Lovforslag: Danmark implementerer EU's asyl- og migrationspagt med nye grænseprocedurer og skærpet biometrisk kontrol

Dette lovforslag har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer i udlændingeloven og hjemrejseloven for at implementere de dele af EU's pagt om migration og asyl, som Danmark har tilsluttet sig på mellemstatsligt grundlag. På grund af retsforbeholdet deltager Danmark ikke fuldt ud i pagten, men har via særordninger tilsluttet sig centrale forordninger for at styrke kontrollen med EU's ydre grænser og sikre et mere robust asylsystem.

Hovedpunkter i lovforslaget

Lovforslaget introducerer en række nye procedurer og ændringer, der skal strømline og effektivisere asyl- og migrationsprocesserne:

1. Ny fremgangsmåde for implementering af EU-retsakter: Der indføres en ny bestemmelse (§ 2 c i udlændingeloven), der giver udlændinge- og integrationsministeren bemyndigelse til ved bekendtgørelse at gennemføre de EU-retsakter (Schengenretsakter), som Danmark tilslutter sig. Dette skal skabe en mere smidig og overskuelig implementering.

2. Screening og Asylgrænseprocedure (Nyt kapitel 6 b i udlændingeloven):

• Screening (§ 37 n): Der indføres en obligatorisk screening af tredjelandsstatsborgere, der ankommer til EU's ydre grænser uden at opfylde indrejsebetingelserne. Screeningen, som skal afsluttes inden for 7 dage, omfatter:
  • Identitetskontrol
  • Sikkerhedstjek i relevante databaser
  • Helbreds- og sårbarhedstjek
  • Registrering af biometri i Eurodac
• Asylgrænseprocedure (§ 37 o): Ministeren får mulighed for i særlige tilfælde (f.eks. ved massetilstrømning) at aktivere en asylgrænseprocedure for perioder af 6 måneder ad gangen. Under denne procedure:
  • Behandles visse asylansøgninger, hvor der er formodning om afslag, i en hurtig proces ved grænsen.
  • Udlændingen anses juridisk set ikke for at være indrejst i Danmark og har ikke ret til processuelt ophold.
  • Afvises ansøgningen, overgår personen direkte til en ny tilbagesendelsesprocedure.

3. Ændringer som følge af nye EU-forordninger: Lovforslaget tilpasser dansk lovgivning til en række nye EU-forordninger:

Forordning	Hovedformål og konsekvenser	Nøgleændringer i dansk lov
AM-forordningen	Erstatter Dublinforordningen. Fastlægger hvilken medlemsstat der er ansvarlig for en asylansøgning. Principperne fra Dublin-samarbejdet videreføres i vidt omfang.	Begrebet "Dublinforordningen" ændres konsekvent til "AM-forordningen" i lovteksten. Klageprocedurer justeres, så en klage ikke længere automatisk har opsættende virkning.
Kriseforordningen	Giver medlemsstater mulighed for at fravige visse frister og forpligtelser i AM-forordningen i krisesituationer eller ved force majeure.	Udlændingeloven § 29 a tilpasses, så Danmark kan anvende disse undtagelser.
Eurodac-forordningen	Udvider Eurodac-systemet markant for biometrisk registrering (fingeraftryk og ansigtsbilleder).	Aldersgrænsen for optagelse af biometri sænkes fra 14 til 6 år. Flere persongrupper, herunder kvoteflygtninge og personer reddet på havet, skal registreres. Ansigtsbilleder bliver obligatoriske.

4. Ændringer i Hjemrejseloven:

• Grænsetilbagesendelsesprocedure (Nyt kapitel 1 a): Der indføres en ny, forenklet udsendelsesprocedure for personer, hvis asylansøgning er afvist under den nye asylgrænseprocedure. Disse personer anses fortsat ikke for at være indrejst.
• Hjemrejsestøtte: Personer, der afvises under asylgrænseproceduren, vil være afskåret fra at modtage hjemrejsestøtte.

Ikrafttrædelse

De fleste af lovens bestemmelser forventes at træde i kraft den 12. juni 2026, mens de dele, der vedrører AM-forordningen, træder i kraft den 1. juli 2026.