Lovforslaget ændrer udleveringsloven, straffeloven og EU-fuldbyrdelsesloven for at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolkning af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af straffedomme, samt for at kodificere praksis for udlevering til og fra Storbritannien efter Brexit og præcisere reglerne om overførsler inden for Rigsfællesskabet.
Justitsministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, der ændrer udleveringsloven, straffeloven og EU-fuldbyrdelsesloven. Formålet er dels at bringe dansk ret i overensstemmelse med EU-Domstolens fortolkning af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af domme, dels at kodificere gældende praksis for udlevering mellem Danmark og Storbritannien efter Brexit, samt at præcisere reglerne om overførsler inden for Rigsfællesskabet.
Høringsperioden løber fra 26. juni 2026 til 17. august 2026, og loven foreslås at træde i kraft 1. januar 2027.
Lovforslaget er navnlig affødt af to domme fra EU-Domstolen:
C-665/20 PPU (X, Mandat d'arrêt européen – Ne bis in idem), 29. april 2021: EU-Domstolen fastslog, at hvis en medlemsstat vælger at gennemføre en fakultativ afslagsgrund i rammeafgørelsens artikel 4, skal de nationale domstole råde over en skønsbeføjelse – de kan ikke være forpligtet til automatisk at afslå enhver arrestordre, der formelt falder ind under grunden.
C-819/21, Staatsanwaltschaft Aachen, 9. november 2023: EU-Domstolen fastslog, at en medlemsstat kan afslå at anerkende og fuldbyrde en udenlandsk fængselsdom, hvis der i domslandet er systemiske mangler ved retten til retfærdig rettergang, og disse mangler konkret kan have påvirket den pågældende sag.
Da flere danske bestemmelser i dag er formuleret som bunden pligt (ikke skøn), vurderer Justitsministeriet, at de skal ændres for at være EU-konforme.
| Bestemmelse | Ændring | Konsekvens |
|---|
| Udleveringsloven § 4, stk. 1 | »kan udlevering kun finde sted« → »kan udlevering afslås« + indsat »ikke« | Domstolene får skøn ved tiltalefrafald-sager |
| Udleveringsloven § 5 | »kan ikke finde sted« → »kan afslås« | Domstolene får skøn, hvor handlingen er begået (helt/delvist) i Danmark |
| Udleveringsloven § 13, stk. 2 og 3 | Nyaffattet: afslag bliver fakultativt ved manglende dobbelt strafbarhed | Skøn ved udlevering for handlinger uden for positivlisten |
| Udleveringsloven § 16, stk. 1 | »kan ikke finde sted« → »kan afslås« | Skøn ved udeblivelsesdomme (in absentia), selv hvis betingelserne i nr. 1-4 ikke er opfyldt |
| Udleveringsloven § 16, stk. 2 | Henvisning indsnævret til »stk. 1, nr. 4« | Retter en utilsigtet udvidelse fra tidligere lovændring |
Fælles for ændringerne er, at domstolene fortsat skal udøve skønnet under iagttagelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's Charter om grundlæggende rettigheder.
§ 7 a (ny): Justitsministeren kan udpege en myndighed (forventeligt Rigsadvokaten) til at anmode om og udstede garantier for tilbageførsel af en udleveret person.
§ 8, stk. 5 og § 52, stk. 2 (nye): Det kræves nu udtrykkeligt, at en skriftlig aftale mellem retten og den udenlandske judicielle myndighed ligger til grund for midlertidig udlevering – kompetencen flyttes fra anklagemyndigheden til domstolene, jf. EU-Domstolens praksis om begrebet »judiciel myndighed« (sagerne C-508/18, C-82/19 PPU og C-509/18).
§ 30, stk. 5 (ny): En britisk arrestordre sidestilles med en europæisk arrestordre.
§ 35, stk. 4: Udvides, så retten uden retsmøde kan behandle anmodninger om videreudlevering til tredjelande.
§ 38, stk. 3 (ny): Ved force majeure-lignende forsinkelser skal retten (ikke politiet) kontakte den anmodende medlemsstats judicielle myndighed og aftale en ny udleveringsdato; udlevering skal da ske senest 10 dage efter den nye dato.
§ 51: Udvides til også at omfatte anmodninger om samtykke til strafuldbyrdelse (ikke kun yderligere strafforfølgning), og der indføres nye processuelle regler: værneting ved den ret, der udstedte arrestordren (nyt stk. 2), kendelse med kæremulighed efter retsplejelovens § 969, stk. 1 og 2 (nyt stk. 3), og mulighed for omgørelse (nyt stk. 4).
§ 52 a (helt ny bestemmelse): Indfører for første gang regler om videreudlevering af en person, der er udleveret til Danmark, til et tredje land. Udgangspunktet er samtykke fra det oprindeligt udleverende land, men der indsættes undtagelser uden samtykke-krav, når:
og i alle tilfælde forudsat at personen enten uhindret har kunnet forlade Danmark i 45 dage uden at gøre det, er vendt frivilligt tilbage, eller har meddelt samtykke. Rettens afgørelse træffes ved kendelse med 3 dages kærefrist til landsretten.
Som opfølgning på Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Det Forenede Kongerige (indgået ved afgørelse (EU) 2021/689 med hjemmel i TEUF artikel 217) foreslås det at kodificere den nuværende praksis, hvorefter udlevering til og fra Storbritannien behandles efter udleveringslovens regler for EU-medlemsstater (§ 1, stk. 3, ny). Samtidig indføres en undtagelse i § 50, stk. 2, så der kan udstedes britiske arrestordrer i overensstemmelse med standardformularen i handels- og samarbejdsaftalens bilag 43.
Det præciseres desuden (§ 1, stk. 4, ny), at loven ikke gælder for overførsler af sigtede/tiltalte/dømte mellem Danmark, Færøerne og Grønland, og formuleringen »her i landet« udvides til »her i landet, på Færøerne eller i Grønland« i § 3 og § 4.
Straffeloven § 86 får et nyt stk. 6, hvorefter det bliver obligatorisk (ikke længere overladt til rettens skøn efter stk. 5) at fradrage den periode, en person har været varetægtsfængslet eller tilsvarende frihedsberøvet i udlandet i forbindelse med fuldbyrdelse af en nordisk eller europæisk arrestordre. Baggrunden er EU-Domstolens dom i sag C-294/16 PPU, hvorefter »varetægtsfængsling« i rammeafgørelsens artikel 26, stk. 1, er et selvstændigt EU-retligt begreb, der også omfatter andre frihedsberøvende foranstaltninger (fx elektronisk fodlænke kombineret med udgangsforbud), hvis de har en intensitet, der kan sammenlignes med fængsling.
"Den idømte straf for en person, der er udleveret til Danmark på grundlag af en nordisk eller europæisk arrestordre, og som i forbindelse med udleveringen til Danmark har været varetægtsfængslet eller frihedsberøvet i et omfang, der kan sidestilles med varetægtsfængsling efter dansk ret, skal af retten afkortes svarende til den periode, som varetægtsfængslingen eller en sådan frihedsberøvende foranstaltning har varet."
I EU-fuldbyrdelsesloven § 29 d indsættes et nyt nr. 7 som opsamlingsbestemmelse: fuldbyrdelse af en udenlandsk fængselsdom skal afslås, hvis det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Dette skal navnlig sikre, at Danmark kan afslå anerkendelse ved systemiske mangler i retsstaten i domslandet, jf. Staatsanwaltschaft Aachen-dommen. Bestemmelserne i nr. 5 og nr. 6, litra c, tilpasses redaktionelt som konsekvens heraf.
Loven foreslås at træde i kraft 1. januar 2027. §§ 1 og 2 (udleveringsloven og straffeloven) finder ikke anvendelse på sager, der allerede er indledt ved lovens ikrafttræden – for disse gælder de hidtidige regler fortsat. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, hvor der forventes fremsat et selvstændigt forslag til udleveringslov for Grønland med forventet ikrafttræden samtidig.
Ifølge det sammenfattende skema forventes lovforslaget ikke at medføre nævneværdige økonomiske, administrative, klima- eller miljømæssige konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet eller borgerne. Eventuelle begrænsede merudgifter afholdes inden for myndighedernes eksisterende rammer.
Udkastet er sendt i høring til et meget bredt kredsen af domstole, myndigheder, faglige organisationer og NGO'er, herunder Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International og en række universiteters juridiske fakulteter. Høringsfristen er 17. august 2026.
