Udkast til lovforslag om nye kontrolforanstaltninger for terrordømte og radikaliserede personer

• Lovforslaget indfører en ny selvstændig hovedlov, der giver mulighed for at pålægge terrordømte og radikaliserede en række kontrolforanstaltninger efter løsladelse.
• Kontrolforanstaltningerne kan omfatte opholds- og kontaktforbud, våbenforbud, forbud mod deltagelse i skytteforeninger samt forbud mod besiddelse af terrorpropaganda.
• Der indføres mulighed for internet- og kommunikationskontrol, herunder krav om tilladelse til at eje enheder med internetadgang og forbud mod at slette browserhistorik.
• Myndighederne får mulighed for at påbyde elektronisk overvågning (GPS-fodlænke) og meldepligt hos politiet for at sikre overholdelse af foranstaltningerne.
• Afgørelser om kontrolforanstaltninger træffes af domstolene efter anmodning fra anklagemyndigheden og baseres på en farlighedsvurdering fra PET.
• Der indføres en særlig domstolsbehandling med beskikkelse af en særlig advokat ved behandling af fortrolige oplysninger fra efterretningstjenesten.
• Lovforslaget skærper vilkårene for prøveløsladelse og udgang for terrordømte, herunder krav om deltagelse i forebyggende exit-programmer.
• Udlændingeloven ændres for at styrke den kriminalpræventive indsats over for udviste udlændinge på udrejsecentre, herunder via mentorordninger og psykologbehandling.
• Straffen for overtrædelse af kontrolforanstaltninger fastsættes til fængsel indtil 2 år.
• Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

Domstolsprøvelse og Retssikkerhed

Forslaget indfører en særlig proces for disse sager. Afgørelserne træffes af byretten (som udgangspunkt Københavns Byret) efter anmodning fra anklagemyndigheden.

"Afgørelse om fastsættelse af kontrolforanstaltninger [...] træffes ved rettens kendelse efter anklagemyndighedens anmodning, og efter at parterne og den særlige advokat [...] har haft lejlighed til at udtale sig"

Der indføres en ordning med en særlig advokat (kendt fra bl.a. udlændingesager), der kan få indsigt i fortroligt materiale fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som af sikkerhedshensyn ikke kan videregives til den mistænkte selv. Dette skal sikre kontradiktion, selvom bevisførelsen bygger på klassificerede oplysninger.

Ændringer i Straffeloven og Straffuldbyrdelsesloven

Lovforslaget strammer grebet om indsatte under afsoning:

• Prøveløsladelse: Det bliver et krav for prøveløsladelse, at terrordømte og radikaliserede har deltaget i forebyggende programmer (exit-programmer).
• Vilkår: Ved prøveløsladelse og udgang kan der fastsættes vilkår svarende til de nye kontrolforanstaltninger (f.eks. opholdsforbud og GPS).
• Genindsættelse: Overtrædelse af vilkår vil som udgangspunkt føre til genindsættelse til reststraf.

Indsats over for udviste udlændinge

For udlændinge på tålt ophold eller udvisningsdømte, der ikke kan udsendes, ændres udlændingeloven. Der skabes hjemmel til at tilbyde:

• Frivillig psykologisk behandling med henblik på forebyggelse af radikalisering.
• Mentorforløb for at motivere til en tilværelse uden ekstremisme.

Økonomiske Konsekvenser

Forslaget forventes at medføre merudgifter for staten. Der er afsat midler på finansloven for 2026. De samlede merudgifter for politi, kriminalforsorg og Udlændingestyrelsen forventes at stige til ca. 14,8 mio. kr. årligt i perioden 2027-2029, plus udgifter til GPS-kontrol.

• Obligatorisk placering: Som udgangspunkt skal alle, der dømmes for terrorisme, afsone deres straf i et lukket fængsel og anbringes på en nyoprettet vurderingsafdeling.
• Vurderingsforløb: Her vil den dømte gennemgå et vurderingsforløb på op til seks måneder, hvor kriminalforsorgen analyserer den enkeltes risikoprofil og rehabiliteringspotentiale.
• Specialiseret afdeling: Efter vurderingen kan den indsatte enten overføres til et almindeligt fængsel, hvis vedkommende vurderes egnet til integration, eller til en specialiseret højsikkerhedsafdeling for særligt farlige og radikaliserede indsatte. Her kan der etableres "styret fællesskab" (cellefællesskab) for at begrænse negativ påvirkning.

Styrket efterretnings- og sikkerhedsarbejde

For at forbedre kriminalforsorgens evne til at opdage og modvirke radikalisering og kriminalitet, foreslås en række udvidede beføjelser:

• Fotooptagelse af breve: Kriminalforsorgen får hjemmel til at optage foto af indsattes breve og andre optegnelser fundet i deres celler. Dette skal forbedre dokumentationen og muligheden for at dele relevant information med f.eks. Politiets Efterretningstjeneste (PET).
• Brug af fiktive profiler: Der indføres en eksplicit lovhjemmel for kriminalforsorgen til at anvende fiktive profiler (avatarer) på sociale medier til at indsamle og verificere oplysninger som led i efterretningsarbejdet.
• Udvidelse af databehandling: Kriminalforsorgens adgang til at behandle personoplysninger udvides til også at omfatte personer, som indsatte ikke har direkte kontakt med, hvis det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige hensyn.

Andre væsentlige ændringer

Lovforslaget indeholder desuden flere andre justeringer:

Ikrafttrædelse og økonomi

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025. Etableringen af de nye afdelinger forventes at medføre udgifter på 16,9 mio. kr. i 2025, som finansieres af flerårsaftalen for kriminalforsorgen. Andre dele af forslaget, som ændringen vedrørende udstationering, forventes at medføre mindre besparelser.