Høringsbrevet fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder erhvervet om indspil til Kommissionens forslag til European Biotech Act I, som bl.a. indebærer ændringer af EU's fødevareforordning (EF nr. 178/2002). Formålet med forslaget er at styrke bioteknologisektorens konkurrenceevne, reducere proceduremæssige forsinkelser i EFSAs godkendelsesbehandling og muliggøre etablering af "Regulatory Sandboxes".
European Biotech Act I er et forslag fra EU-Kommissionen, der har til formål at styrke bioteknologisektorens konkurrenceevne i EU, samtidig med at der opretholdes et højt beskyttelsesniveau for mennesker, dyr og miljø – herunder inden for foder- og fødevaresikkerhed.
Forslaget er initieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri via Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevarestyrelsen), og høringen er dateret 26. marts 2026 (j.nr. 2026-44131).
European Biotech Act I er opbygget i flere søjler ("pillars"). Den del, der er særlig relevant for denne høring, er "pillar 7", som vedrører tilpasning af lovgivningen om foder- og fødevaresikkerhed. Konkret adresseres to centrale problemstillinger:
| Problemstilling | Beskrivelse |
|---|---|
| EFSAs sagsbehandling | Proceduremæssige forsinkelser i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) behandling af ansøgninger om godkendelse |
| Regulatory Sandboxes | Mulighed for at etablere regulatoriske forsøgsmiljøer for innovation i biotek-sektoren |
De konkrete foreslåede ændringer til EU's fødevareforordning (EF nr. 178/2002) fremgår af afsnit IX (side 113-118) i forslaget, med en kort beskrivelse på side 26.
Høringen har to overordnede formål:
"Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder særligt om indspil fra erhvervet om de mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser (både positive og negative) af den del af forslaget, der vedrører ændring af EU's fødevareforordning (EF nr. 178/2002), jf. forslagets afsnit IX."
Til brug for den politiske proces i Danmark skal de erhvervsøkonomiske omkostninger opgøres efter Erhvervsministeriets vejledningsmetode ("Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger", januar 2015).
1. Øvrige efterlevelseskonsekvenser (kvantitativt)
Omkostninger der direkte følger af reguleringen for de umiddelbart berørte virksomheder i biotek-branchen:
| Omkostningstype | Beskrivelse |
|---|---|
| Direkte omkostninger | Udgifter og besparelser for virksomhederne |
| Tab ved produktionsbegrænsninger | Tab der direkte følger af reguleringen |
Omkostningerne opgøres netto (gevinster og besparelser modregnes) og fordeles på:
2. Adfærdsvirkninger (kvalitativt)
Konsekvenser der følger af ændret adfærd som følge af ændrede konkurrenceforhold, herunder f.eks. lukning af virksomheder. Beskrives kun kvalitativt.
3. Afledte effekter i økonomien (kvalitativt)
Konsekvenser i øvrige dele af økonomien, f.eks. overvæltning af omkostninger på virksomhedernes købere. Beskrives kun kvalitativt.
Bemærk: Hvis en virksomhed allerede har ændret sin adfærd, så den efterlever reguleringen, skal omkostninger forbundet hermed ikke medregnes.
| Detalje | Information |
|---|---|
| Ansvarlig myndighed | Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
| Journalnummer | 2026-44131 |
| Høringsfrist | Fredag den 17. april 2026 |
| Kontakt | 29@fvst.dk |
| Vedlagte materialer | Høringsdokument om konsekvensopgørelse + Excel-ark med eksempler |
| Status for EU-behandling | Dato for vedtagelse i Rådet og EU-Parlamentet kendes endnu ikke |
Det centrale retsgrundlag der foreslås ændret er EU's fødevareforordning (EF nr. 178/2002), som fastsætter de generelle principper og krav i fødevarelovgivningen og opretter Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
