Forslag til ny bekendtgørelse om Trossamfundsregistret: Skærpede krav til regnskab og indberetning

• Indførelse af oplysningspligt om indirekte aflønning af religiøse forkyndere fra udlandet (§ 16).
• Fastsættelse af frist for indberetning af årsregnskab, donationer og medlemstal til senest 8 måneder efter regnskabsårets afslutning.
• Krav om at trossamfund og menigheder skal anvende MitID Erhverv eller foreningsrepræsentantens private MitID.
• Forbud mod anonyme donationer fra andre end enkeltpersoner og enkeltmandsfirmaer.
• Krav om tilbagebetaling af ulovlige anonyme donationer inden 30 dage.
• Mulighed for konsoliderede årsregnskaber for trossamfund og tilhørende menigheder.
• Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2026 og ophæver den tidligere bekendtgørelse fra 2023.
• Høringsfristen er fastsat til den 24. november 2025 kl. 12.00.

Oplysninger i Registret

Bekendtgørelsen oplister udtømmende, hvilke data der registreres og offentliggøres. Det omfatter bl.a.:

• Navn, hjemsted og vedtægter
• Antal myndige medlemmer (ikke offentligt tilgængeligt)
• Trosgrundlag og beskrivelse af ritualer
• Kontaktperson (oplysninger ikke offentligt tilgængelige)
• Årsregnskaber og donationsoplysninger

Ikrafttrædelse

Den nye bekendtgørelse står til at træde i kraft den 1. januar 2026. Samtidig ophæves den hidtidige bekendtgørelse nr. 1644 af 8. december 2023. Bestemmelsen om indberetning af udenlandsk forkynderløn (§ 16) har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere.

1. Ny anerkendelsesbetingelse mod ekstremisme: Der indføres et nyt krav om, at et trossamfund for at opnå og bevare sin anerkendelse ikke må facilitere prædikener eller taler fra personer, der er opført på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Dette er en markant skærpelse for at forhindre, at anerkendte trossamfund bruges til at udbrede ekstremistiske budskaber.

2. Øget økonomisk gennemsigtighed:

• Udenlandsk finansiering: Oplysningspligten i årsregnskabet udvides til også at omfatte, hvem der aflønner religiøse forkyndere, som er udsendt til Danmark af udenlandske organisationer eller stater. Formålet er at skabe åbenhed om indirekte økonomisk støtte.
• Pålæg om ekstern revisor: Kirkeministeren får bemyndigelse til at pålægge et trossamfund at anvende en ekstern revisor i en periode på to regnskabsår, hvis det gentagne gange har indberettet årsregnskaber med væsentlige mangler. Dette tiltag er en direkte reaktion på kritik fra Rigsrevisionen og skal højne kvaliteten af de indberettede regnskaber.

3. Administrative ændringer og kodificering af praksis: Lovforslaget indeholder en række ændringer, der lovfæster eksisterende administrativ praksis for at skabe større retssikkerhed og klarhed for trossamfundene. Dette gælder bl.a. krav til årsregnskab ved ansøgning om anerkendelse, dokumentationskrav ved anerkendelse af menigheder og ved ophør af anerkendelse.

4. Fleksibilitet for vielsesforrettere: Kravet om, at vielsesforrettere skal gennemføre et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, blødes op. Fremover vil der være valgfrihed mellem at deltage i kurset eller bestå en skriftlig prøve med samme faglige indhold. Dette imødekommer et ønske fra veletablerede trossamfund, hvor forkyndere med lang erfaring og dansk baggrund har fundet kurset unødvendigt.

Økonomiske konsekvenser og ikrafttrædelse

Lovforslaget forventes at medføre statslige merudgifter på 1,5 mio. kr. årligt fra 2026 til videreudvikling af Trossamfundsregistret og et styrket tilsyn. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.