Dokumenter (23)

Kilde

Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen for lov nr. 414/2023

Ikrafttrædelsesbekendtgørelsen sætter § 2, nr. 4, 6 og 8, samt §§ 5 og 6 i LOV nr 414 af 25/04/2023 i kraft. Hjemlen findes i lovens § 7, stk. 2, som ændret ved § 5 i lov nr. 1794 af 28. december 2023. Baggrunden for den udskudte ikrafttræden er ifølge forarbejderne til lov nr. 414/2023, at domstolene i Grønland skal have tilstrækkelig tid til at forberede sig på den nye arve- og skiftelovgivning, herunder undervisning af rettens personale, og at en række administrative bekendtgørelser (netop dem, der nu sendes i høring) skal træde i kraft samtidig.

Henstand med udbetaling af livsarvingers arv

Bekendtgørelsen fastsætter regler for den situation, hvor en længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, og en umyndig eller myndig livsarving får henstand med udbetaling af sit arvekrav:

• Forrentning: Henstandsarv forrentes med den officielle diskonto tillagt 1 procentpoint (dog mindst 0,0 pct., hvis diskontoen er under -1,00 pct.), og renterne udbetales til livsarvingen hvert halve år (§ 1).
• Sikkerhedsstillelse: Der skal stilles fuld sikkerhed for arvekravet - for umyndige livsarvinger fortrinsvis i fast ejendom, eventuelt suppleret med løsøre, værdipapirer, livsforsikring eller bankgaranti (§§ 4-5).
• Pantebrev/gældsbrev: Ved sikkerhed i fast ejendom eller løsøre udstedes et pantebrev efter Justitsministeriets pantebrevsformular; ved anden sikkerhed udstedes et særligt gældsbrev (§§ 6-7).
• Bortfald: Henstanden bortfalder ved den længstlevende ægtefælles død eller konkurs (§ 16).

Formueoversigten i uskiftet bo

Den længstlevende ægtefælle skal senest 6 måneder efter dødsfaldet indlevere en formueoversigt til retten, som skal omfatte begge ægtefællers delingsformue og fuldstændige særeje samt oplysning om, hvem der skal arve den førstafdødes særeje. Indgår en erhvervsvirksomhed (herunder landbrug) i boet, skal seneste regnskab vedlægges. Formueoversigten indleveres i to eksemplarer, hvoraf ét sendes til Skattestyrelsen i Grønland, og Domstolsstyrelsen udarbejder en blanket til brug herfor.

Klage over bobestyrere

Reglen er kortfattet, men indgribende: klage over en bobestyrer skal udfærdiges på Domstolsstyrelsens klageblanket, og Retten i Grønland skal afvise klager, der ikke er indgivet på blanketten.

Vederlag og udlæg til skifteværger

Bekendtgørelsen fastsætter, at skifteværgens vederlag som udgangspunkt fastsættes skønsmæssigt af retten for professionelle skifteværger, mens andre skifteværger kun undtagelsesvist kan tillægges vederlag. Betalingsansvaret er indkomst- og formuebestemt:

Beløbsgrænserne reguleres hvert år den 1. januar efter de danske regler i lov om en satsreguleringsprocent.

Bobestyrere

Bekendtgørelsen indeholder detaljerede regler om autorisation (justitsministeren autoriserer advokater for 10 år ad gangen efter indstilling fra domstolene i Grønland, med mulighed for forlængelse), bortfald og tilbagekaldelse af autorisation, forsikringsforhold (ansvarsforsikring/kautionsforsikring med krav om Retten i Grønlands godkendelse), samt forvaltning, bogføring og tilsyn med boers midler, herunder Retten i Grønlands stikprøvevise eftersyn. Overtrædelse af underretningspligten eller uberettiget brug af titlen "bobestyrer" kan straffes med bøde.

Autorisation af bobehandlere

Parallelt hermed fastsættes tilsvarende regler for bobehandlere ved ægtefælleskifte: autorisation kræver juridisk kandidatuddannelse, meddeles for 10 år og kan forlænges, betinges eventuelt af efteruddannelse i ægtefælleskifteret, og kan tilbagekaldes ved sygdom, pligtforsømmelse eller andre særlige grunde.

Arv, der tilfalder staten

Når der ikke er arvinger, tilfalder boet staten. Bekendtgørelsen fastlægger bl.a., at:

• Bobestyreren kun skal forelægge Justitsministeriet spørgsmål af væsentlig økonomisk betydning
• Bobestyreren afholder rimelige begravelsesudgifter af boets midler
• Løsøre af interesse for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv eller godkendte museer ikke må sælges, før museet har taget stilling til overtagelse
• Naalakkersuisut har forkøbsret til fast ejendom i boet
• Anmodninger om fordeling efter et anfægteligt testamente eller om statens afkald på arv (jf. Arveloven § 95, stk. 2 og 3) sendes til Justitsministeriet med bobestyrerens begrundede indstilling

Anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv

Bekendtgørelsen viderefører de kendte danske placeringsregler for båndlagt arv tilpasset Grønland:

• Højst 75 pct. af midlerne må anbringes i erhvervsobligationer, UCITS, garant-/andelskapitalbeviser, aktier og alternative investeringsfonde
• Højst 15 pct. af midlerne må anbringes i alternative investeringsfonde, og højst 15 pct. i værdipapirer fra samme selskab/koncern
• Der må højst erhverves aktier svarende til 15 pct. af et selskabs aktiekapital
• Forvaltningsafdelinger fører tilsyn med reglerne, og Civilstyrelsen fører tilsyn med forvaltningsafdelingerne

Ikrafttræden af den nordiske arveretskonvention

Denne bekendtgørelse har en særlig historisk dimension. Danmark har siden 2015 anvendt en revideret 2012-udgave af den nordiske arvekonvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige - men denne reviderede udgave gælder ikke for Færøerne, og har hidtil heller ikke specifikt været sat i kraft for Grønland i sin nyeste form. Med denne bekendtgørelse sættes i stedet konventionen af 19. december 1934, som ændret ved overenskomst af 9. december 1975, specifikt i kraft for Grønland - dvs. den ældre konventionstekst, der historisk har været gældende. Samtidig ophæves den hidtidige hjemmel:

"Bekendtgørelse nr. 348 af 24. juni 1976 om ikrafttræden af konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte ophæves."

Konventionen regulerer bl.a. lovvalg ved arv og uskiftet bo mellem de nordiske lande, gyldighed af testamenter og skiftebehandling på tværs af landegrænser, og er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.

Høringsproces

Høringsfristen er kort: udkastene blev sendt den 29. juni 2026, og høringssvar skal være Justitsministeriet i hænde senest den 27. juli 2026 - knap fire uger. Alle bekendtgørelser er sendt med grønlandske oversættelser. Der er vedlagt en oversigt over hørte myndigheder og organisationer, som omfatter i alt 34 parter, herunder Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, alle fire grønlandske kommuner, Institut for Menneskerettigheder, Grønlands Råd for Menneskerettigheder samt en række faglige og grønlandske interesseorganisationer.

Sammenfatning

Høringspakken er i sit væsen en samling af administrative udmøntningsbekendtgørelser, der ikke selv indeholder de store politiske valg - de blev truffet, da Inatsisartut i 2022 vedtog at modernisere arve- og skifteretten, og da Folketinget i 2023 vedtog de nødvendige konsekvensændringer ved lov nr. 414/2023. Bekendtgørelserne fastlægger derimod de praktiske og økonomiske detaljer, som er nødvendige for, at domstolene i Grønland kan administrere den nye arve- og skiftelovgivning fra den planlagte ikrafttrædelsesdato den 1. november 2026.