Search for a command to run...
Myndighed
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Dato
25. november 2025
Område
Uddannelse og undervisning
Type
Bekendtgørelser
Ikrafttrædelse
1. februar 2026
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har sendt et udkast til en ny adgangsbekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen regulerer adgang, optagelse, indskrivning og udskrivning på erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser og de kommende professionsmasteruddannelser. Udkastet implementerer både politiske aftaler og administrative justeringer.
Bekendtgørelsen skifter navn fra at fokusere specifikt på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser til den bredere titel: "Bekendtgørelse om adgang til professions- og erhvervsrettede videregående uddannelse".
"Begrundelsen er, at Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark [...] medfører, at uddannelsesområdet tilføres en ny type uddannelse: professionsmasteruddannelserne"
Et centralt element i den nye bekendtgørelse er implementeringen af regler, der skal forhindre personer uden lovligt ophold i at uddanne sig i Danmark. Dette følger af lovforslag L 5.
| Kategori i CPR | Konsekvens for uddannelse | Omfattet af |
|---|---|---|
| Med fast opholdsstatus | Kan optages | Udlændinge med opholdstilladelse/ret |
| Med ulovligt ophold |
| Udviste asylansøgere, inddragede tilladelser |
| Uden fast opholdsstatus | Kan optages | Visum, processuelt ophold, m.v. |
Det præciseres, at det kun er gruppen registreret med "ulovligt ophold", der skal afvises eller udskrives. Styrelsen bemærker dog, at CPR-systemet endnu ikke understøtter denne it-mæssige skelnen fuldt ud, hvorfor der vil komme nærmere information om håndteringen.
Der foretages flere justeringer for at tydeliggøre reglerne og sikre bedre studiebetingelser:
Styrelsen fjerner muligheden for optagelse via adgangseksamen for visse uddannelser, som ikke vurderes at være af teknisk karakter. Dette gælder blandt andet:
Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. februar 2026 og vil gælde for optagelsen samme år.
Uddannelses- og ForskningsministerietOptagelsessystemet til de videregående uddannelser fordeler årligt ca. 90.000 ansøgere med forskellige adgangsgivende grundlag til alle typer af videregående uddannelser i hele Danmark. Med denne rapport foreligger der nu en samlet evaluering af optagelsessystemet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og ForskningsministerietUddannelses- og Forskningsstyrelsen har fremlagt et udkast til en ny bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til visse videregående uddannelser. Bekendtgørelsen har til formål at kvalificere ansøgere uden en gymnasial eksamen til optagelse på uddannelser inden for ingeniørområdet, de maritime uddannelser, landskabsingeniør og markedsføringsøkonom.
De væsentligste ændringer i udkastet omfatter:
Der indføres en ny mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne kan tildele merit for tidligere beståede gymnasiale fag. Denne mulighed er dog begrænset til og . Begrundelsen er, at kursisterne fortsat skal have tæt kontakt med det tekniske studiemiljø på institutionen ved at følge de naturvidenskabelige fag.
Som opfølgning på en evaluering fra 2020 og en række temamøder med Folketingets partier om optagelsessystemets styrker og udfordringer har regeringen lanceret en række forslag til et nyt og bedre optagelsessystem.
Taskforce for kandidatoptag har udarbejdet anbefalinger til hvordan rammerne for kandidatoptaget på de danske universiteter kan styrkes.
Skærpede beståelseskrav (§ 11): Reglerne for at bestå en adgangseksamen strammes markant. Hvor det tidligere var tilstrækkeligt med et karaktergennemsnit på mindst 2,0, foreslås det nu, at hvert enkelt fag skal være bestået med en karakter på mindst 02. Dette skal ensarte reglerne på tværs af de forskellige adgangskurser.
Justering af valgfag (§ 9): En række valgfag på adgangseksamen til ingeniøruddannelserne fjernes, da de obligatoriske fag i forvejen er på et højere niveau.
Sproglige præciseringer (§§ 1-2): Formåls- og udbudsbestemmelserne er omformuleret for at gøre dem mere enkle og klare, uden at der er tale om reelle regelændringer.
Flere høringsparter, herunder Danske Universiteter, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og AK-lederforsamlingen, har udtrykt betydelig kritik af flere af de foreslåede ændringer:
Kritik af meritregler: Universiteterne finder det uhensigtsmæssigt at begrænse merit til kun dansk og engelsk. De argumenterer for, at det sender et forkert signal om fagenes vigtighed og foreslår i stedet en bredere meritadgang, eventuelt for op til to fag uanset fagområde, og med en regel om, at beviser ikke må være mere end 5 år gamle.
Kritik af beståelseskrav: Den største anke rettes mod de skærpede beståelseskrav. Høringsparterne anser adgangskurset for et samlet uddannelsesforløb, hvor helheden er vigtigere end de enkelte dele. De advarer om, at kravet om at bestå hvert enkelt fag kan skabe en "blindgyde" i uddannelsessystemet. En studerende, der bruger 1,5-2 år på kurset, men ikke består et enkelt fag, vil reelt ikke kunne bruge eksamenen til noget, da der ikke er mulighed for at supplere faget efterfølgende.
Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 1. juli 2025 og vil samtidig ophæve den gældende bekendtgørelse nr. 913 af 2. juli 2024.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har fremsendt et udkast til en ny bekendtgørelse, der skal regulere de tekniske og m...
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet har fremsendt et udkast til en ny bekendtgørelse om opholds- og arbejdstilladelse...
Læs mere
Energiklagenævnets afgørelse om afslag på beskikkelse som energikonsulent grundet manglende uddannelsesmæssige kvalifikationer
