Search for a command to run...
Myndighed
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato
27. november 2025
Område
Sundhed
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. juli 2026
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, der ændrer lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Klage- og erstatningsloven). Lovforslaget har primært til formål at reformere måden, hvorpå egetbidraget i patienterstatningssager beregnes, for at sikre en mere rimelig og proportional fordeling af omkostningerne for skadelidte. Derudover indeholder forslaget en kodificering af Patienterstatningens praksis vedrørende vejledende udtalelser samt en administrativ rokering af kompetencer vedrørende udpegning af nævnsmedlemmer.
Den mest centrale del af lovforslaget er overgangen fra et fast egetbidrag til en procentuel model. I dag fratrækkes et fast beløb uanset erstatningens størrelse, hvilket rammer patienter med små erstatninger uforholdsmæssigt hårdt. Den nye model indfører tre centrale parametre:
| Parameter | Beløb/Sats (2025-niveau) | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Undergrænse | 8.930 kr. | Krav under dette beløb udbetales ikke. Fungerer som bagatelgrænse. |
| Procentsats | Ca. 5 % | Egetbidraget beregnes som en procentdel af hovedstolen. |
| 14.000 kr. |
| Det maksimale beløb en patient kan blive trukket i egetbidrag. |
"Den nye model indebærer en mere retfærdig fordeling af de nødvendige indtægter til ordningen. Af hensyn til skadelidte med mindre erstatninger foreslås det derfor at indføre en ny model, hvor egetbidraget beregnes som en forholdsmæssig andel af den enkelte erstatning."
Systemet er indrettet således, at hvis en erstatning overstiger undergrænsen, fratrækkes egetbidraget (procentdelen), dog maksimalt op til loftet. Modellen vurderes at være udgiftsneutral for det offentlige, da de lavere bidrag fra små sager modsvares af højere bidrag (op til loftet) fra store sager.
Lovforslaget giver Patienterstatningen en eksplicit lovhjemmel til at afgive vejledende udtalelser og træffe afgørelser på vegne af andre aktører. Dette har hidtil fundet sted i praksis uden klar forankring i loven.
Konkret formaliseres Patienterstatningens mulighed for at:
"Forslaget sikrer således den fornødne hjemmel til en opgavevaretagelse, der allerede i dag forekommer i praksis, men hvor der hidtil ikke har været et klart lovgrundlag."
Som en konsekvens af tidligere ressortomlægninger foreslås det at flytte kompetencen til at udpege sagkyndige medlemmer til Ankenævnet for Patienterstatningen.
Dette harmoniserer lovgivningen med de faktiske forhold, da Styrelsen for Patientklager har sekretariatsbetjent ankenævnet siden 2018.
Lovens hoveddele, herunder den nye beregningsmodel, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027. Dette giver Patienterstatningen tid til nødvendige it-tilpasninger. De organisatoriske ændringer og hjemlen til vejledende udtalelser træder dog i kraft allerede den 1. juli 2026.
Der forventes implementeringsomkostninger på mellem 0,5 og 1 mio. kr. til it-systemer, som afholdes inden for Patienterstatningens egen ramme.

For mange patienter får udbetalt en uforholdsmæssig lille del af deres patienterstatning, efter det faste egetbidrag er trukket fra erstatningsbeløbet. Nu vil regeringen ændre ordningen, så egetbidraget fremover beregnes som en procentdel af den tilkendte erstatning.


Justitsministeriet har fremsat et udkast til en bekendtgørelse, der skal ændre forretningsordenen for Erstatningsnævnet. Hovedformålet er at smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen af offererstatningssager ved at give både formandskabet og sekretariatet udvidede beføjelser til at træffe afgørelser.
De foreslåede ændringer sigter mod at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved at lade flere sager blive afgjort uden behandling på et fuldt nævnsmøde. Dette opnås gennem følgende justeringer:
Det faste egetbidrag i patienterstatningssager rammer skadelidte, der bliver tilkendt små godtgørelser, uforholdsmæssigt hårdt. Det viser en ny evaluering. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde er klar til at ændre reglerne på området.
Den 1. juli 2022 træder en ændring af klage- og erstatningsloven i kraft. Ændringen betyder, at Patienterstatningen fra i dag skal anvende nye regler, når der skal opgøres en erstatning. Lovændringen medfører også et nyt tidspunkt for, hvornår der skal tilskrives renter.
Formandskabet får udvidet sin kompetence til at træffe afgørelse uden deltagelse af nævnets øvrige medlemmer i visse typer sager:
Sekretariatets rolle i sagsbehandlingen styrkes markant:
Nedenfor er en oversigt over de centrale ændringer i kompetencefordelingen:
| Aktør | Nuværende kompetence (udvalgte) | Foreslået ændring | Ikrafttrædelse |
|---|---|---|---|
| Formandskab | Afgørelse i sager om tabt arbejdsfortjeneste op til 1.000.000 kr. | Beløbsgrænse fjernes. | 15. april 2025 |
| Formandskab | Afgørelse i sager om andet tab op til 250.000 kr. | Beløbsgrænse fjernes. | 15. april 2025 |
| Formandskab | Ingen specifik bemyndigelse til at afgøre dækningsspørgsmål alene. | Ny bemyndigelse til at afgøre dækningsspørgsmål i åbenlyse sager. | 15. april 2025 |
| Sekretariat | Kan tilkende erstatning op til 125.000 kr. | Beløbsgrænsen hæves til 500.000 kr. | 15. april 2025 |
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 15. april 2025.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse i offentlig høring, som skal regulere ref...
Læs mereDette lovforslag udmønter en politisk aftale fra januar 2025 om at reformere systemet for dækning af ekstraudgifter for ...
Læs mere
Ankenævnssag om méngrad efter knæskade: Tvist mellem forsikringstager og Tryg Forsikring A/S