestemmelsen ikke anvendes efter hensigten og at bestemmelsen medfører gener, som hindrer privatlivets fred. Derfor ophæves bestemmelsen."
(En tilsvarende 100 m/5 m/s-undtagelse bevares dog i § 28, stk. 4 vedrørende dyrehold og dyreflokke.)
Reglerne om statsluftfart ændres, så det tydeliggøres, at alle offentlige myndigheder er omfattet, bortset fra Forsvaret, der flyver under reglerne for militær luftfart. Definitionen af statsluftfart og bekendtgørelsens anvendelsesområde (§ 1) opdateres tilsvarende. Myndigheders remote-ID-krav fremgår nu af § 33.
| Bestemmelse | Ikrafttrædelse |
|---|---|
| Bekendtgørelsen som helhed | 1. januar 2027 |
| § 33 (offentlige myndigheders remote-ID-krav) | 1. juli 2027 (udskudt) |
| Ophævelse af bekendtgørelse nr. 1649 af 12. december 2023 | 1. januar 2027 |
"Der er indsat en udskudt ikrafttrædelsesdato for myndigheder mhp. at sikre en fortsat opgavevaretagelse af politi- og øvrige uopsættelige beredskabsopgaver."
Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland (§ 43).
Bekendtgørelsen viderefører et detaljeret system af geografiske dronezoner med horisontale og vertikale afstandskrav (bilag 1, offentliggjort på www.droneregler.dk/dronezoner). Bilag 2 indeholder en omfattende liste over fuglebeskyttelses- og habitatområder (Natura 2000) med restriktionsperioder, hvor droneflyvning kun må ske efter § 27. Bilag 3 fastlægger kravene til den operationelle risikovurdering for statsluftfart, og bilag 4 angiver de offentligt godkendte vandflyvepladser (København og Aarhus).
Overtrædelse af en række oplistede bestemmelser straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter luftfartsloven eller anden lovgivning (§ 41). Trafikstyrelsens afgørelser kan som udgangspunkt ikke påklages, dog kan visse afgørelser om infrastruktur (§§ 22-24) samt afgørelser truffet af delegerede myndigheder påklages til Trafikstyrelsen (§ 40).
"Den nye dronebekendtgørelse medfører administrative konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet. De administrative konsekvenser består i, at erhvervshavne kan ansøge om at blive udpeget til geografisk dronezone, indenfor hvilket sikringskritiske område droneoperatører vil skulle ansøge om tilladelse til at flyve med drone."
Konsekvenserne vurderes ikke at overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr.
