Search for a command to run...
Myndighed
Energistyrelsen
Dato
27. januar 2026
Område
Energi- og vandforsyning
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelse
29. maj 2026
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Energistyrelsen har sendt et udkast til Definitionsbekendtgørelsen i høring. Bekendtgørelsen har til formål at implementere artikel 2 i det omarbejdede bygningsdirektiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024.
Initiativet sikrer, at centrale begreber defineres ensartet i dansk ret, da implementeringen af direktivet spænder over flere ministerområder:
Bekendtgørelsen er struktureret alfabetisk for at øge brugervenligheden og fungerer som et fælles opslagsværk for definitioner, der anvendes i den øvrige regulering.
Bekendtgørelsen indeholder i alt 63 definitioner (§ 1). Herunder fremhæves nogle af de mest væsentlige nye og justerede begreber:
| Begreb | Definition (uddrag) |
|---|---|
| Nulemissionsbygning | En bygning med meget høj energimæssig ydeevne, der kræver nul eller meget lille mængde energi, producerer nul CO2-emissioner på stedet fra fossile brændsler, og har nul/lave driftsrelaterede drivhusgasemissioner. |
| Næsten energineutral bygning | En bygning med meget høj ydeevne, hvor den lille energimængde i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder. |
| Renovering, der fokuserer på væsentlige bygningsdele og omdanner en bygning til en næsten energineutral bygning (før 2030) eller en nulemissionsbygning (fra 2030). |
Visse definitioner fra direktivet er bevidst udeladt af denne bekendtgørelse, da de placeres mere målrettet i anden lovgivning:
"Enkelte definitioner vil ikke indgå i bekendtgørelsen, men i loven eller anden bekendtgørelse, hvor det er mere målrettet placeret. Det drejer sig om definitionen af 'renoveringspas'... Herudover drejer det sig om definitioner af 'energifattigdom' og 'sårbare husholdninger'..."
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med implementeringsfristen for bygningsdirektivet.
"Det foreslås, at bekendtgørelsen træder i kraft den 29. maj 2026, som er implementeringsfristen for bygningsdirektivet."

Klimarådet efterspørger en leverandør til at gennemføre et litteraturreview om bygningers energimæssige ydeevne og implementeringen af EU’s reviderede bygningsdirektiv.

Energistyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om energieffektivisering i det offentlige i høring. Formålet med bekendtgørelsen er at implementere EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (EU) 2023/1791 i dansk ret, specifikt direktivets artikel 5-7. Bekendtgørelsen fastsætter regler for energibesparelser og bygningsrenoveringer i den offentlige sektor samt for energieffektivitet ved offentlige indkøb.
Offentlige organer pålægges et årligt mål om at opnå samlede energibesparelser i deres slutforbrug af energi på mindst 1,9 procent sammenlignet med 2021-niveauet, som er opgjort til 31,1 PJ. Energiforbrug fra væbnede styrker og offentlig transport er undtaget fra kravet, men deres opnåede besparelser kan medregnes. Derudover skal offentlige organer årligt udpege bygninger i deres bygningsmasse under energimærke B, svarende til 3 procent af arealet, til renovering op til NZEB (Næsten Energineutral Bygning) senest i 2040. Der er fleksibilitet i udpegningen, herunder mulighed for at udpege bygninger, der ikke er rentable at renovere, samt særlige regler for fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi. Bekendtgørelsen indeholder også bestemmelser for nedrivning og erstatning af bygninger samt krav til lejede bygninger, hvor offentlige organer skal forhandle om renovering til NZEB ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler. Offentlige organer skal desuden vurdere anvendelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne ved renovering af større bygninger.
Energieffektive løsninger kan reducere det fossile energiforbrug, understøtte forsyningssikkerheden og sænke energiomkostningerne for forbrugere og virksomheder. I dag har regeringen præsenteret en køreplan for energieffektivitet, der bl.a. viser vejen til, hvordan Danmark vil opfylde EU’s energisparekrav, og giver et overblik over den kommende proces for implementering af bygningsdirektivet. Køreplanen skal også brede dagsordenen ud over sektorer og bidrage til, at vi bruger energien smartere og med omtanke.
En ny statusrapport fra Energistyrelsen viser, at 61 procent af de mærkede bygninger nu har energimærke A-C, mens efterisolering af tag topper listen over forbedringer.
Ordregivende myndigheder og enheder skal ved indkøb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder over de gældende udbudstærskelværdier anvende princippet om 'energieffektivitet først'. Dette indebærer krav om at indkøbe produkter fra de to mest energieffektive energiklasser, produkter der opfylder referenceværdier for miljøvenligt design, og dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse. Ved køb af bygninger skal disse som udgangspunkt svare til mindst NZEB, dog med visse undtagelser. Udbudsmaterialet skal offentliggøre oplysninger om den forventede energieffektivitetsvirkning af kontrakten. Der er undtagelser for militært materiel, offentlig sikkerhed og folkesundhedsmæssige krisesituationer.
Energistyrelsen er ansvarlig for tilsyn med bekendtgørelsen og kan anmode om indberetning af oplysninger til brug for opgørelse af energiforbrug og renoveringer. Energistyrelsens afgørelser kan ikke påklages til Energiklagenævnet eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeren. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025 og vil samtidig ophæve Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 og Cirkulære nr. 9987 af 1. december 2021 om energieffektivisering i statens institutioner. Bekendtgørelsen er hjemlet i blandt andet Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
Energistyrelsen har sendt udkast til ændringer af energioplysningsbekendtgørelsen samt to nye bekendtgørelser i høring. ...
Læs mereDette dokument omhandler en ændring af bekendtgørelsen om energivirksomheders og bygningsejeres oplysningsforpligtelser ...
Læs mereGennemførelse af EU-direktiv om vedvarende energi (VE II), herunder regler for bæredygtighed, oprindelsesgarantier og VE-fællesskaber

Energiklagenævnets stadfæstelse af afvisning af klage over energimærkning grundet nyt energimærkes erstatning af det gamle