Novonesis anerkender de miljømæssige mål, men er bekymret for, at de administrative krav og manglende harmonisering med andre internationale traktater vil hæmme innovation. De peger på, at overvågning af store mængder data (DSI) er teknisk udfordrende og risikerer at føre til økonomisk dobbeltbelastning.
Universitetet støtter aftalens mål, men kritiserer implementeringen for at overføre statens egne rapporteringsforpligtelser direkte til individuelle forskere og institutter. De vurderer, at de administrative krav er urealistiske uden en central national it-infrastruktur og kan true gennemførelsen af visse typer forskning.
Bekendtgørelsen implementerer BBNJ-aftalens kapitel II om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion og digital sekvensinformation om disse. Den pålægger virksomheder og forskere under dansk jurisdiktion at give meddelelse til en international clearing house-mekanisme forud for og efter indsamling samt ved udnyttelse, og sikre rimelig og retfærdig fordeling af fordele. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. januar 2026, svarende til BBNJ-aftalens ikrafttrædelsesdato.
Dette udkast til en ny bekendtgørelse har til formål at implementere kapitel II af den internationale BBNJ-aftale i dansk lovgivning. Aftalen, som Danmark ratificerede i juni 2025, handler om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion.
Bekendtgørelsen fastsætter en række nye forpligtelser for danske virksomheder, forskningsinstitutioner og andre aktører, der arbejder med marine genetiske ressourcer (MGR) og digital sekvensinformation (DSI) fra disse områder.
De nye regler indebærer en omfattende meddelelsespligt til en international digital platform, den såkaldte 'clearing house-mekanisme'. Formålet er at skabe gennemsigtighed og sikre en retfærdig fordeling af fordelene fra havets ressourcer.
Forpligtelserne kan opsummeres i tre faser:
| Fase | Handling | Tidsfrist | Eksempler på oplysninger | Paragraf |
|---|---|---|---|---|
| Før indsamling | Meddelelse til clearing house-mekanismen | Senest 6 mdr. før eller så tidligt som muligt | Formål, geografisk område, metode, forskningsfartøj, dataforvaltningsplan | § 4 |
| Efter indsamling | Meddelelse til clearing house-mekanismen | Senest 1 år efter indsamling | BBNJ-identificeringskode, oplysninger om deponering, rapport om indsamling |
| § 5 |
| Ved udnyttelse | Meddelelse til clearing house-mekanismen | Så snart oplysningerne foreligger | Publikationer, patenter, udviklede produkter, hvor prøven opbevares | § 6 |
Samtidig med meddelelse til den internationale platform skal Miljøstyrelsen orienteres.
Bekendtgørelsen stiller krav om, at prøver af MGR og DSI, der findes i danske registre eller databaser, skal kunne identificeres som stammende fra internationalt farvand ved hjælp af en BBNJ-identificeringskode. Ansvarlige for databaser skal desuden hvert andet år udarbejde en rapport om adgang til disse ressourcer.
Et centralt element er princippet om rimelig og retfærdig deling af fordele. Dette omfatter både ikke-monetære fordele som adgang til prøver og data, og fremtidige monetære fordele, hvis nærmere vilkår vil blive fastlagt internationalt.
Bekendtgørelsen beskytter også traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund. Adgang til sådan viden kræver forudgående informeret samtykke og skal ske på gensidigt aftalte vilkår.
Miljøstyrelsen vil føre tilsyn med, at reglerne overholdes. Manglende overholdelse af meddelelsespligten og andre krav kan straffes med bøde. I grove tilfælde, eller hvis der er opnået en økonomisk fordel, kan straffen stige til fængsel i op til to år.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 17. januar 2026, samtidig med at BBNJ-aftalen træder i kraft internationalt.
