Dokumenter (4)

Kilde

Oversigt over de seks berørte direktiver

1. Rente- og royaltydirektivet (2003/49/EF)

Bredere anvendelsesområde. Minimumskravet vedrørende kapitalandel i begrebet "associeret selskab" fjernes ved at ophæve artikel 3, litra b. Direktivets titel affattes tilsvarende, så ordet "associerede" udgår:

"Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem selskaber i forskellige medlemsstater"

Procedurer afskaffes. Artikel 1, stk. 11 affattes:

"Med henblik på stk. 1 stiller medlemsstaterne ikke krav om nogen forudgående tilladelse eller administrativ procedure til kontrol af, at kravene i denne artikel eller i artikel 3 er opfyldt på betalingstidspunktet."

Stk. 7, 10, 12 og 13 udgår, og andet punktum i stk. 15 udgår. Et nyt stk. 17 henviser til FASTER-procedurerne. Samtidig præciseres i stk. 3, at et fast driftssted kun anses for betaler, hvis betalingen er "en udgift, der er opstået i forbindelse med det faste driftssteds aktivitet" — uafhængigt af fradragsret.

Nyt værn mod dobbelt ikkebeskatning. Der indsættes et nyt artikel 5, stk. 3: betales renter/royalties til en modtager i et tredjeland uden selskabsskat eller med nominel selskabsskattesats på nul, skal kildestaten enten opkræve kildeskat eller nægte fradrag. Undtaget er modtagere omfattet af en kvalificeret indenlandsk ekstraskat (uden tilbagebetaling/økonomisk fordel) eller af en koncern under søjle 2/OECD's modelregler.

Endelig udgår artikel 6 (overgangsregler), bilaget nyaffattes med opdaterede selskabsformer, og Kommissionen bemyndiges via nye artikel 3a og 3b til at vedtage delegerede retsakter om bilagslisten (med Rådets vetoret inden for to måneder).

2. Fusionsskattedirektivet (2009/133/EF)

Direktivet bringes i overensstemmelse med selskabsretten i direktiv (EU) 2017/1132 som ændret ved direktiv (EU) 2019/2121 (mobilitetsdirektivet):

• Artikel 2 udvides med en fjerde fusionstype (forenklet fusion uden udstedelse af nye kapitalandele) og med "spaltning ved adskillelse".
• Nye definitioner af "grænseoverskridende omdannelse", "oprindelsesmedlemsstat" og "bestemmelsesmedlemsstat".
• Der indsættes et helt nyt kapitel Va med artikel 14a–14c, som udstrækker princippet om skattemæssig neutralitet til grænseoverskridende omdannelser — ikke kun til SE-/SCE-selskabers hjemstedsflytning. Kapitalvinding beskattes ikke, hvis selskabet forbliver skattemæssigt hjemmehørende i oprindelsesmedlemsstaten, eller aktiverne forbliver knyttet til et fast driftssted dér. Hensættelser, reserver og uudnyttede tab kan overføres til det tilbageblivende faste driftssted, og selskabsdeltagerne beskattes ikke af selve omdannelsen.
• Artikel 3 suppleres med delegationsbeføjelse vedrørende bilag I, del A; i del B udgår leddet om "corporation tax i Det Forenede Kongerige".

3. Moder- og datterselskabsdirektivet (2011/96/EU)

Terminologien i artikel 1, stk. 1, artikel 6 og artikel 7 omlægges fra "moderselskab/datterselskab" til "modtagende selskab/udloddende selskab", og direktivets titel ændres tilsvarende. En ny artikel 5c henviser til FASTER-procedurerne, og nye artikel 2a og 2b giver delegationsbeføjelse til bilag I.

4. ATAD (2016/1164) — nyt kapitel om forskning og udvikling

Direktivets titel udvides, så det fremover også hedder "om regler for den skattemæssige behandling af forsknings- og udviklingsudgifter". Der indsættes et nyt kapitel Ia med artikel 3a–3c:

• Artikel 3a — FoU-fradraget: fuldt fradrag for kvalificerede udgifter, dvs. kapitaludgifter til anlæg, maskiner og andre materielle aktiver anvendt direkte til FoU eller til FoU-faciliteter. Fradraget kan tages i afholdelsesåret eller i en af de fire efterfølgende skatteperioder — herefter fortabes det.
• Artikel 3b — undtagelser: grunde og boliger er som udgangspunkt ikke kvalificerede udgifter. Omfatter en bygning en bolig, kvalificerer hele bygningen dog, hvis boligens andel af udgifterne udgør højst 20 %, og resten anvendes til FoU.
• Artikel 3c — værn: aktiverne skal anvendes udelukkende og fuldt ud til FoU i en sammenhængende periode på mindst tre år (påbegyndt senest ét år efter udløbet af det første fradragsår). Sker det ikke, inddrages fradraget. Ved afhændelse, nedrivning eller ophør af ejerskab udløses en balanceafgift.

Definitionerne af forskning og udvikling (grundforskning, anvendt forskning, eksperimentel udvikling) og afhændelsesværdi indsættes i artikel 2. Artikel 3 omskrives til "Minimumsniveau af harmonisering og minimumsniveau af beskyttelse", så medlemsstaterne kan beholde mere fordelagtige nationale FoU-ordninger.

5. ATAD — rentefradragsbegrænsning, GAAR, CFC og hybride mismatch

Rentefradragsbegrænsningen (artikel 4)

Nyt stk. 9 indfører maksimumsharmonisering: medlemsstaterne må ikke opretholde eller indføre nationale regler, der fraviger artikel 4.

Generel omgåelsesklausul (artikel 6, stk. 1)

Henvisningen til "selskabsskat" fjernes, så GAAR utvivlsomt også omfatter kildeskat og ekstraskat efter søjle 2-direktivet.

CFC-reglerne (artikel 7 og artikel 8)

• Model A bliver den eneste tilgang — model B (arrangementer af ikkereel karakter) og den tilhørende de minimis-regel udgår, og artikel 8, stk. 2, ophæves.
• Undtagelsen for enheder med begrænset passiv indkomst (en tredjedel eller mindre) gøres obligatorisk.
• Nyt stk. 6 fritager skattesubjekter, der er (a) del af en lille eller mellemstor koncern efter direktiv 2013/34/EU, (b) selvstændige mikro-/små/mellemstore virksomheder, eller (c) del af en koncern omfattet af søjle 2. Undtagelsen fra sidstnævnte gælder dog ikke, hvis det ultimative moderselskab er hjemmehørende i en stat med en kvalificeret side om side-ordning — medmindre det lavtbeskattede CFC er pålagt en kvalificeret indenlandsk ekstraskat uden tilbagebetaling eller økonomisk fordel.

Kommissionen begrunder SMV-fritagelsen med, at 99,8 % af EU's virksomheder er SMV'er, at kun 10 % har grænseoverskridende aktiviteter, og at myndighederne "næsten ikke har haft nogen CFC-sager vedrørende SMV'er" i de ti år, ATAD har været gældende.

Hybride mismatch (artikel 9)

Reglerne om importerede mismatch i stk. 3 ophæves:

"I betragtning af de vanskeligheder, der er forbundet med anvendelsen af reglerne om importerede mismatch, og da det er vanskeligt at skabe et positivt resultat, er det hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at lade dem udgå."

6. Tvistbilæggelsesdirektivet (2017/1852)

Ændringerne er målrettede og bevarer direktivets overordnede struktur:

7. FASTER-direktivet (2025/50)

Artikel 11, stk. 2, litra d, ændres, så medlemsstaterne ikke kan nægte adgang til hasteprocedurerne, når der anmodes om fuldstændig fritagelse, hvis fritagelsen følger af rente-/royaltydirektivet eller moder-/datterselskabsdirektivet. Ændringen løser det praktiske problem, at det betalende selskab ved offentligt handlede værdipapirer ofte ikke kender porteføljeinvestoren (typisk under 5 % kapitalandel) og derfor ikke kan verificere fritagelsesbetingelserne på betalingstidspunktet.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen har testet tre pakker — en omfattende, en med middelhøjt ambitionsniveau og en med begrænset ambitionsniveau — og vælger den omfattende:

"I konsekvensanalyserapporten konkluderes det, at den omfattende omnibuspakke er den foretrukne politiske pakke."

Langsigtede BNP-effekter anslås til +0,04 % (kildeskattefritagelsen) og +0,2 % (FoU-straksafskrivningen). Omkostningerne vurderes til "ingen, marginale eller ikke relevante", og initiativet har ingen budgetmæssige virkninger for EU-budgettet. Der forventes hverken væsentlige direkte miljømæssige eller sociale virkninger, og forslaget vurderes foreneligt med EU's charter om grundlæggende rettigheder samt GDPR.

Ikrafttræden og gennemførelsesfrister

Proces og høringer på EU-niveau

• Ingen offentlig høring blev gennemført; i stedet blev der afholdt målrettede høringer over 15 måneder af 27 nationale myndigheder, erhvervssammenslutninger, multinationale selskaber, skatterådgivere, akademikere og NGO'er.
• En indkaldelse af feedback løb fra 16. februar til 30. marts 2026 og gav 117 bidrag.
• Evalueringen af ATAD 1 og 2 byggede på dybdegående interviews med skattemyndighederne i 15 medlemsstater, en survey af de resterende 12 samt en målrettet undersøgelse af 20 multinationale selskaber i alle 27 medlemsstater.
• Udvalget for Forskriftskontrol afgav den 4. maj 2026 en erklæring uden forbehold, men med henstillinger om bl.a. interventionslogik, løsningernes opbygning og robustheden af antagelserne i cost-benefit-analysen.
• Kommissionens Fælles Forskningscenter anvendte CORTAX-modellen til de makroøkonomiske beregninger.

Betydning for dansk ret

Forslaget er en EU-retsakt under forhandling og ændrer ikke i sig selv dansk lovgivning. Vedtages det, vil gennemførelsen dog kræve tilpasninger i den danske selskabsskattelovgivning — bl.a. af de regler, der i dag implementerer kildeskattefritagelserne, rentefradragsbegrænsningen (EBITDA-reglen), CFC-beskatningen og reglerne om hybride mismatch. Særligt bemærkelsesværdige punkter set fra en dansk synsvinkel er:

• Den obligatoriske 30 %-EBITDA-grænse og forbuddet mod afvigende nationale regler (maksimumsharmonisering i ATAD artikel 4, stk. 9, og artikel 7, stk. 8).
• CFC-fritagelsen for søjle 2-omfattede koncerner, som griber ind i den danske CFC-model.
• Den obligatoriske FoU-straksafskrivning, hvor Danmark dog kan opretholde mere fordelagtige nationale ordninger.
• Bortfaldet af 10 %-ejerkravet i moder-/datterselskabsdirektivet, som udvider kredsen af udbytter uden kildeskat markant, og hvor "aktieselskab" og "anpartsselskab" fortsat er de danske selskabsformer i bilagene.

Det bemærkes, at forslagsteksten enkelte steder indeholder skrivefejl i direktivhenvisningerne (bl.a. "direktiv 2003/46/EF" og "direktiv (EU) 2025/2523"), hvor der rettelig menes 2003/49/EF og 2022/2523.

Praktisk om høringen