Lovforslaget indfører en ny lov, der i perioden 1. december 2026 – 31. december 2027 pålægger kommunerne systematisk at gennemgå ca. 5.000 udvalgte førtidspensionssager for personer under 60 år med ikke-vestlig indvandrerbaggrund bosat i udsatte almene boligområder, for at vurdere, om betingelserne for førtidspension fortsat er opfyldt. Samtidig skærpes kontrollen med førtidspension generelt via ændringer i lov om social pension og retssikkerhedsloven.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt et udkast til en helt ny hovedlov i høring. Lovforslaget udmønter Aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager m.v. af 17. december 2025 mellem den tidligere regering (S, V, M), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Forslaget forventes fremsat i oktober 2026 med ikrafttræden den 1. december 2026.
"Med lovforslaget pålægges kommunerne i perioden fra d. 1. december 2026 til d. 31. december 2027 at gennemgå ca. 5.000 førtidspensionssager for at vurdere, om betingelserne for førtidspension fortsat er opfyldt."
Formålet er todelt: dels at styrke arbejdsmarkedstilknytningen og revitalisere udsatte almene boligområder, dels generelt at styrke kommunernes kontrolmuligheder i sager om førtidspension. Lovforslaget består dels af en ny selvstændig lov (sagsgennemgangen), dels af ændringer i lov om social pension og retssikkerhedsloven.
Målgruppen er førtidspensionister under 60 år, tilkendt førtidspension efter lov om social pension, som:
Der gælder en række undtagelser, som svarer til dem, der tidligere er indført på kontanthjælpsområdet (statsudsendte og deres familie, personer forhindret i hjemrejse pga. ekstraordinære forhold, samt internationalt adopterede og visse børn født i udlandet, som ligestilles med personer født i riget).
Et boligområde er omfattet, hvis det har mindst 1.000 beboere og opfylder mindst to af fire socioøkonomiske kriterier:
| Nr. | Kriterium | Tærskel |
|---|---|---|
| 1 | Beboere (18-64 år) uden tilknytning til arbejdsmarked/uddannelse | Over 30 pct. (2-årigt gns.) |
| 2 | Beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer | Mindst 2 × landsgennemsnittet (2-årigt gns.) |
| 3 | Beboere (30-59 år) med alene grunduddannelse | Over 60 pct. |
| 4 | Gns. bruttoindkomst for skattepligtige (15-64 år, ekskl. uddannelsessøgende) | Under 65 pct. af regionens gennemsnit |
Målgruppen forventes at udgøre ca. 5.000 førtidspensionister fordelt på ca. 35 kommuner. Beskæftigelsesministeren og ministeren for ligestilling udmelder de omfattede boligområder. Personer, hvis pension allerede er gjort hvilende, er ikke omfattet, mens personer under strafafsoning eller anbragt i retspsykiatrien (med fortsat bopæl i området) indgår.
Sagsbehandlingen er delt i to:
"Baggrunden for dette er, at sagsbehandlerne ikke skal opleve et pres fra nogle førtidspensionister til ikke at genåbne sager og eventuelt frakende førtidspension og for at sikre ensartethed i afgørelserne."
Ved vurderingen tages der udgangspunkt i de regler, der var gældende ved tilkendelsen (før/efter fleksjobreformen i 2013). Hvis en pensionist flytter, følger sagen med (tilflytterkommunen overtager), og flytter pensionisten til udlandet, overtager Udbetaling Danmark ansvaret (§ 10).
Frister for oversendelse til de udvalgte kommuner (§ 7, stk. 4):
| Andel af sager | Frist |
|---|---|
| Mindst 20 pct. | 28. februar 2027 |
| Mindst 70 pct. | 31. maj 2027 |
| Resten | 30. september 2027 |
| Endelig afgørelse i den udvalgte kommune | 31. december 2027 |
Ministrene kan ved bekendtgørelse forlænge fristen den 31. december 2027.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkører data fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet, Udbetaling Danmark og CPR for at fastlægge målgruppen (§ 11). Kommunerne og de udvalgte kommuner skal løbende indberette resultater (§ 12). Sagerne behandles efter retssikkerhedsloven (§ 13). Kommunens procesbeslutning om, hvorvidt en person er i målgruppen (§ 7), kan ikke påklages (§ 14), mens egentlige afgørelser kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 10 i retssikkerhedsloven (§ 15).
Lovforslagets § 18 ændrer lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024.
Ny pligt til at medvirke (§ 43 c): Pensionisten får pligt til at deltage, når kommunen på grund af en konkret anledning indkalder til samtale eller afgiver tilbud m.v. for at vurdere, om arbejdsevnen er forbedret. En konkret anledning kan fx være oplysninger om arbejde, anmeldelse om socialt bedrageri eller oplysninger fra "Al Capone-samarbejdet". Kommunen skal vejlede om pligten og konsekvensen af udeblivelse.
Sanktion ved udeblivelse (§ 43 d): Udebliver pensionisten uden rimelig grund, nedsættes pensionen med 1.000 kr. (2026-niveau).
Rimelige grunde (sygdom, dødsfald i nærmeste familie, ferie m.v.) følger som udgangspunkt § 13 i lov om aktiv socialpolitik. Da en førtidspensionist – modsat en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager – ikke har rådighedspligt, vil ferie (også længere ferie i udlandet, hvis Udbetaling Danmark er underrettet) som udgangspunkt være en rimelig grund.
Udvidet klageadgang (§ 50, stk. 4): Henvisningen »§ 43 a og § 44« ændres til »§§ 43 a og 43 c-44«, så de nye bestemmelser bliver omfattet af klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
"Selve nedsættelsen, som Udbetaling Danmark foretager, er ikke en afgørelse, der kan påklages – det er derimod kommunens bagvedliggende afgørelse om udeblivelse."
Bestemmelserne knytter sig til de gældende regler om frakendelse (§ 44, stk. 1) og hvilende pension (§ 43 a).
Lovforslagets § 19 ændrer lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 354 af 2. april 2025. Efter § 11 h indsættes en ny overskrift "Kommunernes kontrol" og en ny § 11 i:
"Kommunen kan med henblik på en vurdering af, om en førtidspensionist fortsat opfylder betingelserne for førtidspension … uden samtykke fra førtidspensionisten [indhente] relevante og nødvendige oplysninger om strafbare forhold, herunder oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister."
Hidtil kunne kommunerne ikke uden samtykke indhente kriminalregisteroplysninger til at vurdere, om en sag burde genoptages. Den nye hjemmel udvider dette og fritager politiet for den konkrete afvejning efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 27 (jf. bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021). Det forudsættes, at det især vil være relevant, når pensionen har været ophørt under afsoning. Reglerne om indhentelse med og uden samtykke følger i øvrigt fortsat § 11 a og § 11 c.
Lovforslaget medfører omfattende behandling af personoplysninger, herunder følsomme oplysninger og oplysninger om strafbare forhold. Ministeriet vurderer, at behandlingen har hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e (myndighedsudøvelse) med de foreslåede bestemmelser som supplerende retsgrundlag, samt at oplysninger om strafbare forhold behandles efter artikel 10 og følsomme oplysninger efter artikel 9.
| Mio. kr. (2026-pl) | 2026 | 2027 |
|---|---|---|
| Statslige udgifter | 1,6 | 0,1 |
| Kommunale udgifter | 4,9 | 42,6 |
| Offentlige udgifter i alt | 6,5 | 42,7 |
Udgifterne afholdes primært i 2027 til kommunal sagsbehandling. Eventuelle ydelsesmæssige besparelser ved frakendelser eller sanktioner er ikke indregnet. Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for erhvervslivet, regionerne, klima eller miljø, og ifølge ministeriet ingen EU-retlige aspekter.
Udkastet har været i høring i perioden 26. juni – 21. august 2026 (56 dage) hos en bred kreds af myndigheder og organisationer.
