Dokumenter (3)

Kilde

Kulturministeriet vurderer, at denne organisering ikke opfylder de nye uafhængighedskrav, fordi idrætsorganisationerne både udpeger og sekretariatsbetjener de organer, der træffer afgørelse. Ministeriet vurderer endvidere, at det danske motionsdopingreglement vil være i strid med det reviderede kodeks, da reglerne ikke har ophæng i WADA-kodekset.

Den foreslåede ordning — to nye uafhængige nævn

Der etableres en ny organisatorisk ramme med to nye uafhængige forvaltningsmyndigheder, der begge nedsættes af kulturministeren. Efter § 3 (nyt afsnit i loven) indsættes nye §§ 9 c–9 j under overskriften:

"Etablering af Dopingnævn og Appelinstans for dopingsager til behandling af sager oprettet af Anti Doping Danmark"

Bemærkning om en uoverensstemmelse i udkastet: Lovteksten i § 1, nr. 2 angiver indsættelse "efter § 9 b ... før § 10 b", mens bilag 1 (sammenligningsskemaet) angiver "efter § 9 a ... før § 9 b". De nye bestemmelser nummereres §§ 9 c–9 j.

Dopingnævnet (1. instans) — § 9 c–§ 9 d

Det hidtidige Dopingnævn og Motionsdopingnævn samles i ét Dopingnævn, der behandler alle sager indbragt af ADD i 1. instans. Klager på fitnessområdet kan dog ikke indbringes for Appelinstansen — her er Dopingnævnet endelig administrativ instans.

Appelinstansen for dopingsager (2. instans) — § 9 e–§ 9 f

Appelinstansen sammensættes og beskikkes efter samme model som Dopingnævnet (6 medlemmer, 6 år, 3 juridiske + 3 medicinske/idrætsvidenskabelige). Dopingnævnets afgørelser kan indbringes af:

• den berørte idrætsudøver eller person
• Anti Doping Danmark
• det relevante internationale specialforbund
• en anden berørt national antidopingorganisation
• World Anti-Doping Agency (WADA)
• IOC eller IPC (hvis afgørelsen har betydning for OL/PL)

Appelinstansens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed (§ 9 f, stk. 4). Domstolsprøvelse, Folketingets Ombudsmand og — for visse sager — den internationale sportsdomstol CAS (Court of Arbitration for Sport) er fortsat mulige.

Skærpede sanktioner for motionister

Fordi motionsdopingreglementet afskaffes, behandles motionister i foreningsregi fremover efter de nationale antidopingregler. WADA-kodeksets kategorisering af udøvere betyder, at sanktionen er hårdere for elite-/konkurrenceudøvere end for breddeidræt, men for visse motionister kan strafudmålingen alligevel stige:

"Hvor en motionist i dag eksempelvis kan blive udelukket fra idrætten i to år som følge af en dom for indtag af anabolske steroider, vil en sådan dom fremover som udgangspunkt medføre udelukkelse i fire år."

Ny administrativ afgørelseskompetence til ADD (§ 3)

I § 3, nr. 2 indsættes ", afgørelse" efter "anmeldelse", så ADD's virksomhed udtrykkeligt omfatter "anmeldelse, afgørelse og indbringelse af dopingsager". Dette giver ADD hjemmel til at træffe administrative afgørelser i sager, hvor udøveren tilstår overtrædelsen og accepterer sanktionen, eller ikke reagerer inden for fristerne:

"Efter de nye antidopingregler kan dette samtidig medføre en nedsættelse af udelukkelsesperioden med 25 pct., uden at sagen behandles i Dopingnævnet."

Udøveren bevarer dog altid retten til i stedet at få sagen behandlet af Dopingnævnet.

Sagsbehandling, sekretariater og offentlighed

• § 9 g — Skriftlighed: Sagsbehandlingen er som udgangspunkt skriftlig, men en sag skal behandles mundtligt, hvis idrætsudøveren ønsker det. Formanden kan desuden beslutte mundtlig behandling (med udøverens samtykke), hvis sagens karakter tilsiger det.
• § 9 h — Sekretariater: Hver instans betjenes af sit eget sekretariat, som kan udlægges til en privat virksomhed/organisation, men ikke til personer med tilknytning til ADD, idrætsorganisationer eller myndigheder. Sekretariaterne kan ligge i samme virksomhed, men samme medarbejder må ikke betjene begge instanser. Overdragelsen skal ske efter Finansministeriets cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver, så EU-udbudsreglerne overholdes.
• § 9 i — Aktindsigt: Reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningslovens kapitel 4-6 (partsaktindsigt, partshøring og begrundelse) finder ikke anvendelse, navnlig af hensyn til følsomme helbreds- og efterforskningsoplysninger. Egenacces, notatpligt og journalisering gælder dog fortsat.
• § 9 j — Offentliggørelse: Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at afgørelser offentliggøres uden anonymisering af oplysninger om idrætsudøveren. Der må dog ikke offentliggøres oplysninger om, at en sag oversendes til politiet.

Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Behandlingen af personoplysninger reguleres af databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven (LBK nr. 289 af 8. marts 2024). Dopingnævnet, Appelinstansen, sekretariaterne og ADD vil kunne behandle og videregive oplysninger omfattet af GDPR's artikel 6, artikel 9 (følsomme oplysninger, herunder helbredsoplysninger) og artikel 10. Offentliggørelse uden anonymisering sker som led i offentlig myndighedsudøvelse (artikel 6, stk. 1, litra e) og begrundes i væsentlige samfundsinteresser (artikel 9, stk. 2, litra g) med en præventiv effekt mod dopingovertrædelser.

Økonomiske konsekvenser

Medlemmernes honorering fastsættes efter Finansministeriets cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Ikrafttræden og overgangsregler

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. Et udkast har været i høring i perioden fra den 3. juli 2026 til den 20. august 2026.