Høring over lovforslag vedrørende anvendelse af beskyttelseshandsker på inhabile patienter samt ændringer i regler for patientinformation, medicintilskud og autorisation af kliniske tandteknikere

Lægemiddelindustriforeningen kommenterer kun del 3 om medicintilskud og støtter det fuldt ud. Forslaget ses som en naturlig konsekvens af sygeplejerskers og jordemødrenes udvidede virksomhedsområder og vil frigive lægeressourcer og øge produktiviteten.

• Sygeplejerskers selvstændige vaccinationsret med klausuleret tilskud kan styrke vaccination af ældre og sårbare borgere i kommunal pleje
• Kommunerne bør i en ny folkesundhedslov få ansvar for målrettet vaccinationsindsats for risikogrupper

Danske Regioner er generelt positive over for alle fire dele, idet de selv har stillet forslaget om digital information som led i forenklingssamarbejdet med regeringen. De ønsker dog samtykkebestemmelserne for beskyttelseshandsker lempet i akutte situationer, og peger på praktiske IT-udfordringer for medicintilskudsdelen.

• Samtykkebestemmelserne for beskyttelseshandsker bør justeres: i akutte situationer bør lægen kunne handle uden afventning af samtykke
• Foreslår at stk. 2 nr. 1 og 2 samt stk. 3 udgår, og at lægelig vurdering er tilstrækkelig med efterfølgende information
• Sundhedslovens §90 og sygehusbekendtgørelsen bør justeres, så digitale forløb ikke kræver indkaldelse til fysisk fremmøde
• Behov for præcisering af hvilke faggrupper der er 'sundhedspersoner' i medicintilskudsdelen
• Digitalisering af enkelttilskudsansøgning er nødvendig for at undgå fejl (sygeplejersker søger om tilskud til præparater de ikke må ordinere)
• IT-systemer skal ændres, før kommunale sygeplejersker kan ordinere via FMK
• Klarere overgangsretningslinjer for kliniske tandteknikere med gammel uddannelse

DSR er overvejende positiv over for alle fire dele af lovforslaget. De hilser beskyttelseshandsker velkommen, støtter intentionen om digital information og er meget tilfredse med, at sygeplejersker og jordemødre får mulighed for at ordinere medicin med tilskud inden for det forbeholdte virksomhedsområde.

• Ønsker hjemmel til beskyttelseshandsker udvidet til det nære sundhedsvæsen (kommunal kontekst), ikke kun regionalt regi
• Krav om klar definition af, hvad en beskyttelseshandske er, og hvilke typer der må anvendes
• Lempelse af mundtlig information kan øge ulighed i sundhed – høje forventninger til den efterfølgende bekendtgørelses præcisering
• Bekymring for øget administrativ byrde, hvis fravalg af mundtlig information kræver individuel dokumentation

DNS støtter lovforslaget fuldt ud og finder det meget positivt, at der skabes klar lovhjemmel for beskyttelseshandsker i somatikken. Selskabet har dog tre konkrete anbefalinger til justeringer: samtykkeprocessen er for tung i akutte situationer, hjemlen bør udvides til andre beskyttelsesforanstaltninger (bælter, veste m.v.), og der bør indføres en tidsfrist for løbende revurdering.

• Krav om forudgående samtykke fra patient (§27g stk. 2 nr. 1) er i praksis umuligt at opfylde ved akutte hjerneskader og delir
• Krav om pårørendesamtykke (§27g stk. 2 nr. 2) er uhensigtsmæssigt – pårørende mangler faglig forudsætning og belastes unødigt
• Anbefaler, at beslutningskompetencen forankres entydigt hos behandlingsansvarlig læge med second opinion som garanti
• Foreslår udvidelse af hjemlen til at dække andre beskyttelsesforanstaltninger (tryghedsbælte, beskyttelsesvest, lejring)
• Ingen tidsfrist i lovforslaget kan muliggøre mangeårig anvendelse uden revurdering på regionale bosteder – anbefaler indførelse af fast revurderingsinterval

DASAIM hilser muligheden for beskyttelseshandsker varmt velkommen og understreger, at det er et langt mindre indgribende alternativ til sedation. Selskabet er dog kritisk over for de praktiske samtykkebestemmelser, som de finder ugennemførlige i akutte situationer, særligt ved natterens delirepisoder.

• Anbefaler, at loven giver mulighed for anvendelse uden forudgående samtykke i akutte urotilstande med risiko for umiddelbar skade
• Forudgående patientsamtykke (stk. 2 nr. 1) er sjældent realistisk – patienterne er oftest allerede inhabile
• Pårørendesamtykke (stk. 2 nr. 2) er uhensigtsmæssigt, da delir er uforudsigeligt og hyppigt optræder om natten
• Krav om patientinddragelse ved selve indgrebet (stk. 5) er praktisk umuligt, da patienten typisk er inhabil og urolig
• Indberetningspligten bør præciseres: om det er én samlet indberetning for en periode eller ved hver enkelt episode

KL er overordnet positiv og efterspørger især en kommunal hjemmel til beskyttelseshandsker. KL peger på to praktiske udfordringer: kommunerne mangler IT-modul til indberetning, og kommunale sygeplejersker har ikke adgang til at opdatere FMK med ordinationer.

• Kommunerne har behov for hjemmel til at anvende beskyttelseshandsker – KL vil følge op med ministeriet om evt. udvidelse
• Indberetning til Sundhedsdatastyrelsen er udgiftsdrivende for kommunerne, der mangler det nødvendige IT-modul
• Kommunale sygeplejersker har ikke adgang til FMK med ordinationer – kræver systemændring inden medicintilskudsdelen kan fungere i kommunalt regi

Instituttet vurderer, at lovforslaget om beskyttelseshandsker generelt er udformet med respekt for patienternes grundlæggende rettigheder. De har én konkret anbefaling: der bør fastsættes klarere og faste intervaller for den løbende vurdering af, om brugen fortsat er nødvendig, bl.a. fordi der ingen øvre tidsmæssig grænse er.

• Ingen øvre tidsmæssig grænse for anvendelsen skaber behov for faste revurderingsintervaller
• Beskyttelseshandsker hæmmer patientens mulighed for at tilkalde hjælp – dette bestyrker behov for hyppig observation
• Uoverensstemmelse i lovforslaget: ét sted er det 'lægen', der skal tage stilling, et andet sted 'en sundhedsperson'
• Faste intervaller bør enten lovfæstes eller fremgå af retningslinjer

Ergoterapeutforeningen bakker generelt op om digital omlægning, men er bekymret for, at lempelsen af mundtlig information vil stille svage patientgrupper ringere. De anbefaler, at beslutningen om informationsform altid beror på en individuel vurdering frem for generelle retningslinjer alene.

• Bekymring for at sårbare patienter ikke opnår tilstrækkelig compliance ved digitale forløb
• Generelle retningslinjer kan ikke stå alene – individuel sundhedsfaglig vurdering af den konkrete patient bør altid indgå
• Fælles beslutningstagning mellem patient og behandler bør bevares som norm

Lægeforeningen bakker op om beskyttelseshandsker men ønsker præcisering af observationsniveauet. De er kritiske over for digital informationslempelse på grund af risiko for øget ulighed i sundhed og manglende klarhed om, hvem der vurderer patientens forudsætninger. Ingen bemærkninger til de to øvrige dele.

• Behov for tydelighed om observationsniveau, da handsker forhindrer patienten i at tilkalde hjælp
• Yderligere præcisering nødvendig om sikkerhed, observation og rammer for ensartet implementering
• Digital informationslempelse risikerer at øge ulighed i sundhed for patienter med svage skriftlige/digitale færdigheder
• Hvem foretager vurderingen af patientens forudsætninger, og hvordan dokumenteres den i rent digitale forløb?
• Informeret samtykke skal sikres og dokumenteres i digitale forløb, og der skal være enkel adgang til mundtlig information
• Lempelsen bør afgrænses til behandlinger med ubetydelige risici, hvor forkert gennemførelse ikke har reelle helbredsmæssige konsekvenser

FOA er positive over for muligheden for beskyttelseshandsker som et mildere alternativ til tvang og understreger vigtigheden af registreringspligt. Til gengæld er FOA bekymret for, at digital informationslempelse vil øge social ulighed i sundhed, da det forudsætter, at sårbare patienter selv efterspørger hjælp.

• Beskyttelseshandsker må ikke erstatte pleje og omsorg
• Registrering i journal og hos ansvarlig myndighed er afgørende
• Lempelse af mundtlig information øger social ulighed – ressourcesvage efterspørger ikke selv mundtlig vejledning
• Hvem vurderer, om kravet om mundtlig information kan fraviges? Og hvordan dokumenteres det?
• Risiko for at regionernes overtagelse af patientrettet forebyggelse pr. 1. januar 2027 fører til, at størstedelen af forebyggelsesindsatsen bliver digital selvtræning
• Ønsker evaluering og opfølgning på udbredelsen af digitale forløb