Finanstilsynet sender et udkast til en ny vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter (solvensbehovsvejledningen) i høring. Vejledningen forenkler og præciserer Finanstilsynets fortolkning af bilag 1 til bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov, med særligt fokus på proportionalitet og lempelser for mindre pengeinstitutter, og erstatter den gældende vejledning fra juni 2025.
Finanstilsynet har den 29. juni 2026 sendt et udkast til en ny vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter (solvensbehovsvejledningen) i offentlig høring. Vejledningen er ikke en bindende retsforskrift, men Finanstilsynets fortolkning af udvalgte punkter i bilag 1 til bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov, som igen har hjemmel i § 124 i lov om finansiel virksomhed. Vejledningen erstatter og ophæver den gældende Vejledning nr. 9531 af 15. juni 2025 om samme emne.
"Formålet med ændringen af vejledningen er at forenkle og præcisere vejledningen med et særligt fokus på proportionalitet og forenkling de mindre pengeinstitutter."
Ændringen er en del af Finanstilsynets bredere projekt om at gøre det muligt for mindre pengeinstitutter at blive omfattet af enklere og mere proportional regulering.
| Forhold | Oplysning |
|---|---|
| Høringsfrist | Senest 8. september 2026 |
| Forventet ikrafttræden | 1. januar 2027 |
| Kontaktperson | Anders Fuglsig Larsen, Finanstilsynet |
| Offentliggørelse af høringssvar |
| På høringsportalen i 5 måneder efter fristens udløb |
| Erstatter | Vejledning nr. 9531 af 15. juni 2025, som bortfalder |
Vejledningen fastholder den grundlæggende 8+-metode: Der tages udgangspunkt i søjle 1-minimumskravet på 8 pct. af den samlede risikoeksponering, og instituttet skal herefter vurdere, om der er risici, som ikke er fuldt dækket af søjle 1, og som derfor kræver et tillæg i solvensbehovet (søjle 2). Vejledningen opstiller benchmarks og beregningsmetoder for de enkelte risikoområder, som institutterne kan anvende, men er ikke udtømmende – institutter kan vælge andre metoder, hvis de kan dokumentere, at resultatet er retvisende og forsigtigt, jf. lov om finansiel virksomhed § 124 og bilag 1, punkt 34.
God risikostyring skal fortsat følge § 70 og § 71 i lov om finansiel virksomhed samt bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.
| Område | Ændring |
|---|---|
| Indtjening og udlånsvækst | Afsnittene forkortes; Finanstilsynets detaljerede forventninger til usikkerhedsvurdering og supplerende analyser udgår |
| Kreditrisiko | Dokumentationskrav til søjle II-tillæg for øvrige kreditrisici præciseres; mindre institutter får forenklet tilgang; det præciseres, at kreditrisici knyttet til ESG-risici skal indgå; for koncentrationsrisici gælder formelberegnede tillæg som tilstrækkelige for ikke-IRB institutter, mens IRB-institutter skal foretage en grundigere vurdering; afsnittet om NPE-bagstopperen forenkles |
| Modpartsrisiko, markedsrisiko og IRRBB | Indledende bemærkninger tilføjes om, at flere krav kun gælder større institutter, mens mindre institutter kan bruge en enklere metode; tekst forkortes generelt |
| Likviditetsrisiko | Afsnittet forkortes og fokuserer på, hvornår der er behov for søjle II-tillæg |
| Operationel risiko | Finanstilsynets forventninger til, hvornår der er behov for søjle II-tillæg, gøres tydeligere; bemærkning om, at mindre institutter skal overveje proportionalitetsbestemmelsers betydning for tillægget, fjernes |
| IT-risici | Afsnittet opdateres til at henvise til DORA-forordningens dokumentationskrav, med ny vejledning til, hvad dokumentationen skal omfatte |
| Gearing | Det præciseres, at ikke-SIFI institutter med en gearingsgrad på 7 pct. eller derover, der overholder gearingskravene under hårdt stress, kan undlade yderligere analyser |
| Dokumentationskrav | Afsnittet omstruktureres for at adskille generelle dokumentationskrav fra ICAAP-indsendelseskrav; ikke-SIFI institutter kan lave forenklet dokumentation ved brug af vejledningens formler |
Herudover er der gennemført generelle sproglige tilpasninger for at reducere vejledningens omfang og øge læsevenligheden.
Udkastet består af 15 afsnit samt tre bilag:
Bilag A angiver Finanstilsynets fire bonitetskategorier for kunder (karakter 3, 2a/2b/2c og 1), som pengeinstitutterne indberetter jf. regnskabsindberetningen efter § 198 i lov om finansiel virksomhed. Bilag B beskriver Herfindahl-Hirschman-indekset (HHI) for koncentrationsrisiko på brancher. Bilag C indeholder de tekniske følsomhedsberegninger (basispunktstød) for renterisiko uden for handelsbeholdningen i DKK/NOK, EUR og SEK.
| Risikoområde | Benchmark | Tillægsformel (eksempel) |
|---|---|---|
| Indtjening (gruppe 2-4 pengeinstitutter) | Basisindtjening < 1 pct. af udlån+garantier | (udlån+garantier) × (1 – basisindtjening)/100 |
| Udlånsvækst | Årlig vækst > 10 pct. | (8/100) × udlån udover 10 pct. × risikovægt |
| Koncentration – individuelle eksponeringer | 20 største eksponeringer > 4 pct. af eksponeringsmassen | (√A₂₀ – 4 %)/125 × REA × (1 – SR₂₀) |
| Koncentration – brancher | HHI > 20 pct. | √((HHI-0,2)/275) × REA_erhverv × (1-SR_erhverv) |
| Renterisiko i handelsbeholdningen | > 4 pct. af kernekapital ved 1 pct.-stød | (renterisiko % – 4 %) × kernekapital × 2 |
| Valutarisiko | Valutakursindikator 1 > 8 pct. af kernekapital | (indikator 1 % – 8 %) × kernekapital × 12 % |
| Overdreven gearing | Gearingsgrad < 7 pct. (ikke-SIFI) eller alle SIFI-institutter | Individuel vurdering, jf. lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 2 og 3 |
Vejledningen henviser løbende til en række EU-retsakter og danske regler, herunder:
Udkastet er sendt i høring hos en række organisationer og myndigheder på det finansielle område, herunder Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, FinansDanmark, revisor- og internrevisionsorganisationer samt repræsentanter for landsdækkende og lokale pengeinstitutter, jf. den vedlagte høringsliste.
