Dokumenter (3)

Kilde

Sagens forløb — fra første høring til genfremsættelse

Ved den oprindelige høring indkom 15 høringssvar, hvoraf 14 indeholdt substantielle bemærkninger. Ministeriet foretog en række lovtekniske præciseringer (bl.a. udvidelse af ekspropriationshjemlen, begrebsændringer og præcisering af Forsyningstilsynets kompetencer), mens de fleste indholdsmæssige forslag blev afvist med henvisning til, at detaljerne fastlægges ved kommende bekendtgørelser efter politiske forhandlinger.

Det materielle indhold i det reviderede pkt. 5

1. Den centrale ændring: bagatelgrænsen overskrides nu

Udkastet er gengivet med rettelsesmarkeringer. Den afgørende ændring ligger i konklusionen om bagatelgrænsen:

"De administrative konsekvenser, når lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser udmøntes, vurderes således ikke dog samlet set at overstige bagatelgrænsen på 4 mio. kr."

Vurderingen vendes altså fra, at konsekvenserne ikke oversteg bagatelgrænsen på 4 mio. kr., til at de overstiger den.

2. De nye beløb

Omkostningerne knytter sig ifølge udkastet til to bemyndigelser:

"Udmøntningen af bemyndigelserne vedr. oplysningskrav om energikilder og nye krav til forbrugerkontrakter vurderes samlet set at have administrative konsekvenser for gasleverandørerne i form af 31,6 mio. kr. i omstillingsomkostninger og 14,4 mio. kr. årligt i løbende omkostninger."

Beløbene indsættes tillige i det sammenfattende skema (pkt. 11) under rubrikken "Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v." som negative konsekvenser/merudgifter. Den tidligere, mere åbne formulering ("Dette kan have begrænsede administrative konsekvenser for gasleverandørerne afhængig af de konkrete forpligtelser") udgår.

De øvrige konsekvensvurderinger i pkt. 5 (uændrede elementer)

Pkt. 5 fastholder i øvrigt en gennemgang af lovforslagets konsekvensområder:

Brintinfrastruktur og brintmarked

Lovforslaget tilpasser reglerne for brintinfrastruktur og -marked. Da gasforsyningsloven § 2 a allerede i 2022 blev udvidet til brintområdet, er der ifølge bemærkningerne i vid udstrækning tale om præciseringer:

"Ændringer hertil vurderes ikke direkte at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, da Danmark ikke i dag har et brintsystem med produktion, infrastruktur, og lagring, og der således ikke er aktører, der påvirkes af ændringerne."

Konkret nævnes:

• Brintlagring: adgangsregimet ændres fra forhandlet til reguleret tredjepartsadgang.
• Operatørkrav: krav til brintnet-, brintlager- og brintterminaloperatører om samarbejde mellem ét brintsystem og tilkoblede/tilstødende systemer samt med systemer i andre lande.
• Brintudslip: krav om forebyggelse af brintudslip og -lækager.
• Horisontal adskillelse: nyt krav om adskillelse af Energinets brintaktiviteter fra el og gas. Energinet kan undtages efter Forsyningstilsynets vurdering, hvis der foreligger en positiv cost-benefit-analyse, og undtagelsen ikke har negativ indvirkning på gennemsigtighed, krydssubsidiering, nettariffer og grænseoverskridende handel. Kravet vurderes at kunne medføre begrænsede administrative konsekvenser for Energinet, uanset om undtagelsen anvendes.

Planlagt nedlukning af metangasdistributionssystemet

Lovforslaget giver den danske gas-DSO Evida mulighed for at tilpasse metangasdistributionssystemet gennem planlagt nedlukning, når dele af infrastrukturen ikke længere er rentable. Det sker gennem:

1. En udvidelse af Evidas planlægningsforpligtelse om systemudvikling — i dag forankret i gasforsyningsloven § 14, stk. 1, nr. 5 — til også at omfatte systemtilpasning.
2. Flere bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren om bl.a. indholdskrav til udviklings- og tilpasningsplaner, krav til distributionsselskabets anmodning til Forsyningstilsynet, processen for planlagt nedlukning samt regler om Evidas omkostningsramme ift. dækning af omkostninger til strandede aktiver (jf. indtægtsrammereguleringen i § 37 a).

"En udvidet planlægningsforpligtelse kan potentielt give anledning til begrænset øget administration for Evida, hvorimod konkret nedlukning af urentabel infrastruktur kan give anledning til driftsbesparelser for Evida."

Gasdetailmarked og forbrugerbeskyttelse

Bemyndigelserne omfatter bl.a.:

• Oplysningskrav til forbrugere om energikilder i leveret gas, herunder gennemsigtighed om gassens oprindelse og miljøpåvirkning — gennemfører gasdirektivet artikel 16 og bilag I, afsnit 5.
• Nye krav til forbrugerkontrakter — knyttet til gasdirektivet artikel 11.
• Leverandørskift inden for 24 timer, jf. gasdirektivet artikel 12, stk. 1, som allerede er formelt gennemført ved ændringen af gasleveringsbekendtgørelsen pr. 1. januar 2026.
• Intelligente målersystemer i metan- og brintsystemet samt data- og interoperabilitetskrav til Evida.
• Sårbare kunder: definition og beskyttelsestiltag, der f.eks. kan omfatte "særlige varslingsprocedurer forud for afbrydelse af forsyningen, krav om tilbud om afdragsordninger eller forbud mod afbrydelse i bestemte perioder, f.eks. om vinteren". Den gældende leveringspligt og sikkerhedsstillelsesregler findes i gasforsyningsloven § 7 c.

Regulerede priser ved naturgaspriskrise

Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om regulerede priser for husholdninger, små og mellemstore virksomheder og væsentlige sociale tjenester, hvis Rådet for Den Europæiske Union erklærer regional eller EU-dækkende naturgaspriskrise. Kriterierne er gengivet i udkastet:

"Udformningen af de konkrete regler kan have positive konsekvenser for gasforbrugende små- og mellemstore virksomheder, da det vil give anledning til reducerede omkostninger til gasindkøb under en gaspriskrise, såfremt bemyndigelsen udnyttes."

Ministeren vil desuden kunne pålægge Evida at forestå udmøntning og administration af ordningen, hvilket vil give øget administration for selskabet. Ordningen mødte ved den første høring bred kritik fra bl.a. Dansk Industri, Ørsted, Green Power Denmark, Dansk Fjernvarme og Evida, men blev fastholdt af ministeriet som en "nødløsning".

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører en større del af gasdirektivet, direktiv (EU) 2024/1788 om fælles regler for de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, som sammen med forordning (EU) 2024/1789 udgør EU's brint- og gasmarkedspakke.

Bemærk: Fodnoten i det fremsendte udkast henviser til et andet direktiv end gaspakken, nemlig:

"Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 1711 af 13. juni 2024 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 for så vidt angår forbedring af udformningen af Unionens elektricitetsmarked"

Der er tale om direktiv (EU) 2024/1711 om elmarkedsdesign, hvilket ikke stemmer overens med høringsbrevets angivelse af, at lovforslaget "implementerer en større del af gasdirektivet". Uoverensstemmelsen fremgår af det fremsendte udkast som gengivet.

Det sammenfattende skema indeholder desuden en (endnu ikke udfyldt) rubrik om, hvorvidt forslaget er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Høringskredsen

Høringen er sendt til den vedlagte eksterne høringsliste, som omfatter ca. 350 parter fordelt på hele energi-, bygge-, transport- og forsyningsområdet — herunder centrale aktører som Evida, Energinet-relaterede selskaber, Forsyningstilsynet, Green Power Denmark, Biogas Danmark, Brintbranchen, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Ørsted, Forbrugerrådet Tænk, Ankenævnet på Energiområdet og Energiklagenævnet, samt kommuner, universiteter, fagforbund, advokatvirksomheder og grønne NGO'er.

Da den fornyede høring alene angår erhvervsøkonomiske konsekvenser af den kommende ændring af gasleveringsbekendtgørelsen, må det forventes, at især gasleverandørerne, Evida og Energinet samt deres brancheorganisationer har konkrete bemærkninger til de beregnede beløb.