Modernisering af Folkekirken: Omfattende nye regler for menighedsråd, middelalderkirker og ansættelser

• Etablering af 'Folkekirkens Enhed for Middelalderkirker' til at overtage ansvar for og vedligeholdelse af udvalgte middelalderkirker.
• Delegation af ansættelseskompetencen vedrørende præster fra Kirkeministeriet til biskopperne.
• Indførelse af titlen 'personaleansvarlig' som erstatning for 'kontaktperson' i menighedsrådene.
• Forenkling af reglerne for menighedsrådsvalg og konstituering, herunder tilpasning til den nye 'minimalmodel'.
• Ændringer i tilsynet med kirkegårde, herunder afskaffelse af visse godkendelseskrav for menighedsrådets beslutninger.
• Nye regler for håndtering af økonomi og valg ved strukturændringer (f.eks. sognesammenlægninger) i løbet af en funktionsperiode.
• Ophævelse af særskilte bekendtgørelser om medarbejdermøder og fortegnelser over menighedsrådsmedlemmer.
• Finansiering af den nye enhed for middelalderkirker via Fællesfonden.
• Ikrafttrædelse forventes pr. 1. januar 2026 i overensstemmelse med det underliggende lovforslag.

Der er udarbejdet detaljerede regler for afstemningsprocedurer i menighedsrådene/ansættelsesudvalgene for at sikre mindretalsbeskyttelse og klare linjer ved valg mellem ansøgere.

3. Kirkebygninger og Kirkegårde

Reglerne for kirkegårde og bygninger justeres for at mindske bureaukratiet:

• Udvalg om kirkegårde: Udvalgets opgaver præciseres, og det består af fire medlemmer. Det rådgiver om kategorisering af "umistelige kirkegårde".
• Tilsyn og Godkendelser: Der lempes på kravene til godkendelse af visse af menighedsrådets beslutninger vedrørende kirkegårde. Dog opretholdes streng beskyttelse af umistelige kirkegårde.
• Middelalderkirker: Der indføres undtagelser i lovgivningen for de kirker, der overdrages til den nye enhed, da disse ikke længere skal bestyres af menighedsrådet.

4. Menighedsrådsarbejde og Valg

Der indføres nye cirkulærer, der skal lette det administrative arbejde:

• Personaleansvarlig: Betegnelsen "kontaktperson" ændres til personaleansvarlig for at tydeliggøre rollen som daglig arbejdsgiverrepræsentant. Hvervet honoreres fortsat via et funktionstillæg.
• Valgindberetning: Procedurerne for indberetning af valg og konstituering digitaliseres yderligere og tilpasses muligheden for "minimalmodellen" (hvor man kun vælger formand og næstformand).
• Strukturændringer: Nyt cirkulære regulerer nyvalg og regnskabsaflæggelse, når sogne lægges sammen eller menighedsråd fusionerer i løbet af en valgperiode. Dette sikrer, at IT-systemer og økonomi kan håndtere ændringer skævt på året.

5. Ophævelser

For at rydde op i regeljunglen ophæves to bekendtgørelser:

1. Bekendtgørelse om medarbejdermøder (reguleres nu via overenskomster/aftaler).
2. Bekendtgørelse om fortegnelse over menighedsrådsmedlemmer (håndteres nu via de generelle valgsystemer).

• Nye organisationsformer: Menighedsrådene får fremover valgfrihed mellem to konstitueringsmodeller: en traditionel model med faste enkeltmandsposter (kirkeværge, kasserer m.fl.) og en ny, mere fleksibel 'minimumsmodel', hvor kun valg af formand, personaleansvarlig og tegningsberettiget er obligatorisk. Dette giver rådene mulighed for at organisere sig efter lokale behov.
• Styrket personaleledelse: Betegnelsen 'kontaktperson' ændres til 'personaleansvarlig' for at tydeliggøre ansvaret. Rådene kan vælge en personaleansvarlig blandt medlemmerne eller ansætte en professionel daglig leder. For at understøtte dette indføres obligatoriske kurser for formænd, kasserere og personaleansvarlige.
• Håndtering af konflikter: Der indføres skærpede regler for at kunne fratage et medlem dets enkeltmandsposter eller i yderste konsekvens udelukke et medlem fra rådet. Dette kan ske, hvis et medlem vedvarende skader arbejdsmiljøet, f.eks. ved at ignorere påbud fra Arbejdstilsynet eller udvise krænkende adfærd. En sådan beslutning kræver, at sagen behandles på to møder, og at 2/3 af medlemmerne stemmer for.

Aflastning af ejendomsforvaltning og økonomi

For at lette den administrative byrde for menighedsrådene foreslås en omstrukturering af ansvaret for fast ejendom:

• Overdragelse af ejendomsansvar: Ansvaret for bestyrelse, drift og vedligeholdelse af præsteboliger (tjenesteboliger) og præsteembedernes landbrugsjorde flyttes som udgangspunkt fra menighedsrådene til provstiudvalgene. Denne ændring træder i kraft 1. januar 2029. Provstiernes menighedsråd kan dog på et budgetsamråd beslutte at beholde ansvaret lokalt.
• Ny kapitalstruktur: Der oprettes en ny 'provstikapital' til at forvalte indtægter fra de ejendomme, som provstiudvalget overtager. Den eksisterende 'kirke- og præsteembedekapital' omdøbes til 'kirkekapitalen' og vil fortsat forvalte midler fra ejendomme under menighedsrådenes bestyrelse.
• Forenkling på kirkegårdsområdet: Mange af de nuværende krav om godkendelse fra provstiudvalg og stiftsøvrighed for beslutninger vedrørende kirkegårde afskaffes. Dog indføres en særlig kategori af 'umistelige kirkegårde', hvor væsentlige ændringer fortsat vil kræve godkendelse for at beskytte den nationale kulturarv.

Styrkelse af det lokale demokrati

Lovforslaget indeholder også ændringer, der skal styrke og forenkle de demokratiske processer i folkekirken:

• Valg til provstiudvalg og stiftsråd: Valgformen ændres til en valgforsamlingsmodel, ligesom ved menighedsrådsvalg. Dette skal skabe mere åbenhed og debat om kandidaterne.
• Særregler for minoriteter og ø-samfund: Der indføres regler, der sikrer det tyske mindretal i Sønderjylland repræsentation i menighedsrådet, enten via valg eller ved at udpege en observatør. Desuden gives der øget fleksibilitet til at afholde valgforsamlinger på småøer med udfordringer i færgedriften.