Dokumenter (4)

Kilde

1. ViDA-direktivet — hvad gennemføres nu, og hvad venter?

Kernen i momsdelen er gennemførelsen af ViDA ("VAT in the Digital Age"), dvs. Rådets direktiv (EU) 2025/516 af 11. marts 2025 om ændring af momssystemdirektivet. Kun de dele, der skal have virkning fra 1. januar 2027, gennemføres med dette forslag.

"Hovedparten af direktivets ændringer skal først træde i kraft henholdsvis den 1. juli 2028 og den 1. januar 2030, og disse elementer vil blive foreslået gennemført ved fremsættelse af kommende lovforslag."

Bemærk en uoverensstemmelse i udkastet: I lovteksten (§ 1, nr. 1) og i bilag 1 omtales direktivet som "Rådets direktiv (EU) 2025/515", mens de almindelige og specielle bemærkninger konsekvent omtaler "Rådets direktiv (EU) 2025/516". Bilag 1 angiver desuden EU-Tidende-henvisningen anderledes end selve lovteksten.

2. Ændringerne i momsloven (§ 1)

2.1 Platforme som formodede leverandører — § 4 c, stk. 2

Efter gældende ret anses platforme m.v. kun for formodet leverandør, når varen ved fjernsalg inden for EU formidles fra en ikke-EU-etableret sælger til en ikkeafgiftspligtig person. Det harmonerer ikke med fjernsalgsdefinitionen i § 4 c, stk. 3, der omfatter alle ikke-momsregistrerede kunder.

Bestemmelsen ændres derfor til at omfatte levering til:

"afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig juridisk person, hvis erhvervelser af varer inden for Fællesskabet ikke er momspligtige i henhold til § 50, eller til enhver anden ikkeafgiftspligtig person"

Konsekvens: Platforme bliver også formodede leverandører ved formidling til fx virksomheder under småvirksomhedsordningen i kapitel 17 a, ikke-momsregistrerede virksomheder omfattet af fritagelserne i § 13, stk. 1, samt ikke-momsregistrerede offentlige myndigheder. Til gengæld udvides platformenes mulighed for at bruge One Stop Shops EU-ordning.

2.2 Konsignationslagerordningen udfases — § 10, stk. 1 og § 10 a, stk. 2, nr. 1

Med ViDA erstattes den nuværende konsignationsaftaleordning pr. 1. juli 2028 af en helt ny One Stop Shop-overførselsordning, hvor virksomheden kan overføre varer momsfrit uden at kende køberen på forhånd. Da varer efter gældende § 10 a må ligge op til 12 måneder på lageret, indsættes en overgangsafgrænsning:

• I § 10 a, stk. 2, nr. 1, indsættes efter "til et andet EU-land": "den 30. juni 2028 eller før".
• I § 10, stk. 1, udgår "og § 10 a" — en ren redaktionel oprydning uden materiel betydning.

2.3 Betingelser for momsfritagelse af nært tilknyttede leverancer — nyt § 13, stk. 2

Dette er forslagets måske mest indgribende element for foreningslivet og uddannelsesinstitutioner. Momssystemdirektivets artikel 134 er ikke fuldstændigt gennemført i dansk ret — kriteriet om direkte konkurrence mangler helt i momsloven.

Det nye stk. 2 opstiller to kumulative betingelser for fritagelse af nært tilknyttede leverancer:

"1) såfremt transaktionerne ikke er uomgængelig nødvendige for udførelsen af de transaktioner, der er fritaget for afgift 2) såfremt transaktionerne hovedsageligt tager sigte på at give organet yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder."

Anvendelsesområde og undtagelser:

Bemærkningerne gennemgår en omfattende EU-praksis: C-319/12, MDDP (art. 134 gælder kun nært tilknyttede transaktioner, ikke kerneområdet), C-253/07, Canterbury Hockey Club (samtlige omstændigheder skal inddrages), C-262/08, CopyGene A/S (navlestrengsblod — jf. SKM2011.478ØLR), de forenede sager C-394/04 og C-395/04, Ygeia m.fl. (telefon, tv-leje og sengepladser til ledsagere) og C-699/15, Brockenhurst College (restaurant drevet af elever til ca. 80 pct. af reel pris var ikke i direkte konkurrence).

Ministeriet erkender åbent den byrdefulde side:

"Det vurderes, at den foreslåede bestemmelse kan medføre tilfælde, hvor levering af varer og ydelser nært knyttet til levering af de i artikel 132, stk. 1, litra b, g-i og l-n, momsfritagne leverancer, ikke vil kunne momsfritages. Det foreslåede vil således kunne indskrænke anvendelsesområdet for de berørte momsfritagelser."

Som konkrete eksempler nævnes en idrætsforenings salg af sportstøj, en uddannelsesinstitutions salg af almindelige kioskvarer samt — særligt bemærkelsesværdigt — at "en idrætsforenings salg af adgang til fitness, golf eller klatring" efter en konkret vurdering kan blive momspligtig.

2.4 Særreglen for begrænset EU-salg — § 21 e

Tre ændringer, som alle er kodificering af hidtidig dansk praksis:

1. Overskriften før § 21 e nyaffattes sprogligt, så den henviser til de konkrete paragraffer: "Særregel for begrænset salg inden for EU af visse varer omfattet af § 14 b, stk. 1, og ydelser omfattet af § 21 c". Ingen materiel betydning.
2. Stk. 1, nr. 2 nyaffattes, så det præciseres, at varer skal forsendes fra sælgers eget etableringsland — varer fra et lager i et andet EU-land falder uden for særordningen.
3. Nyt stk. 3: Registrering i One Stop Shops EU-ordning anses automatisk for et fravalg af særordningen efter stk. 2.

Punkt 2 og 3 svarer til tidligere ikke-bindende retningslinjer fra EU's momskomité, som nu skrives ind i momsdirektivet. Ministeriet understreger, at Danmark allerede har fulgt begge retningslinjer, hvorfor ændringerne ikke påvirker dansk praksis.

2.5 Ny § 23 b om leveringstidspunkt

ViDA ændrer momssystemdirektivets artikel 66, stk. 2, så medlemsstaterne ikke må anvende nationale særregler om leveringstidspunkt på leverancer omfattet af EU-ordningen og ikke-EU-ordningen. Der indsættes derfor:

"§ 23 b. Ved levering af ydelser og varer omfattet af ikke-EU-ordningen og EU-ordningen i kapitel 16, når leveringerne foretages af en afgiftspligtig person, der har tilladelse til at anvende disse ordninger, fastsættes leveringstidspunktet efter § 23, stk. 1 og 3."

Ministeriet vurderer selv, at "ændringen vurderes at have meget lille praktisk betydning", da betaling ved forbrugersalg via OSS i praksis altid sker før eller senest ved leveringen.

2.6 Ikke-EU-ordningen præciseres — § 66 b, stk. 1 og 4

Formålet er at gøre det tydeligt, at ordningen også dækker fx ydelser til turister, der befinder sig i EU på leveringstidspunktet — ikke kun personer med bopæl eller sædvanligt opholdssted i EU.

2.7 Gas, el, varme og kulde som midlertidigt fjernsalg — nyt § 66 e, stk. 2

Dette er ifølge resuméet "et væsentligt element". I dag anses levering af gas, el, varme og kulde gennem net for indenlandsk salg i kundens land (§ 14, stk. 1, nr. 6), hvilket kræver momsregistrering i hvert enkelt forbrugsland.

ViDA indfører en midlertidig bestemmelse gældende fra og med 1. januar 2027 til og med 30. juni 2028, hvorefter disse leverancer anses for fjernsalg af varer inden for EU. Formålet er eksplicit:

"For at sikre, at specielt et voksende salg til forbrugere af elektricitet til elbiler ved ladestationer ikke vanskeliggøres af unødige administrative byrder i relation til moms i form af krav om momsregistreringer i alle forbrugslande i EU-lande…"

Konsekvens: Fra 1. januar 2027 kan leverandører af elektricitet fra ladestandere til ikke-momsregistrerede kunder i andre EU-lande nøjes med én registrering i eget hjemland. Fra 1. juli 2028 afløses ordningen af permanente regler (udvidet EU-ordning + omvendt betalingspligt), der gennemføres ved senere lovforslag.

2.8 Småvirksomhedsordning og importordning kan ikke kombineres — nyt § 66 n, stk. 2

Siden 1. januar 2025 har virksomheder med samlet EU-omsætning under 100.000 euro kunnet anvende andre EU-landes momsfritagelsesgrænser (kapitel 17 a, jf. Rådets direktiv (EU) 2020/285). Det har skabt tvivl om samspillet med One Stop Shops importordning (IOSS).

Det nye stk. 2 fastslår, at stk. 1 ikke finder anvendelse på virksomheder omfattet af kapitel 17 a. En virksomhed kan således ikke både have et IOSS-nummer og et "EX"-nummer — vil man bruge importordningen, skal man først afmelde sig småvirksomhedsordningen.

2.9 Brugtmomsordningen udvides — § 69, stk. 2, 1. pkt.

Artikel 1, nr. 20, i satsdirektivet, Rådets direktiv (EU) 2022/542, affattede momssystemdirektivets artikel 316, stk. 1, så videreforhandlere skal have ret til at bruge brugtmomsordningen på kunstgenstande leveret af en afgiftspligtig person, der ikke selv er videreforhandler.

"Denne bestemmelse i satsdirektivet skulle have været gennemført senest den 31. december 2024 i dansk ret. Bestemmelsen er ved en fejl ikke blevet implementeret i momsloven."

Efter ændringen kan en videreforhandler fx anvende brugtmomsordningen på et maleri købt af en medicinalvirksomhed eller supermarkedskæde, der har haft det hængende til udsmykning på hovedkontoret. Købsmomsen kan dog ikke fradrages, jf. § 69, stk. 2, 2. pkt.

2.10 Forhøjet momsfritagelsesgrænse for ophavsretslicenser — § 71 e, stk. 2

Efter § 4 d er det momspligtig økonomisk virksomhed, når andre end forfattere og kunstnere leverer licenser til ophavsretsbelagte værker. Det rammer bl.a. forvaltningsorganisationer og arvinger.

"Det har vist sig, at specielt for arvinger er momsregistrering og momsangivelse og -betaling en administrativ udfordring, da de passivt har arvet ophavsrettighederne, og ofte ikke har anden momspligtig aktivitet og derfor ikke har forudgående kendskab til momsreglerne."

Ministeriets eget eksempel: En årlig omsætning bestående af 250.000 kr. for licenser, 60.000 kr. for førstegangssalg af kunstgenstande og 30.000 kr. for øvrige varer og ydelser vil være omfattet.

Vigtig EU-retlig begrænsning: Fritagelsen kan ikke afgrænses til kun at gælde arvinger, da en særlig fritagelse for små virksomheder skal afgrænses objektivt. Den vil derfor også omfatte forvaltningsorganisationer — som dog i praksis skønnes at ligge over grænsen.

3. Ny distributørregistrering for nikotinprodukter og røgfri tobak (§ 2)

3.1 Baggrunden — to bindende svar fra Skatterådet

Forslaget udspringer af SKM2026.234.SR af 28. april 2026, hvor en virksomhed, der eksporterede nikotinposer til Grønland (mærket "Grønland ONLY"), ikke kunne registreres som oplagshaver efter § 14 a, stk. 1, da den hverken fremstillede eller importerede varerne. Den kunne derfor heller ikke opbevare afgiftsfrie varer uden stempelmærker efter § 13 f.

"Havde virksomheden […] indgået en aftale om at købe nikotinposer fra en udenlandsk fremstiller af nikotinposer, kunne virksomheden være blevet registreret som oplagshaver […]. Dette skaber et incitament til at købe nikotinposer fra udenlandske fremstillere frem for danske, hvilket er til ulempe for danske fremstillere."

SKM2026.236.SR bekræftede parallelt, at en registreret oplagshaver kan eksportere nikotinprodukter afgiftsfrit uden stempelmærker.

3.2 Den nye § 14 c

Begrundelsen for de 20.000 kr. er detaljeret: Beløbet svarer til ca. 900 dåser med 20 nikotinposer à 11 mg, ca. 4.000 e-cigaretter med 2 ml nikotinholdig væske over 12 mg/ml, eller ca. 1.200 dåser med 14 g røgfri tobak. Til sammenligning er mindstebeløbet efter tobaksafgiftsloven kun 10.000 kr. (§ 17 i bekendtgørelse nr. 150 af 10. februar 2023 om tobaksafgifter), men:

"Da afgifterne på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker ikke er harmoniseret i EU, kan disse varer ikke overvåges gennem EMCS. Derfor er overvågningen og kontrollen af disse varer mindre effektiv end for varer, der er afgiftspligtige efter tobaksafgiftsloven."

Desuden kan varer uden stempelmærker ligge længere hos en distributør end hos en oplagshaver (hvor 1-måneds-fristen i § 13 d, stk. 1, gælder), hvilket øger risikoen for afgiftstab.

3.3 Konsekvensændringer

Distributører sidestilles med oplagshavere i en række bestemmelser:

• § 13 c, stk. 1, nr. 1 og 3 — afgiftsfritagelse ved levering til distributør og ved tilintetgørelse/tab
• § 13 d, stk. 5 — nyaffattes; 4-måneders-overgangsreglen fra 2022 udgår som forældet
• § 13 e, stk. 4 — tilladelse til overførsel uden stempelmærker
• § 13 f — nyt 2. pkt.: distributør må modtage/opbevare ikke-forskriftsmæssigt lukkede og stemplede pakninger, når varerne kommer fra en dansk oplagshaver og skal til udlandet
• § 13 i, stk. 1 og 2 — krav om godkendt lokale og lagermæssig adskillelse
• § 15, stk. 2 og § 17, stk. 4 og 7 — regnskab, kontroleftersyn og kvartalsvise statistikoplysninger
• § 18, stk. 1 — hæftelse for ubetalt afgift

Bemærk, at distributører ikke kan bestille stempelmærker, og at § 13 l medfører, at § 14 a, stk. 2-7, § 15, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 1-8, § 21 og § 24, stk. 1, ikke finder anvendelse på dem.

3.4 Strafbestemmelser — § 22

Gentagelsesvirkningen er tværgående: En tidligere skærpet bøde efter fx chokoladeafgiftslovens § 26, stk. 5, 1. pkt., emballageafgiftslovens § 18, stk. 5, 1. pkt., øl- og vinafgiftslovens § 25, stk. 5, 1. pkt., spiritusafgiftslovens § 31, stk. 5, 1. pkt., eller tobaksafgiftslovens § 25, stk. 5, 1. pkt., gør en senere overtrædelse af § 14 c, stk. 1, til et andengangstilfælde.

4. Tilpasninger af spiritusafgiftsloven (§ 3)

4.1 Baggrund

Cirkulationsdirektivet, Rådets direktiv (EU) 2020/262, blev implementeret ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021, men "efter dialog med Kommissionen blev det vurderet, at enkelte bestemmelser ikke var gennemført korrekt". Ved § 15 i lov nr. 1489 af 10. december 2024 blev der indsat regler om registreret varemodtager i spiritusafgiftsloven § 7 — men som følge af § 6 i lov nr. 96 af 4. februar 2025 fandt ændringerne kun anvendelse til og med 15. februar 2025, fordi Skatteforvaltningens systemer ikke var klar.

4.2 Ændringerne fordelt på formål

A. Nødvendigt for korrekt EU-implementering og opkrævning/kontrol:

• Nyt § 7, stk. 6 — Skatteforvaltningen kan pålægge sikkerhedsstillelse, hvis varemodtageren inden for de seneste 3 år er straffet efter § 31. Beløbet svarer til forventet skyldigt afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder, dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives efter 2 år uden straf og skal være modtaget, før forsendelse af ubeskattede leverancer påbegyndes.
• Nyt § 7, stk. 7 — administrativ fratagelse af registreringen ved gentagen for sen angivelse/betaling eller manglende overholdelse af §§ 20 og 20 a, stk. 6. Generhvervelse tidligst efter 1 år.
• § 10, stk. 1, § 12, stk. 1 og § 21, stk. 1 — "oplagshavere og modtagere" ændres til "oplagshavere, registrerede varemodtagere og autoriserede modtagere", så registrerede varemodtagere får pligt til at opgøre afgiftspligtig mængde, føre regnskab og angive/betale afgift.
• Nyt § 18, stk. 2 — for varer importeret af virksomheder registreret efter toldloven § 29 finder reglerne om registrerede varemodtagere tilsvarende anvendelse.
• § 20 a, stk. 1, nr. 2 — "i et andet EU-land" udgår, så transport under afgiftssuspension også kan ske til en registreret varemodtager her i landet.
• § 33, stk. 1, nr. 1 — registrerede varemodtagere hæfter for afgift af varer, der forlader afgiftssuspensionsordningen.

B. Forenkling og ensartethed på tværs af afgiftslovgivningen:

• § 2 a, stk. 3, nr. 3 — registrerede varemodtagere kan godkende og udpege direkte leveringssteder, jf. cirkulationsdirektivets artikel 16, stk. 4.
• Nyt 3. pkt. i § 8, stk. 10 og nyt 2. pkt. i § 15, stk. 4 — godtgørelse af afgift ved eksport kan angives direkte på afgiftsangivelsen i stedet for via blanketansøgning; nettobeløbet afregnes over skattekontoen.
• § 8, stk. 8, 2. pkt. og stk. 9, nr. 1 — fiskale repræsentanter og fjernsalgsafsendere kan vælge mellem autorisation som oplagshaver og registrering som varemodtager.
• § 24 — pålæg om angivelse/betaling ved modtagelse udvides til registrerede varemodtagere.

C. Straf: § 31, stk. 1, nr. 2 udvides med § 10, stk. 1, 2 og 4, og § 12, så overtrædelse af opgørelses- og regnskabspligten bliver strafbar (bøde ved forsæt/grov uagtsomhed).

D. Rettelse af forkerte henvisninger: § 7, stk. 7 (bliver stk. 9), § 8, stk. 6, 3. pkt., § 20, stk. 4, og § 33 b, stk. 4, konsekvensrettes. Særligt bemærkelsesværdigt er § 33, stk. 10, hvor henvisningen "§ 7, stk. 4" ændres til "§ 7, stk. 8":

"Henvisningen til § 7, stk. 4, i § 33, stk. 10, skulle have været til § 7, stk. 5, da § 33, stk. 10, blev indført med lov nr. 1385 af 21. december 2009. Bestemmelsen har været håndhævet efter intentionen med bestemmelsen…"

5. Ikrafttræden (§ 4)

Forslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

6. Konsekvenser

6.1 Det offentlige

De foreslåede ændringer vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Til gengæld anslås betydelige administrative omkostninger for Skatteforvaltningen:

Ingen konsekvenser for kommuner og regioner.

6.2 Erhvervslivet

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at forslaget medfører både lettelser og omstillingsomkostninger:

De samlede administrative konsekvenser vurderes ikke at overstige 4 mio. kr. og kvantificeres derfor ikke nærmere. Ingen administrative konsekvenser for borgerne, ingen klimamæssige og ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

6.3 Forholdet til EU-retten

Forslaget gennemfører eller korrigerer gennemførelsen af fire EU-retsakter:

1. Rådets direktiv (EU) 2025/516 (ViDA) — artikel 2, nr. 1-4, 9, 12 og 14
2. Momssystemdirektivets artikel 134
3. Satsdirektivet (EU) 2022/542 — artikel 1, nr. 20
4. Cirkulationsdirektivet (EU) 2020/262 — dele heraf via § 3

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med særordningen for små virksomheder i momsdirektivets afsnit XII, kapitel 1, som ændret ved direktiv (EU) 2020/285, og ikke i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

7. Høringsproces

8. Bemærkninger til udkastets kvalitet

Udkastet indeholder en række skrivefejl og uoverensstemmelser, som høringsparter med fordel kan påpege:

• Direktivnummer: § 1, nr. 1, angiver "2025/515", mens bemærkningerne konsekvent skriver "2025/516".
• § 1, nr. 15: Lovteksten indsætter "…ophavsretsbelagte værker**,**" med komma, mens bilag 1 gengiver det uden komma.
• § 2's indledning henviser til "§ 6 i lov nr. 1694 af 30. december 2026", hvilket ligger efter høringsdatoen.
• § 3, nr. 9: Ordlyden i selve lovteksten ("I § 10, stk. 4, indsættes efter »Autoriserede modtagere«: »og registrerede varemodtagere«") og i de specielle bemærkninger (hvor ordene er byttet om) stemmer ikke overens.
• Krydshenvisninger til § 21 e: De almindelige bemærkninger omtaler snart "§ 21 e, stk. 1, nr. 2" og snart "§ 21 e, stk. 2, nr. 2" og "stk. 2, nr. 1-3" for de samme betingelser.
• § 2, nr. 13 (forbrugsafgiftsloven § 18, stk. 1): Lovteksten indsætter "eller en registreret distributør", mens de specielle bemærkninger skriver "eller registreret varemodtager".
• Resuméet angiver, at forhøjelsen af momsfritagelsesgrænsen "foreslås at træde i kraft den 1. juli 2027", mens lovteksten lader § 1 træde i kraft 1. januar 2027 med en overgangsregel i § 4, stk. 4.