Dokumenter (3)

Kilde

Forslaget indeholder fire hovedinitiativer. De tre første hører under Socialministeriet, mens det fjerde (stofdelen) hører under Justitsministeriets ressort.

1. Gadens Huse og mobile udsatte-enheder (§ 1 — ny § 111 c i serviceloven)

Der er i dag ingen hjemmel i serviceloven til, at kommuner sammen med civilsamfund og region kan oprette samlede indgange for de mest udsatte. Lovforslaget indsætter derfor et nyt Kapitel 20 b og en ny § 111 c:

"Kommunalbestyrelsen kan sammen med en eller flere civilsamfundsorganisationer og det stedlige regionsråd oprette Gadens Huse og mobile udsatte-enheder og her samle indsatser til de mest udsatte borgere."

• Gadens Huse etableres i de større byer som én samlet indgang til tværsektoriel og tværfaglig hjælp (kommune + region + civilsamfund).
• Mobile udsatte-enheder dækker områderne uden for de større byer med en opsøgende, udkørende indsats i mindre skala.
• Målgruppen (§ 111 c, stk. 2) er borgere uden ordinær beskæftigelse, der opfylder 2 ud af 3 kriterier:
  1. særlige sociale problemer + har ikke/kan ikke opholde sig i egen bolig,
  2. stof- eller alkoholmisbrug,
  3. psykisk lidelse.
• Lederen (eller en bemyndiget medarbejder) afgør, om en borger er i målgruppen, og kan tage hensyn til kapacitet (stk. 3). Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed (stk. 4).

Etablering finansieres via ansøgningspuljer afsat i værdighedsaftalen, hvor kommunen typisk er tilskudsansvarlig for Gadens Huse, mens både kommune, region og civilsamfund kan være tilskudsansvarlig for de mobile enheder.

2. Forsøgsordningen "Borger i Danmark" (§ 2, nr. 1 — nye §§ 9 e og 9 f i retssikkerhedsloven)

Efter de gældende handlekommuneregler i retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 kan en borger som udgangspunkt kun få bevilget hjælp af sin egen handlekommune. Det skaber en barriere for udsatte, der fx pga. hjemløshed opholder sig i en anden kommune.

Den nye § 9 e etablerer en national 3-årig forsøgsordning, hvor en kommune, der har etableret et Gadens Hus eller en mobil udsatte-enhed, kan træffe afgørelse om udvalgte servicelovsindsatser over for en borger i målgruppen — uanset om borgeren har en anden handlekommune.

De 19 omfattede indsatser er af akut eller midlertidig karakter (ikke længerevarende indsatser):

Centrale elementer i § 9 e:

• Målgruppen (stk. 3) er den samme 2-af-3-definition som ved Gadens Huse.
• Kun kommunalbestyrelsen kan afgøre, om en borger er i målgruppen (stk. 4) — kompetencen kan ikke delegeres til civilsamfundsorganisationer.
• Afgørelsen om målgruppe kan ikke påklages (stk. 5), men klage over en konkret indsats følger de almindelige regler i kapitel 10.
• Finansieringen påhviler fortsat borgerens handlekommune (stk. 6); den etablerende kommune kan opkræve mellemkommunal refusion efter § 9 c.

Den nye § 9 f forpligter den etablerende kommune til at orientere handlekommunen og til løbende at udveksle oplysninger af betydning for indsatsen — om nødvendigt uden borgerens samtykke.

Forsøgsordningen ophæves automatisk den 1. juni 2030 (solnedgangsklausul), jf. lovforslagets § 4, stk. 3.

3. Fasttrack-ordning i Ankestyrelsen (§ 2, nr. 2 — nye stk. 2-5 i retssikkerhedslovens § 61)

I dag findes der ingen lovbestemte frister for Ankestyrelsens behandling af mellemkommunale handlekommunetvister efter § 61 eller § 9, stk. 14. Det kan forsinke hjælp til udsatte borgere.

Lovforslaget indfører en 10-arbejdsdages frist:

"Opstår der uenighed mellem 2 eller flere kommuner, jf. stk. 1, om, hvilken kommune der er handlekommune for en borger, træffer Ankestyrelsen afgørelse herom inden for 10 arbejdsdage."

• Arbejdsdage til partshøring og øvrig sagsoplysning hos andre end Ankestyrelsen medregnes ikke i fristen (stk. 2).
• Fristen gælder kun den udsatte-målgruppe (samme 2-af-3-kriterier, stk. 3).
• Sager indbringes af kommunalbestyrelser — også på vegne af en borger; Ankestyrelsen lægger kommunens registrering til grund uden at efterprøve den (stk. 4).
• Ved modtagelsen skal Ankestyrelsen straks meddele de involverede kommuner, hvilken kommune der er midlertidig handlekommune, jf. § 9, stk. 8 (stk. 5).

Fasttrack-ordningen finder ikke anvendelse på sager modtaget før 1. januar 2027 (§ 4, stk. 4).

4. Ret til at beholde stoffer til eget forbrug (§ 3 — lov om euforiserende stoffer)

I dag skal der efter § 3, stk. 4 meddeles tiltalefrafald for besiddelse til eget forbrug, når sociale forhold taler herfor og besiddelsen skyldes en stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer. Tiltalefrafald er dog en strafferetlig sanktion, og stofferne beslaglægges og konfiskeres som udgangspunkt fortsat.

Lovforslaget omdanner reglen til en egentlig straffritagelsesregel parallelt med reglen om stofindtagelsesrum i § 3 b, stk. 2:

"Besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug strafforfølges ikke, når sociale forhold taler herfor, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af et længere og vedvarende misbrug heraf, jf. dog stk. 5."

Vurderingen af sociale forhold er uændret, men det præciseres, at arbejdsindtægter inden for beløbsgrænsen for et socialt frikort (jf. lov nr. 616 af 11. juni 2024) ikke taler imod straffritagelse.

Tre konkrete ændringer i § 3:

1. § 3, stk. 4, 1. pkt., nyaffattes — tiltalefrafald bliver til straffritagelse (§ 3, nr. 1).
2. Ny § 3, stk. 5 — straffritagelsen finder ikke anvendelse på indkvarteringssteder efter udlændingelovens § 42 a, stk. 5 (fx Udrejsecenter Kærshovedgård); her meddeles i stedet tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722 (§ 3, nr. 2).
3. Ny § 3 e — politiet kan konfiskere allerede beslaglagte stoffer til eget forbrug omfattet af § 3, stk. 4, eller § 3 b, stk. 2, hvis stofferne ikke på stedet kan tilbageleveres til personen (§ 3, nr. 3).

Det understreges, at organiseret kriminel udnyttelse (besiddelse med henblik på videreoverdragelse) fortsat strafforfølges, og at institutioner med hjemmel hertil — fx § 73 i straffuldbyrdelsesloven og § 19 a, stk. 7, i psykiatriloven — fortsat kan tage stoffer i bevaring, beslaglægge og konfiskere samt fastsætte husorden efter servicelovens § 123. Det formildende hensyn ved tvang mv. fremgår fortsat af straffelovens § 82, nr. 6.

Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Udveksling af almindelige personoplysninger sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e (opgave i samfundets interesse/myndighedsudøvelse), mens følsomme oplysninger, herunder helbredsoplysninger, kan udveksles uden samtykke efter artikel 9, stk. 2, litra b. Principperne om bl.a. formålsbegrænsning og dataminimering i artikel 5 skal iagttages. Forslaget supplerer forvaltningslovens § 28, stk. 1 og retssikkerhedslovens § 11 a.

Økonomiske konsekvenser og ikrafttræden

• Fasttrack-ordningen medfører statslige merudgifter på 1,5 mio. kr. årligt til Ankestyrelsen.
• Gadens Huse/mobile udsatte-enheder finansieres via ansøgningspuljer i værdighedsaftalen; de økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.
• Stofdelen giver begrænsede mindreudgifter på Justitsministeriets område.
• Lovforslaget er ikke i overensstemmelse med ét af principperne om digitaliseringsklar lovgivning (sammenhæng/ensartede begreber), da "de mest udsatte borgere" ikke kan sidestilles med "udsatte borgere" i beskæftigelsesreformen.
• Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne. Både stofdelen og forsøgsordningen skal evalueres efter tre år; Justitsministeriet forventer at oversende en redegørelse til Folketingets Retsudvalg og Socialudvalg inden udgangen af 2029.