Lovforslaget fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet ændrer teleloven og radioudstyrsloven som led i den telepolitiske aftale af 26. juni 2025 samt gennemførelse af teledirektivet og IMERA-direktivet. Lovforslaget indfører en bidragspligt for teleudbydere til finansiering af Teleankenævnet, udvider politibistandspligten til alle udbydere, giver adgang til nummerressourcer for ikkeoffentlige net og giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for hasteafgørelser i markedssager.
Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet (Digitaliseringsstyrelsen) har sendt et udkast til lovforslag om ændring af teleloven og radioudstyrsloven i høring med frist til 19. august 2026. Baggrunden er dels den telepolitiske aftale, som SVM-regeringen sammen med DD, SF, LA, KF, EL, DF, RV og ALT indgik den 26. juni 2025, dels teledirektivet (2018/1972) og IMERA-direktivet (2024/2749).
Udkastet har tidligere været i ekstern høring i september/oktober 2025, men blev ikke behandlet i den forrige folketingssamling på grund af folketingsvalget. Lovforslaget er siden blevet justeret på baggrund af de daværende høringssvar, og forslaget om samtykke ved videregivelse af nummeroplysningsdata (oprindeligt § 1, nr. 8) er udgået i lyset af Europa-Kommissionens forslag til Digital Networks Act. Derudover er et helt nyt element - bemyndigelsen i radioudstyrsloven - tilføjet, som ikke var en del af den oprindelige høring.
Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2026 med ikrafttræden 1. januar 2027. Hverken teleloven eller radioudstyrsloven gælder for Færøerne eller Grønland.
Teleankenævnet er i dag et privat brancheankenævn stiftet af Teleindustrien og Forbrugerrådet, godkendt som alternativt tvistløsningsorgan. Det finansieres i dag alene af Teleindustriens medlemmer og udbydere, der frivilligt har tilsluttet sig nævnet. Udbydere uden for samarbejdet betaler kun, hvis de taber eller forliger en sag - hvilket i 2025 kun skete i hhv. 12 pct. og 25 pct. af sagerne. Dette har skabt en skæv byrdefordeling og en usikker økonomi for nævnet (samlede udgifter i 2022: 5,3 mio. kr.).
Lovforslaget indfører en ny teleloven § 6a:
"Udgifter forbundet med driften af Teleankenævnet betales af udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Stk. 2. Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringministeren fastsætter nærmere regler om betaling og opkrævning."
Ministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler om bidragets størrelse og fordeling, undtagelse af mindre udbydere, a conto-betaling, modregning ved overskud og en overgangsordning. Ordningen minder om finansieringsmodellen for Ankenævnet på Energiområdet. Ministeriet vurderer, at ordningen ikke er omfattet af delegationsforbuddet i grundlovens § 43, da der er tale om gebyrer og ikke skat. For udbydere, der i dag ikke bidrager, skønnes den årlige udgift i starten at være under 0,1 mio. kr.
Teleloven § 10, stk. 1 forpligter i dag kun "udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere" til at indrette teknisk udstyr, så politiet kan foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden (logning, aflytning, teleobservation), jf. retsplejelovens kapitel 71 og 74. Operatører uden direkte slutbrugerforhold (fx rene engros-udbydere) er i dag ikke selvstændigt forpligtet, selvom det i praksis er dem, politiet retter henvendelse til.
Det foreslås, at "til slutbrugere" udgår, så alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester omfattes. Dette bringer pligtsubjektet i overensstemmelse med de parallelle regler i retsplejelovens §§ 786, 786 b-786 g og 791 a. Ændringen ændrer ikke praksis, men fjerner tvivl om, at operatører er forpligtet.
Efter gældende teleloven § 24 kan Digitaliseringsstyrelsen kun tildele nummerressourcer til erhvervsmæssige udbydere. Offentlige myndigheder og virksomheder, der driver egne, ikkeoffentlige net (fx til IoT eller intern kommunikation), må i dag indgå aftale med en erhvervsmæssig udbyder.
Med ny § 24, stk. 2, kan Digitaliseringsstyrelsen fastsætte regler om tildeling af numre, nummerserier, koder eller adresser (fx MNC-koder) direkte til sådanne myndigheder/virksomheder til eget brug - dog ikke til videresalg eller videretildeling. Konsekvensrettelser sker i § 25, stk. 1 (nummerafgift), § 25, stk. 3 og § 32 (tilsynspligt). Ændringen imødekommer også ITU's reviderede anbefaling (ITU-T E.212) om MNC-tildeling.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (siden 1. oktober 2025 ansvarlig for telekonkurrencereguleringen) kan efter gældende § 55 træffe midlertidige afgørelser om netadgang/samtrafik, men skal normalt følge høringsproceduren i teledirektivets artikel 32, stk. 3-4 (høring af Kommissionen, BEREC og andre landes tilsyn).
Nye stk. 7-9 giver mulighed for, ved "påtrængende behov for en hurtig indsats", at træffe hasteafgørelser uden forudgående høring - men afgørelsen skal straks sendes til Kommissionen, BEREC og øvrige tilsynsmyndigheder med udførlig begrundelse (stk. 8). Gøres foranstaltningen endelig eller forlænges den, skal den almindelige høringsprocedure efterfølgende følges (stk. 9). Bestemmelserne implementerer teledirektivets artikel 32, stk. 10.
Gældende praksis (bekendtgørelse nr. 399 af 2. maj 2011) fastsætter en minimumshøringsfrist på 3-4 uger, mens teledirektivets artikel 23, stk. 1 kræver mindst 30 dage. Europa-Kommissionen har flere gange bemærket dette overfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Teleloven § 57 nyaffattes derfor, så høringsfristen lovfæstes til minimum 30 dage (medmindre der er ekstraordinære omstændigheder), og bekendtgørelse nr. 399/2011 bortfalder som konsekvens - reglerne flyttes direkte ind i loven.
| Bestemmelse | Nuværende regel | Foreslået ændring |
|---|---|---|
| § 6a (ny) | Ingen regel om finansiering | Teleudbydere skal betale til Teleankenævnet; ministeren fastsætter regler |
| § 10, stk. 1 | Kun udbydere til slutbrugere omfattet | "til slutbrugere" udgår - gælder alle udbydere |
| § 20, stk. 1-2 | To adskilte tilsynsbestemmelser (§§ 3-6 hhv. §§ 7-9) | Samles i ét stykke: §§ 3-9; stk. 2 ophæves |
| § 24, stk. 2 (ny) | Kun erhvervsmæssige udbydere kan få numre | Digitaliseringsstyrelsen kan tildele numre til myndigheder/virksomheder med ikkeoffentlige net |
| § 25, stk. 1 | Nummerafgift kun fra udbydere | Også fra myndigheder/virksomheder tildelt numre efter § 24, stk. 2 |
| § 25, stk. 3 | "m2m-kommunikation" nævnes | Ændres til "ikkeoffentlige elektroniske kommunikationsnet" |
| § 31, stk. 1 | Pligt til at afgive nummeroplysningsdata | Præciseret/samlet ordlyd - ingen indholdsmæssig ændring |
| § 32 | Tilsyn og overholdelsespligt kun for udbydere | Udvides til også at omfatte myndigheder/virksomheder med ikkeoffentlige net (nyt stk. 3) |
| § 55, stk. 7-9 (nye) | Ingen hasteprocedure uden EU-høring | KFST kan træffe hasteafgørelser uden forudgående EU-høring |
| § 57 | Høringsregler delegeret til KFST, min. 3-4 uger i praksis | Lovfæstet minimumsfrist på 30 dage |
| § 60 d, stk. 1 | Henviser til forældet de minimis-forordning 1407/2013 | Henviser til gældende de minimis-forordning 2023/2831 |
Lovforslaget gennemfører dele af teledirektivet (2018/1972) vedrørende høring/gennemsigtighed (artikel 23) og konsolidering af det indre marked (artikel 32), som begge er totalharmoniserende bestemmelser. Bemyndigelsen i radioudstyrsloven skal bl.a. bruges til at implementere IMERA-direktivet. Ændringen af § 60 d medfører ingen ændring af kommunernes støttemuligheder, blot en opdateret henvisning til de minimis-forordningen 2023/2831.
Høringen løber i 51 dage fra 29. juni til 19. august 2026 og omfatter et meget bredt felt af teleudbydere, netejere, brancheorganisationer, myndigheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner (jf. den vedlagte høringsliste med ca. 290 parter). Høringssvar sendes til tele@digst.dk med kopi til pemad@digmin.dk og tkc@digst.dk og journalnummer 2026-18315, og vil blive offentliggjort og oversendt til Folketingets Erhvervs- og Digitaliseringsudvalg.
