Høring over udkast til ny vejledning om genopretningsplaner for finansielle virksomheder med fokus på forenklede forpligtelser og ændrede beløbsgrænser

• Finanstilsynet sender udkast til ny vejledning i høring med svarfrist den 13. marts 2026.
• Vejledningen erstatter den tidligere vejledning nr. 9460 af 26. juni 2024.
• Beløbsgrænsen for de mindste pengeinstitutter, der kan nøjes med en kapitalfremskaffelsesplan, hæves fra 1 mia. kr. til 2 mia. kr.
• Udpegning af institutter til forenklede forpligtelser baseres nu på en kvantitativ score under 25 basispoint jf. EU-forordning 2019/348.
• Systemisk vigtige institutter (SIFI'er) kan ikke anvende forenklede forpligtelser.
• Der indføres specifikke krav til stressscenarier, herunder systemiske, idiosynkratiske og kombinerede hændelser.
• Mindre institutter kan anvende LOPI's model til likviditetsstresstests under visse forudsætninger.
• Institutter med en balance over 2 mia. kr. skal forholde sig til kritiske funktioner.

"De væsentlige ændringer i forhold til det gældende regelsæt er, at Finanstilsynet vil overgå til at udpege disse pengeinstitutter ved at følge den metode der er opstillet i Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2019/348 [...] Desuden hæves grænsen for, hvornår de mindste pengeinstitutter kan nøjes med at indsende deres kapitalfremskaffelsesplan fra 1 mia. kr. til 2 mia. kr."

Proportionalitet og Kategorisering

Vejledningen opdeler institutterne i kategorier baseret på størrelse og kompleksitet, hvilket afgør kravene til genopretningsplanen:

1. Mindre pengeinstitutter (Balance ≤ 2 mia. kr.)

Disse institutter kan opfylde kravet om en genopretningsplan på meget forenklet vis:

• Indsendelse af den eksisterende kapitalfremskaffelsesplan.
• Supplering med udvalgte kapitalindikatorer (kernekapitalprocent, solvens, gearing).
• Angivelse af mulige fusionsparter.

2. Institutter med forenklede forpligtelser (Score < 25 bp)

Institutter, der scorer under 25 basispoint jf. EU-forordningen, og som ikke er SIFI'er, kan udarbejde forenklede planer. Finanstilsynet vurderer årligt, hvem dette omfatter. Disse planer skal stadig være dækkende, men kravene til scenarier og analyser er lempeligere.

3. Øvrige institutter og SIFI'er

Større institutter, herunder alle SIFI'er, skal leve op til det fulde regelsæt, herunder kravene i den delegerede forordning (EU) 2016/1075.

Specifikke Krav til Planens Indhold

Stressscenarier: Institutterne skal opstille scenarier, der tester deres modstandsdygtighed. For de fleste kræves tre typer scenarier:

• Systemisk begivenhed (fx makroøkonomisk tilbageslag).
• Idiosynkratisk begivenhed (virksomhedsspecifik, fx store tab eller omdømmekrise).
• Kombination af ovenstående.

Kritiske funktioner: Virksomheder med en balance over 2 mia. kr. skal forholde sig til, om de udfører kritiske funktioner. Vejledningen definerer dette som:

"aktiviteter m.v., hvis ophør vil kunne forstyrre ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien eller forstyrre den finansielle stabilitet."

Indikatorer: Der skal opstilles indikatorer med tilhørende grænseværdier (trafiklysmodel anbefales), der fungerer som tidlige advarselssignaler. Hvis en indikator brydes, skal Finanstilsynet orienteres, og ledelsen skal tage stilling til iværksættelse af genopretningstiltag.

Genopretningskapacitet

Institutterne skal vurdere deres evne til at genoprette den finansielle stilling i krisesituationer. Effekten af tiltag skal beregnes over:

• 18 måneder for kapital.
• 6 måneder for likviditet.

Hovedformål og Baggrund

Lovforslaget er en del af implementeringen af EU's bankpakke, som skal reducere risici i den finansielle sektor og sikre, at eventuelle kriser kan håndteres effektivt uden brug af statsmidler. Dette opnås ved at sikre, at institutterne selv har tilstrækkelig kapacitet til at absorbere tab og rekapitalisere sig selv.

Nye Kapital- og Bufferkrav

Lovforslaget introducerer og justerer en række kapitalkrav for at øge institutternes robusthed.

• SIFI-buffer (§ 125a, 125g): Der indføres en selvstændig SIFI-buffer for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI'er). Denne erstatter den hidtidige praksis, hvor den systemiske buffer blev anvendt til dette formål. SIFI-bufferen fastsættes ud fra instituttets systemiskhed og kan være op til 3 pct. af de risikovægtede eksponeringer.
• Gearingsgradbuffer (§ 5, 125b): For globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI'er) indføres en gearingsgradbuffer. Manglende opfyldelse af denne buffer medfører udlodningsbegrænsninger, ligesom det gælder for de øvrige kapitalbuffere.
• Vejledende yderligere kapitalgrundlag (Pillar 2 Guidance) (§ 124a): Finanstilsynet får bemyndigelse til årligt at fastsætte et vejledende niveau for yderligere kapitalgrundlag for de enkelte kreditinstitutter. Dette niveau baseres på resultaterne af tilsynsmæssige stresstest og skal dække potentielle tab i et hårdt stressscenarie.
• Samspil mellem buffere (§ 125e): Reglerne for samspil mellem de forskellige buffere præciseres. Den højeste af en eventuel G-SIFI-buffer og SIFI-buffer finder anvendelse på konsolideret niveau. Denne er kumulativ med en eventuel systemisk buffer.

Nye Krav til Nedskrivningsegnede Passiver (MREL)

Reglerne om nedskrivningsegnede passiver (MREL) bliver markant ændret for at harmonisere dem med den internationale TLAC-standard.

• Nye MREL-regler (§ 266): Kravet om nedskrivningsegnede passiver (MREL-kravet) skal fremover opfyldes som en procentdel af både samlet risikoeksponering (TREA) og samlet eksponeringsmål (LRE). Dette sikrer både en risikovægtet og en ikke-risikovægtet dækning.
• Afviklingsenheder og -koncerner (§ 5, 260): Der indføres nye definitioner af afviklingsenhed (den juridiske enhed, der er genstand for afviklingstiltag) og afviklingskoncern (afviklingsenheden og dens dattervirksomheder). Afviklingsplaner skal fremover identificere disse enheder og koncerner, hvilket er afgørende for, hvordan MREL-kravet anvendes i en koncern.
• Subordinationskrav (§§ 267b, 267c): For at sikre en klar tabsabsorberingsrækkefølge indføres et krav om, at en del af MREL-kravet skal opfyldes med efterstillede instrumenter (subordination). For G-SIFI'er og andre store/systemiske institutter er kravet som udgangspunkt 8 pct. af de samlede forpligtelser og kapitalgrundlag (TLOF). For andre institutter kan Finanstilsynet fastsætte et subordinationskrav baseret på en konkret vurdering.
• Internt MREL (§ 267d, 267e): Dattervirksomheder i en afviklingskoncern, som ikke selv er afviklingsenheder, skal opfylde et internt MREL-krav. Dette skal ske ved at udstede nedskrivningsegnede instrumenter til afviklingsenheden, hvilket sikrer, at tab i dattervirksomheden kan absorberes af moderselskabet, og at kapital kan føres ned til dattervirksomheden under en krise.
• Gældsbuffer for Realkreditinstitutter (§ 268): Reglerne om gældsbufferen for realkreditinstitutter flyttes og samles med de øvrige MREL-regler. Kernen i kravet, herunder en buffer på 2 pct. af de samlede uvægtede udlån, videreføres.

Styrket Styring og Ledelse (Governance)

Lovforslaget indeholder flere nye krav til virksomhedsstyring.

Styrket Krisehåndtering og Afvikling

Der indføres nye værktøjer og præciseringer for at gøre krisehåndtering mere effektiv.

• Tidlig Suspensionsbeføjelse (§ 4a i lov om restrukturering og afvikling): Finansiel Stabilitet får bemyndigelse til at suspendere betalings- og leveringsforpligtelser for en virksomhed, før den formelt er taget under afvikling, men efter den er vurderet nødlidende eller forventeligt nødlidende. Dette skal forhindre en forværring af situationen.
• Kontraktmæssig Anerkendelse (§§ 274-276): Reglerne om, at forpligtelser underlagt tredjelandes lovgivning skal indeholde en klausul, der anerkender de danske afviklingsmyndigheders beføjelser til nedskrivning (bail-in), præciseres. Der indføres et nyt krav om, at kontrakter også skal anerkende myndighedernes beføjelse til at suspendere forpligtelser.

Ophævelse af Lov om Finansiel Stabilitet

Lov om finansiel stabilitet, som indeholdt regler fra de tidligere bankpakker, ophæves. De få tilbageværende relevante bestemmelser, der vedrører afviklingen af tidligere overtagne aktiviteter, overføres til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder for at samle reglerne ét sted.

Ikrafttrædelse og Overgangsregler

Lovens hovedbestemmelser træder i kraft den 28. december 2020. Visse dele har senere ikrafttrædelse.