Dyrlægerne bifalder arealkravet på 6,5 m² som en vigtig udvikling. De foreslår dog mere ambitiøse krav på andre områder, herunder højere fravænningsalder og bedre plads til slagtesvin for at reducere medicinforbrug.
Rådet hilser forbuddet mod fiksering velkomment som et skridt i den rigtige retning, men mener, at fiksering helt bør undgås. De kritiserer arealkravet på 6,5 m² for at være utilstrækkeligt i forhold til EFSAs anbefalinger og frygter, at det øger pattegrisedødeligheden.
Rådet støtter de overordnede mål, men kommer med en række tekniske og veterinærfaglige rettelser til definitioner og praksis. De anbefaler en betydeligt kortere tidsfrist end 2040 af hensyn til dyrevelfærd.
SEGES fokuserer på tekniske udfordringer og anbefaler, at kravet om 3 m² fast gulv reduceres. De argumenterer for, at for meget fast gulv fører til dårlig hygiejne, øget ammoniakudledning og dårligt arbejdsmiljø.
DOSO mener, at forslaget er et lille skridt, men ikke sikrer reel løsdrift, da fiksering stadig tillades i de mest kritiske dage. De anbefaler højere arealkrav i tråd med EFSA og kortere overgangsperioder.
L&F støtter visionen om løse søer, men afviser den konkrete udmøntning pga. uhensigtsmæssige krav til gulvudformning. De mener, at overgangsperioden på 15 år er for kort for nylige investeringer og ønsker 25 år for alle eksisterende stalde.
Foreningen er stærkt kritisk over for, at søer stadig må fikseres i flere dage, og at arealkravet er sat for lavt til at sikre reel velfærd. De modsætter sig især den differentierede overgangsperiode til 2050, som de kalder uacceptabel.
Organisationen kritiserer, at der ikke indføres et totalforbud mod fiksering, og finder definitionen af 'løsdrift' i forslaget vildledende. De kræver en maksimal overgangsperiode på 5 år.
Organisationen er bekymret for de økonomiske konsekvenser og frygter, at den korte overgangsperiode vil tvinge mange bedrifter til at lukke. De finder bekendtgørelsen uklart formuleret og mener, at de erhvervsøkonomiske konsekvenser er undervurderet.
Foreningen går stærkt imod forslaget, som de mener er i strid med EU-retten og vil føre til øget pattegrisedødelighed og økonomisk ruin. De kræver mindst 25 års overgangsperiode og afviser de tekniske krav til gulv og areal.
Bekendtgørelsen indfører et forbud mod fiksering af søer og gylte i farestalde som led i dyrevelfærdsaftalen "Sammen om Dyrene" af 9. februar 2024 (initiativ nr. 13). Søer og gylte skal fremover holdes løsgående i farestien; bevægelsesfrihed kan kun begrænses med farebøjler i højst 4 dage omkring faring. Bekendtgørelsen afløser BEK nr. 1742 af 30. november 2020 og træder i kraft 1. november 2025.
Fødevarestyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise i høring. Udkastet implementerer initiativ nr. 13 fra den politiske aftale om dyrevelfærd 2024-2027, 'Sammen om Dyrene', som har til formål at sikre bedre velfærd for søer i farestalde.
Den mest markante ændring er indførelsen af et forbud mod at fiksere søer og gylte i farestalde. Hovedreglen bliver, at søer skal være løsgående i farestien. Dette skal give dem mulighed for at bevæge sig og vende sig uhindret.
De nye regler i § 72 specificerer:
For at give landbruget tid til at omstille sig og undgå, at tiltaget vurderes som ekspropriation, indføres der lange overgangsperioder. Perioderne er differentierede for at tilgodese forskellige typer af bedrifter.
| Berørte stalde | Gældende fra | Krav | Bestemmelse |
|---|---|---|---|
| Nye stalde (opført efter 1. nov. 2025) |
| 1. november 2025 |
| Fuld overholdelse af nye krav til løsdrift og indretning |
| § 72 |
| Eksisterende stalde med fiksering (farebokse) | 1. november 2040 | Udfasning af fiksering og overholdelse af nye krav | § 90 |
| Eksisterende stalde, der allerede har løsdrift | 1. november 2050 | Tilpasning til de nye specifikke krav i § 72, stk. 2 | § 92 |
Den lange overgangsperiode for stalde, der allerede har løsdrift, skal imødekomme de landmænd, der frivilligt har investeret i løsdriftssystemer, før de præcise krav var kendt.
Forbuddet mod fiksering vil have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, da det berører ca. 95% af de danske svineproducenter. Vurderingen af konsekvenserne omfatter:
Bekendtgørelsen er en national særregel, der går videre end EU's minimumskrav (Rådets direktiv 2008/120/EF). Denne overimplementering er begrundet i dyrevelfærdsmæssige hensyn og er godkendt af Erhvervsministeren.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. november 2025. Samtidig ophæves den gældende bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020.
