Vejledningen erstatter VEJ nr. 9460 af 26. juni 2024 og præciserer Finanstilsynets praksis for genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, skibsfinansieringsinstituttet og fondsmæglerselskaber. Den indfører nye eksplicitte balancetærskler (under 1 mia. kr. / 1–12 mia. kr. / over 12 mia. kr.) for kategorisering af institutternes planforpligtelser og opdaterer krav til bl.a. stressscenarier, indikatorkalibrering og fusionsparter.
Finanstilsynet har sendt et udkast til en ny vejledning om genopretningsplaner i høring. Vejledningen retter sig mod pengeinstitutter, realkreditinstitutter, skibsfinansieringsinstitutter og fondsmæglerselskaber. Formålet med revideringen er primært at opdatere retningslinjerne for, hvilke institutter der kan anvende forenklede forpligtelser, samt hvordan Finanstilsynet udpeger disse.
Vejledningen forventes at træde i kraft den 1. juli 2026 og vil erstatte den gældende vejledning nr. 9460 af 26. juni 2024.
Dokumentet introducerer to primære ændringer i forhold til det gældende regelsæt, som har betydning for især mindre og mellemstore institutter:
| Område | Nuværende regel | Foreslået ændring |
|---|---|---|
| Balancegrænse for mindste institutter | 1 mia. kr. | 2 mia. kr. |
| Kriterium for forenklede forpligtelser | Skønsmæssig vurdering | Kvantitativ score under 25 basispoint |
Finans Danmark kvitterer for Finanstilsynets ønske om at indføre mere proportionalitet og lette de administrative byrder, men finder forslaget for restriktivt og ønsker væsentligt videregående lempelser. De peger på, at EU-reglerne tillader en systemiskhedsgrænse på op til 105 bp, og at Finanstilsynets valg af 25 bp derfor pålægger danske institutter unødigt hårde krav.
LOPI kvitterer for Finanstilsynets øgede fokus på proportional implementering og tilslutter sig fuldt ud Finans Danmarks høringssvar, herunder forslagene om yderligere proportionalitet. De fremhæver, at proportionalitetsprincippet ikke alene bør gælde foreningens mindste medlemmer, men i høj grad også de øvrige medlemmer.
"De væsentlige ændringer i forhold til det gældende regelsæt er, at Finanstilsynet vil overgå til at udpege disse pengeinstitutter ved at følge den metode der er opstillet i Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2019/348 [...] Desuden hæves grænsen for, hvornår de mindste pengeinstitutter kan nøjes med at indsende deres kapitalfremskaffelsesplan fra 1 mia. kr. til 2 mia. kr."
Vejledningen opdeler institutterne i kategorier baseret på størrelse og kompleksitet, hvilket afgør kravene til genopretningsplanen:
Disse institutter kan opfylde kravet om en genopretningsplan på meget forenklet vis:
Institutter, der scorer under 25 basispoint jf. EU-forordningen, og som ikke er SIFI'er, kan udarbejde forenklede planer. Finanstilsynet vurderer årligt, hvem dette omfatter. Disse planer skal stadig være dækkende, men kravene til scenarier og analyser er lempeligere.
Større institutter, herunder alle SIFI'er, skal leve op til det fulde regelsæt, herunder kravene i den delegerede forordning (EU) 2016/1075.
Stressscenarier: Institutterne skal opstille scenarier, der tester deres modstandsdygtighed. For de fleste kræves tre typer scenarier:
Kritiske funktioner: Virksomheder med en balance over 2 mia. kr. skal forholde sig til, om de udfører kritiske funktioner. Vejledningen definerer dette som:
"aktiviteter m.v., hvis ophør vil kunne forstyrre ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien eller forstyrre den finansielle stabilitet."
Indikatorer: Der skal opstilles indikatorer med tilhørende grænseværdier (trafiklysmodel anbefales), der fungerer som tidlige advarselssignaler. Hvis en indikator brydes, skal Finanstilsynet orienteres, og ledelsen skal tage stilling til iværksættelse af genopretningstiltag.
Institutterne skal vurdere deres evne til at genoprette den finansielle stilling i krisesituationer. Effekten af tiltag skal beregnes over:
