Modernisering af statens regnskabsregler: Ny bekendtgørelse fjerner administrative byrder og digitaliserer processer

• Krav om udarbejdelse af en særskilt virksomhedsinstruks afskaffes som led i regelforenkling.
• Regnskabsmateriale skal fremover opbevares elektronisk i 5 år, og papirbilag afskaffes.
• Departementernes pligt til at påtegne virksomhedernes årsrapporter ophæves.
• Rapportering i årsrapporten ændres fra målrapportering til rapportering om faglige resultater.
• Der indføres tydeligere regler for opfølgning på revisionsbemærkninger fra Rigsrevisionen.
• Kravet om løbende indsendelse af instrukser til Rigsrevisionen fjernes.
• Reglerne for ikke-statslige aktiver og passiver (herunder legater) forenkles og sammenskrives.
• Rollefordelingen mellem Finansministeriet og Økonomistyrelsen præciseres i lovteksten.
• Der indføres krav om funktionsadskillelse eller kompenserende kontroller.
• Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026 og erstatter den nuværende bekendtgørelse fra 2018.

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

Ændringerne forventes samlet set at medføre administrative lettelser for ministerier og styrelser, særligt gennem fjernelsen af kravet om virksomhedsinstrukser og papirhåndtering. Visse ændringer kan dog kræve tilpasning af interne forretningsgange, men Økonomistyrelsen vurderer, at digitaliseringen på sigt vil være ressourcebesparende.

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.

• Virksomheder omfattet: Bogføringspligtige virksomheder, som ikke følger årsregnskabslovens § 3, stk. 1, og har en nettoomsætning over 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår.
• Ikrafttrædelse: Kravet gælder fra det første regnskabsår, der starter 1. januar 2026 eller senere.
• Andre omfattede: Kravet udvides også til at gælde for datterselskaber af finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og ATP, som hidtil har været undtaget, hvis de brugte et koncernfælles system. Ligeledes omfattes bogføringsvirksomheder, der servicerer de nævnte virksomheder.

2. Ændring af bilagsbekendtgørelsen: Udkastet ophæver § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1383 af 29. november 2023. Dette fjerner en undtagelse, således at alle virksomheder omfattet af bogføringslovens § 16, stk. 1, skal opbevare bilag digitalt fra 1. januar 2026, uanset om de anvender et koncernfælles system.

3. Ændring af bekendtgørelse om ikke-registrerede systemer: Udkastet justerer § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 205 af 29. februar 2024. Ændringen præciserer reglerne for opbevaring af sikkerhedskopier for datterselskaber af finansielle virksomheder m.fl., der bruger et koncernforbundet bogføringssystem, for at sikre overensstemmelse med reglerne for moderselskabet.

Økonomiske konsekvenser

En revideret businesscase udarbejdet af PwC i 2024 analyserer de økonomiske konsekvenser af den nye bogføringslov. Analysen viser en markant samfundsøkonomisk gevinst.

Markedsanalyse og praktiske forhold

Erhvervsstyrelsens undersøgelser viser, at markedet for digitale bogføringssystemer er velfungerende med et bredt udvalg af løsninger, herunder 12 gratis eller meget billige systemer (under 100 kr./md.), der er egnede for mindre virksomheder. Erfaringer fra den første implementeringsfase for årsregnskabspligtige virksomheder har været positive, og udbyderne forventer en tilsvarende smidig overgang for den næste gruppe.

Notatet om omsætningsgrænsen præciserer, at beregningen skal ske for de to indkomstår, der ligger forud for det regnskabsår, hvor pligten indtræder. For en virksomhed med kalenderårsregnskab vil omsætningen i 2024 og 2025 således være afgørende for, om pligten gælder fra 1. januar 2026.