Høring af revideret handlingsplan mod invasive arter 2026

• Handlingsplanen er en revision af planen fra 2017 og implementerer EU-forordningen om invasive arter samt nationale initiativer.
• Der opereres med tre lister: EU-listen (114 arter), Den nationale liste (9 arter) og Horizonscan-listen (potentielle trusler).
• Indsatsen er bygget op omkring tre søjler: Forebyggelse, tidlig opdagelse/hurtig bekæmpelse og langvarig kontrol af udbredte arter.
• Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) indgår aftaler med zoologiske anlæg om modtagelse af invasive kæledyr fra private.
• Særlige indsatser fremhæves mod mårhund, mink, kæmpe-bjørneklo og invasive arter i vandmiljøet.
• Planen understøttes af citizen science via portalen Arter.dk til overvågning og indberetning.
• Høringsfristen er fastsat til den 25. februar 2026.

"I 2023 blev det vurderet, at der er 77 arter, der lever op til kriterierne for at være invasive i Danmark."

Indsatsområder

Handlingsplanen opererer med tre hovedindsatser:

1. Forebyggelse

Det mest omkostningseffektive tiltag er at forhindre introduktion. Dette sker gennem:

• Spredningsvejsanalyser: Identifikation af ruter som 'havebrug', 'kæledyr' og 'ballastvand'.
• Samarbejde med Toldstyrelsen: Kontrol ved grænserne.
• Oplysning: Kampagner rettet mod specifikke målgrupper for at undgå utilsigtet spredning.

2. Tidlig opdagelse og hurtig bekæmpelse

Fokus på arter fra EU-listen, der endnu ikke er etableret i Danmark (f.eks. vaskebjørn og asiatisk gedehams).

• Overvågning: Brug af NOVANA-programmet, eDNA-analyser og indberetninger fra borgere via Arter.dk.
• Beredskab: SGAV vil fastsætte procedurer for hurtig udryddelse ved nye fund.

3. Kontrol og bekæmpelse

For arter, der allerede er vidt udbredte (f.eks. mårhund og kæmpe-bjørneklo), er målet at begrænse udbredelsen eller udrydde dem lokalt.

• Mårhund: Samarbejde med jægere og brug af GPS-mærkede "Judas-dyr".
• Rottebekæmpelse: Kommunalt ansvar finansieret via gebyrer.

Særlige Initiativer

Dokumentet fremhæver flere specifikke tiltag:

• Modtageraftaler: Zoologiske haver kan indgå aftaler om at modtage invasive kæledyr (f.eks. terrapiner) fra private, så disse ikke udsættes i naturen.
• Citizen Science: Inddragelse af gymnasieelever i eDNA-indsamling (projekt FRAIA) og generel borgerinddragelse i overvågning.
• Lovgivning: Planen gennemgår den omfattende lovgivning, der regulerer området, herunder regler for ballastvand, landbrugsdrift og naturbeskyttelse.

Økonomiske Konsekvenser

Invasive arter medfører store samfundsøkonomiske omkostninger. Det Økonomiske Råd vurderede i 2014, at omkostningerne i Danmark udgør knap 1 mia. kr. årligt, fraregnet tab af biodiversitet.

"Generelt vil udryddelse typisk kun være mulig for invasive arter, der forekommer i et meget begrænset område og/eller få individer."

Væsentligste Ændringer i CAP-planen

Der foreslås ændringer i 15 ordninger og krav, som kan opsummeres i følgende hovedpunkter:

• Kvælstofregulering: Bio-ordningen for en 'ny reguleringsmodel' udgår af CAP-planen fra 2026. Indsatsen flyttes til en ny kompensationsordning under søjle II fra 2027. Ordningen for 'målrettet regulering' forlænges til og med 2026 for at dække indsatsbehovet i overgangsperioden.

• Permanent udtagning og skovrejsning: En ny ordning for Permanent ekstensivering introduceres for at fremme varig udtagning af landbrugsarealer, især kulstofrige jorde og arealer med højt kvælstofindsatsbehov. Samtidig udgår ordningen for Privat skovrejsning af CAP-planen og erstattes af en ny national skovordning under Danmarks Grønne Arealfond.

• Bio-ordninger: Der sker en række justeringer:

  • Økologisk arealtilskud: Satserne forhøjes, og forbuddet mod at søge på arealer med sprøjteforbud ophæves for at fremme økologi nær drikkevandsboringer.
  • Biodiversitet & bæredygtighed: Ordningen omdøbes til 'Bio-ordning for midlertidig ekstensivering' og målrettes i højere grad mod lavbundsjorde.
  • Miljø- og klimavenligt græs & Varieret planteproduktion: De økonomiske rammer reduceres grundet lavere ansøgning end forventet. Midlerne omprioriteres til andre grønne indsatser.

• Andre justeringer: Der foretages administrative og tekniske justeringer i en række andre ordninger, herunder 'Pleje af græs- og naturarealer (N2000)', 'Biodiversitetsskov (N2000)', 'Vand- og klimaprojekter' og 'Miljø- og klimateknologi' for at forbedre effektivitet og målretning.

Konklusioner fra Miljøvurderingen

Miljørapporten vurderer de samlede effekter af planændringerne på en række miljøfaktorer:

Samlet set konkluderes det, at ændringsforslaget medfører en begrænset positiv påvirkning på miljøet, og at der ikke er behov for særskilte afværgeforanstaltninger. Vurderingerne er dog forbundet med usikkerhed, da de endelige effekter afhænger af den konkrete søgning til de nye og ændrede ordninger.