Dokumenter (3)

Kilde

Hjemmel og retlig ramme

Bekendtgørelsen udstedes uændret i medfør af:

Lovgrundlaget er lovbekendtgørelse nr. 201 af 28. februar 2023, som fortsat er den gældende konsoliderede udgave af straffuldbyrdelsesloven — der er ingen vedtagne, ikke-konsoliderede ændringer af § 57.

Bekendtgørelsen bygger videre på lovens grundstruktur:

• Retten til at telefonere følger af § 57, stk. 1 ("i det omfang det er praktisk muligt").
• Nægtelse kan ske af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, hensyn til at forebygge kriminalitet eller beskyttelse af den forurettede, jf. § 57, stk. 2.
• Livstidsdømte og forvaringsdømte har i de første 10 år kun adgang efter tilladelse, jf. § 57 a.
• Ukontrolleret kontakt med advokat, ombudsmand, domstole m.v. efter § 56 må hverken optages, påhøres eller aflyttes.
• Afskæring af besøg, brevveksling og telefoni ved gentagne overtrædelser følger af § 59 b.

Hovedændring 1: Nyt kapitel om videosamtaler i fængsler

Det nye kapitel (i udkastet nummereret §§ 17-21) er den materielt væsentligste nyskabelse. Ordningen er ikke en ret, men en tilladelsesordning baseret på en konkret vurdering.

Grundbestemmelsen — hvem og hvordan

"Indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i et åbent eller lukket fængsel, kan efter en konkret vurdering meddeles tilladelse til at føre en videosamtale med eget barn eller et barn, der kan sidestilles hermed"

Betingelser i alle fængsler

Tilladelse forudsætter, at der er afgivet skriftligt samtykke fra børn på 15 år og derover, barnets forældre eller værge samt eventuel bisidder til, at der indhentes oplysninger i:

• Det Centrale Kriminalregister
• Det Centrale Personregister
• Danmarks Fængslers egne systemer

Oplysningerne skal rent faktisk være indhentet, før tilladelse gives. Kravene gælder ikke myndighedspersoner, der varetager barnets interesse.

Ved særligt alvorlig kriminalitet gælder en skærpet mekanisme:

"Udstår den indsatte straf for drab eller grovere volds- eller seksualforbrydelser mod mindreårige, kan det fastsættes som vilkår for en tilladelse, at den indsatte har givet samtykke til, at der indhentes en udtalelse fra de sociale myndigheder om, hvorvidt myndigheden har kendskab til forhold, der taler imod kontakt via videosamtale."

Skærpede betingelser i lukkede fængsler

I lukkede fængsler gælder tre yderligere krav:

1. Skriftligt samtykke til, at der indhentes oplysninger hos politiet om børn på 15 år og derover, forældre/værge og bisidder.
2. At disse politioplysninger faktisk er indhentet.
3. At den indsatte, forældre/værge og bisidder på forhånd er vejledt om og skriftligt har erklæret sig indforstået med, at der føres særlig kontrol med, at adgangen ikke misbruges.

Kontrol og sletning af videosamtaler

Sletningsfristen på 3 måneder er markant kortere end de 6 måneder, der gælder for telefonoptagelser efter straffuldbyrdelsesloven.

Hovedændring 2: Udvidelse af korttelefonordningen

Korttelefonordningen giver indsatte en generel tilladelse til at telefonere til 10 forhåndsgodkendte telefonindehavere, hvor samtalerne optages og kontrolleres stikprøvevis.

Den praktiske konsekvens er, at placeringen ikke længere er afgørende for adgangen til ordningen — det afgørende bliver, om institutionen teknisk kan gennemføre kontrollen. Justitsministeriet fremhæver særligt afsonere i arresthus, der afventer overførsel til lukket fængsel.

Ordningen suppleres af den gældende § 18, hvorefter indsatte på andre afsoningsafdelinger end almindelige fællesskabsafdelinger — f.eks. beskyttede afdelinger for frivilligt enrumsanbragte — også kan få generel tilladelse, hvis særlige ordens- og sikkerhedshensyn ikke taler imod.

Ny oplysningsforpligtelse ved trådløse telefoner

Bestemmelsen om skiltning (§ 16) nyaffattes, så den også dækker moderne teknologi:

"På afdelinger, hvor der er opsat fastmonteret telefon, skal det fremgå af et tydeligt og letlæseligt opslag på hovedsprogene ved den telefon, hvorfra indsatte foretager opkald i henhold til en generel tilladelse efter § 13, at samtaler, som føres fra denne telefon, optages og kan kontrolleres. På institutioner, hvor der anvendes trådløse telefoner, skal tilsvarende fremgå tydeligt af husordenen."

Hovedændring 3: Navne- og organisationsreformen

Hele bekendtgørelsen gennemskrives terminologisk. Ændringen er formelt-organisatorisk, men berører kompetencefordelingen sprogligt i næsten alle bestemmelser:

Konkret betyder det bl.a., at afgørelser om adgang til at telefonere efter § 5 træffes af fængselskredsen, at fængselskredsen fastsætter lokale regler om hyppighed og varighed, og at det er Styrelsen for Danmarks Fængsler, der fastsætter maksimumbeløb for leje af fastmonteret mobiltelefon i åbne fængsler efter § 9 og udgiftsgrænsen pr. minut efter § 3.

Kapiteloverskriften for lukkede institutioner ændres desuden fra "Lukkede fængsler og Københavns Fængsler" til "Lukkede institutioner".

Uændrede kernebestemmelser

Udkastet viderefører en række centrale regler uændret eller stort set uændret:

• Egenbetaling som udgangspunkt, jf. § 3, stk. 1, med mulighed for samtale for fængselskredsens regning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
• Ukontrolleret kontakt med forsvarer m.fl. efter § 4 — herunder forsvarer i verserende sag om prøveudskrivning fra forvaring. Disse samtaler optages, påhøres eller aflyttes ikke.
• Obligatorisk optagelse/aflytning af samtaler til og fra indsatte med ledende eller koordinerende rolle i alvorlig organiseret kriminalitet, jf. § 6 og straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 4 — herunder pligten til at indhente politioplysninger ved rocker-/bandetilknytning.
• Radikaliserings- og ekstremismehensyn, jf. § 2 og § 6, stk. 3, for indsatte dømt efter straffelovens 12. og 13. kapitel.
• Egen telefon i åbne fængsler kan tillades efter § 8 mod egenbetaling for installation, mens dette fortsat er udelukket i arresthuse (§ 11) og i lukkede fængsler og Københavns Fængsler (§ 19).
• Sprogkrav og tolk ved påhøring, aflytning og kontrol.

En mindre præcisering findes i § 6, stk. 1 og 3, hvor samtaleparterne fremover skal orienteres om, at en optaget samtale efterfølgende "kan kontrolleres" (i stedet for "kontrolleres").

Samlet oversigt over sletningsfrister

Ikrafttræden og ophævelse

"Bekendtgørelsen træder i kraft den [DATO]."

Ikrafttrædelsesdatoen er endnu ikke fastsat i udkastet. Samtidig ophæves den gældende bekendtgørelse:

"Bekendtgørelse nr. 132 af 3. februar 2025 om adgangen til at telefonere for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (telefonbekendtgørelsen) ophæves."

Bemærkning om udkastets form

Udkastet er fremsendt som et ændringsmarkeret dokument, hvor både den hidtidige og den nye ordlyd står side om side. Ved konverteringen til tekst er ændringsmarkeringen delvis gået tabt, hvorfor flere paragrafnumre og ord fremstår sammenskrevet (f.eks. "§ 123", "Kapitel 43", "kriminalforsorgsområdetfængselskredsen"). Det indebærer bl.a., at den endelige paragrafnummerering — herunder forholdet mellem det nye kapitel om videosamtaler (§§ 17-21) og de gældende §§ 17-19 samt ikrafttrædelsesbestemmelsen (§ 22) — først kan fastlægges endeligt ved kundgørelsen. Høringsparter bør være opmærksomme på dette ved kommentering af interne henvisninger.

Høringsprocessen

Høringskredsen er bred og omfatter bl.a. Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Folketingets Ombudsmand, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet, SAVN (organisation for pårørende til indsatte), De Anbragtes Vilkår, Fængselsforbundet, Landsforeningen KRIM, Justitia, IT-Politisk Forening, Rådet for Digital Sikkerhed, samtlige domstole samt alle landets kommuner. Sammensætningen afspejler, at udkastet berører både børns rettigheder, databeskyttelse (optagelse, kontrol og registeropslag) og fængselssikkerhed.