Dokumenter (3)

Kilde

Loven forventes at træde i kraft 1. marts 2027.

1. Maritime ubemandede fartøjer (maritime droner)

Gældende ret

Området er i dag ikke særskilt reguleret. Lov om sikkerhed til søs indeholder ifølge bemærkningerne ikke en utvetydig hjemmel til at regulere bygning, udstyr, drift, levering og markedsføring af ubemandede fartøjer og deres fjernkontrolstyringssystemer, og lov om skibes besætning forudsætter besætning om bord. Sejlads med autonome fartøjer kræver i dag tilladelse fra Beredskabsstyrelsen efter bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder m.v., og Søfartsstyrelsen håndterer henvendelser efter konkrete risikovurderinger sag for sag.

"Ved et maritimt ubemandet fartøj forstås ethvert maritimt fartøj, der opereres eller er konstrueret til at kunne opereres uden besætning ombord, enten ved fjernstyring eller ved helt eller delvist autonom drift."

Den foreslåede ordning

Der indsættes to bemyndigelsesbestemmelser:

• Ny § 5 a i lov om sikkerhed til søs: ministeren kan fastsætte regler om fartøjernes bygning, udstyr og drift, herunder om fjernkontrolstyringssystemets udstyr og drift, samt om levering og markedsføring.
• Ny § 8 a i lov om skibes besætning: ministeren kan fastsætte regler om, at dele af loven finder anvendelse for kategorier af personer, som udfører arbejde af betydning for et maritimt ubemandet fartøjs drift uden at være om bord.

Reglerne fastsættes ved bekendtgørelse ud fra en risikobaseret tilgang. Der vil kunne stilles krav til antallet af operatører (efter fartøjstype, størrelse, indretning, teknisk udstyr, autonomigrad, anvendelse og fartsområde) og til uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav. Bemærkningerne henviser bl.a. til anvendelse af § 18, stk. 2, nr. 1, i lov om skibes besætning under iagttagelse af principperne i § 5, stk. 2.

Begrebet "operatører" anvendes bredt:

"…alle personer, der fra land eller fra en anden platform styrer, overvåger eller på anden måde indgår i driften af fartøjet."

Centrale dele af den eksisterende regulering – søvejsreglerne, vagthold i skibe m.v. – vil fortsat finde anvendelse, så der ikke utilsigtet skabes særordninger i søfartslovgivningen. Militære systemer reguleres særskilt og er ikke omfattet.

2. Politibistand ved tilbageholdelse af skibe

Efter § 14, stk. 1 og 2, i lov om sikkerhed til søs kan Søfartsstyrelsen tilbageholde skibe, og efter stk. 5 foranledige, at der træffes forholdsregler til at hindre skibets afgang. Bestemmelsens ordlyd nævner ikke politiet – i modsætning til forgængerne i § 31, stk. 1, 4. pkt., i lov nr. 117 af 28. marts 1951 om tilsyn med skibe og § 16, stk. 3-4, i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed. Politiet yder i dag bistand efter politilovens § 2, nr. 6, inden for rammerne af egen prioritering og politilovens § 16 om magtanvendelse, og kan efter politilovens § 24 a, stk. 1, nr. 6 anmode Forsvaret om bistand.

Forslaget indsætter efter »skibets afgang«:

"eller dets fortsatte sejlads, herunder ved at anmode om og modtage politiets bistand hertil"

Herved tydeliggøres to ting: (1) at forholdsregler også kan rettes mod skibe, der allerede er i fart, og (2) at politibistand kan anmodes. Ministeriet understreger, at der ikke tilsigtes nogen indskrænkning af Søfartsstyrelsens håndhævelsesmuligheder – alene et klarere lovgrundlag.

3. Forhøjede bøder – ensretning med arbejdsmiljøloven

Bødeniveauet for overtrædelser af arbejdsmiljøloven blev senest hævet med 50 pct. ved lov nr. 340 af 3. april 2025. Da bødeniveauet til søs siden 1992-93 har skullet følge niveauet til lands, foreslås en tilsvarende forhøjelse ved rent redaktionelle ændringer af § 28 og § 29, stk. 1, 1. pkt. – hvor »som« ændres til »der«:

"Ændringen af bestemmelserne består i, at ændre "som" til "der" alene med det formål at muliggøre en justering af bemærkningerne med henblik på at hæve bødeniveauet."

Der gælder fortsat tillæg på 2 x grundbøden, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller død, samt +10.000 kr. pr. skærpende og +20.000 kr. pr. særligt skærpende omstændighed. Der skal fortsat ske absolut kumulation, og strafudmålingen beror i sidste ende på domstolenes konkrete vurdering, jf. straffelovens kapitel 10. Det præciseres, at samme bødeniveau forudsættes anvendt ved overtrædelser af lov om skibes besætning og lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., der indebærer fare for mennesker, skib eller miljø (fx hviletidsovertrædelser eller manglende uddannelsesbeviser).

Bødeforhøjelsen omfatter ikke spiritussejlads, hvor sanktionsniveauet fortsat følger færdselsloven.

4. Sejlads i alkohol- og narkotikapåvirket tilstand

4.1 Udvidet promillegrænse

Efter § 29 a, stk. 1 gælder en fast promillegrænse på 0,50, men efter stk. 2 kun for fartøjer med uddannelseskrav til fører/styrmand – i praksis erhvervsfartøjer, fritidsfartøjer på 15 m og derover, jf. § 10 i lov om skibes besætning, samt speedbåde og vandscootere, jf. bekendtgørelse nr. 749 af 29. maj 2020 og bekendtgørelse nr. 663 af 20. maj 2020.

Rigspolitiet har peget på håndhævelsesproblemer, da domfældelse for øvrige fartøjer kræver dokumenterede sejladsfejl efter førerevnekriteriet i § 29 a, stk. 4:

"Erhvervsministeriet finder endvidere, at de gældende regler har medført en retstilstand, hvor personer i visse tilfælde lovligt har kunnet føre fartøjer med meget høje promiller…"

§ 29 a, stk. 2, nyaffattes, så undtagelsen fremover kun gælder:

"muskeldrevne fritidsfartøjer i form af robåde og lignende fartøjer, som ikke føres frem ved sejl- eller motorkraft."

Et fartøj, der er indrettet til motor eller sejl, er omfattet, selv om motoren er standset eller sejlene nedtaget (fx ved drift for vinden eller ankring uden for beskyttet ankerplads). Undtagelsen for fortøjning i havn/beskyttet ankerplads i § 29 a, stk. 3, bevares, og muskeldrevne fartøjer forbliver omfattet af førerevnekriteriet med bødestraf efter § 29 c, stk. 2.

Som konsekvens ændres § 29 a, stk. 5 (der bliver stk. 6) om udenlandske fartøjer, så kriteriet »uddannelseskrav … hvis fartøjet havde ført dansk flag« erstattes af »jf. dog stk. 2«.

4.2 Nulgrænse for bevidsthedspåvirkende stoffer

Der indsættes et nyt § 29 a, stk. 5, der ordret svarer til færdselslovens § 54, stk. 1:

Klassificeringen følger bekendtgørelse nr. 1277 af 5. november 2025 om klassificering af færdselssikkerhedsfarlige stoffer med de tilhørende cut off-værdier. Politiet kan foretage stikprøvekontrol efter § 29 b, og overtrædelse straffes efter § 29 c, stk. 1 med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder – med mulighed for frakendelse efter § 29 e. Bødeudmåling følger fortsat praksis for spirituskørsel til lands (én måneds nettoindtægt ganget med promillen i førstegangstilfælde).

5. Forberedelse af 2010 HNS-konventionens ikrafttræden

2010 HNS-konventionen forventes at træde i kraft 30. november 2027. Efter tiltrædelse fra Holland, Belgien, Tyskland og Sverige den 14. april 2026 er betingelsen i konventionens artikel 46, stk. 1, litra a, om 12 lande opfyldt.

5.1 Forenkling af HNS-modtagerbegrebet

Efter sølovens § 223, stk. 1 skal den, der modtager mere end 20.000 t HNS-stoffer i bulk pr. år, betale bidrag til HNS-fonden; HNS-stofferne er afgrænset i § 212. I dag anvender § 223, stk. 2, konventionens artikel 1, stk. 4, litra a (fysisk modtager, men fuldmagtsgiver hvis identiteten oplyses). Ministeriet vurderer, at det gør indberetningen unødigt kompleks:

"Medlemsstaten skal registrere både fysiske modtagere og deres fuldmagtgivere. Medlemsstat, fysiske modtagere og deres fuldmagtgivere skal kontinuerligt validere disse registreringer."

§ 223, stk. 2, 2. pkt., ophæves, så Danmark i stedet anvender artikel 1, stk. 4, litra b, og alene den fysiske modtager bliver bidrags- og indberetningspligtig. Ordningen svarer til 1992-Fondskonventionen og til den praksis, der har været anvendt siden 2015 efter bekendtgørelse nr. 1451 af 15. december 2014. En fysisk modtager, der modtager på vegne af en fuldmagtsgiver, må fremover sikre dækning kontraktligt.

5.2 Ny § 503 om forældelse

Der indsættes efter § 502 en ny § 503, der gennemfører 2010 HNS-konventionens artikel 37:

Sidstnævnte retter en fejl i den hidtil ikke-ikraftsatte § 503, der regnede fristen fra den første hændelse. Da bestemmelsen nyaffattes, ophæves den oprindelige affattelse i § 1, nr. 40, i lov nr. 599 af 24. juni 2005 (lovforslagets § 5).

5.3 Konsekvensrettelse i § 170, stk. 2

Sølovens § 170, stk. 2 henviser i dag til »§ 166, stk. 6« om ansvar og forsikring ved bugsering. Reglerne blev ved lov nr. 400 af 2. maj 2016 flyttet til § 170 a, og henvisningen rettes derfor:

"Der er således alene tale om en lovteknisk ændring, som ikke indebærer ændringer i gældende ret."

6. Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs – direktiv (EU) 2024/3017

Direktiv 2009/18/EF er ændret ved direktiv (EU) 2024/3017, der samtidig ophæver Kommissionens forordning (EU) nr. 1286/2011. Ændringerne implementeres således:

De nye fortrolighedskategorier i § 5, stk. 2, nr. 4-8, omfatter: internt udarbejdet materiale (notater, udkast, udtalelser og holdninger i analysen), oplysninger fra undersøgelsesmedarbejdere i andre medlemsstater/tredjelande, udkast til midlertidige, kortfattede eller endelige rapporter, al kommunikation mellem personer involveret i skibsdriften samt optagelser og transskriptioner fra skibstrafiktjenester (VTS).

Nye direktivdefinitioner indføres bl.a. for »søfartssikkerhedsundersøgelse«, »søfartssikkerhedsundersøgelsesmyndighed«, »alvorlig kvæstelse« (uarbejdsdygtighed i mere end 72 timer inden for syv dage), »dødbringende kvæstelse« (død inden for 30 dage) og »ro-ro-passagerskib« (afløser »ro-ro-færge«), ligesom IMO-koden nu er MSC.255(84) i stedet for resolution A.849(20).

Ministeriet vurderer, at ændringerne ikke medfører væsentlige ændringer i dansk ret, fordi loven allerede omfatter fiskeskibe under 15 m og ulykker i havn/ved kaj på dansk søterritorium.

7. Ikrafttræden og territorial gyldighed

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland (søsikkerhed er et færøsk særanliggende), men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, og på forskellige tidspunkter.

8. Konsekvensvurderinger

9. Bemærkninger til udkastets kvalitet

Udkastet indeholder enkelte interne uoverensstemmelser, som høringsparter kan hæfte sig ved:

• Ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 2, henviser til »§ 3, nr. 3, og § 5«, mens bemærkningerne til § 5 og § 6 henviser til »§ 3, nr. 4«. Søloven ændres kun i tre numre.
• De specielle bemærkninger til § 2 indeholder to afsnit med overskriften "Til nr. 7", hvoraf det andet reelt vedrører nr. 8.
• Bemærkningerne henviser flere steder til »pkt. 3.6.3« og »afsnit 3.1.2«, mens indholdsfortegnelsen anvender pkt. 2.6.3 og 2.3.2.
• Bilag 1 (lovforslaget sammenholdt med gældende lov) er ufuldstændigt udfyldt for flere numre (»§ X. …«).