Dokumenter (3)

Kilde

Rettigheden til opstart i patientrettet forebyggelse knytter sig til tilbud efter § 119, stk. 3. Kan bopælsregionen ikke overholde fristen, skal patienten "så vidt muligt tilbydes et relevant patientrettet forebyggelsestilbud i en anden region".

Målgrupper og indfasning

Høringsbrevet fremhæver netop fremrykningen:

"Regeringen vil desuden fremrykke finansieringen og ikrafttrædelsen af kronikerpakkerne. … Det betyder, at kronikerpakken for hjertesygdomme vil træde i kraft i 2028 i stedet for 2029, og at kronikerpakken for kompleks multisygdom vil træde i kraft i 2029 i stedet for 2031."

Indfasningen sker gradvist for målgruppen: nydiagnosticerede vurderes i forbindelse med diagnosen, mens allerede diagnosticerede vurderes løbende ved førstkommende kontakt med egen læge. Fristen på 30 dage gælder derfor reelt kun nydiagnosticerede — men allerede diagnosticerede har fortsat ret til en behandlingsplan, som "bør … efterstræbes … hurtigst muligt og gerne inden for 30 dage efter, at patienten har henvendt sig til egen læge".

Differentiering i tre niveauer

Egen læge skal foretage en behovsvurdering og placere patienten på ét af tre differentieringsniveauer, der afgør lægens rolle og proaktivitet:

1. Niveau 1 — egen læge understøtter patientens egenomsorg og tilbyder opfølgning ved behov.
2. Niveau 2 — aktiv støtte: tættere opfølgning, kontinuitet i behandlerrelationen, længere konsultationer og opfølgning ved udeblivelser.
3. Niveau 3 — udvidet støtte: også opfølgning på udeblivelser fra patientrettet forebyggelse samt afdækning og støtte af ressourcepersoner omkring patienten, herunder kommune og socialt netværk.

Niveauet revurderes løbende ved væsentlige ændringer i sygdomsforløb eller livssituation. Der udarbejdes kun én behandlingsplan, selv om patienten har flere af de omfattede diagnoser.

Faglig og digital ramme

Den faglige ramme er Sundhedsstyrelsens Generisk model for pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom (januar 2026), suppleret af sygdomsspecifikke pakkeforløb for KOL og kroniske lænderygsmerter ultimo 2026. Digitalt understøttes forløbene af overbliksvisningen "Forløb for kronisk sygdom" på sundhed.dk (første version 1. januar 2027), et populationsoverblik til lægerne (forventeligt 2. halvår 2027) og senere et beslutningsstøtteværktøj.

Klage og opfølgning

• Behandlingsplanen: patienten kan klage til regionsrådet, som kan gå i dialog med det almenmedicinske tilbud og eventuelt træffe forvaltningsretlig afgørelse med sanktion efter sundhedslovens kapitel 83 a. Tilbuddet kan indbringe sagen for Praksisklagenævnet. Reglerne herom forventes først indarbejdet i sundhedsloven i 2027.
• Patientrettet forebyggelse: ved fristoverskridelse kan patienten klage til regionsrådet, der skal tage stilling og rette op.

Bemærk, at rettigheden ikke gælder ved genhenvisning til patientrettet forebyggelse med samme kroniske sygdom, og at senere opstart accepteres, hvis patienten selv ønsker det (fx ferie) eller sundhedsfaglige hensyn tilsiger det.

Del 2 — Frit valg til sundheds- og omsorgspladser: nyt kapitel 34 a

Der indsættes efter kapitel 34 et nyt kapitel 34 a "Sundheds- og omsorgspladser" med to bestemmelser:

"Af lovtekniske årsager nyaffattes desuden en række tidligere vedtagne bestemmelser i sundhedsloven i relation til sundheds- og omsorgspladser m.v. Nyaffattelsen er alene af lovteknisk karakter og indebærer ikke indholdsmæssige ændringer."

Hvad er omfattet af frit valg?

Borgeren kan gøre brug af det frie valg både i forbindelse med tildelingen og efterfølgende. Ønsker borgeren en plads i en anden region, skal bopælsregionen videreformidle ønsket til den pågældende region — manglende videreformidling sidestilles i klagemæssig henseende med et afslag.

Begrænsninger i det frie valg

Modellen er bygget op parallelt med det frie sygehusvalg efter sundhedsloven § 86:

• § 118 f, stk. 2: regionsrådet kan afvise borgere, hvis afvisningen er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers ville blive tilsidesat. Afvisningsmuligheden er afgrænset til den periode, hvor der er kapacitetsudfordringer. Afvises borgeren, skal der så vidt muligt anvises et alternativt tilbud, der tilgodeser borgerens ønsker og behov.
• § 118 f, stk. 3: bemyndigelse til regler om regionsrådets oplysningspligt over for borgere (og pårørende) om frit valg.
• § 118 f, stk. 4: efter forhandling med justitsministeren, socialministeren, børne-, ældre- og boligministeren samt udlændinge- og integrationsministeren kan ministeren udelukke frit valg for personer, der er anbragt i institutioner under Danmarks Fængsler, anbragt efter retsplejeloven, psykiatriloven kapitel 11 eller straffeloven, anbragt på sikret døgninstitution efter serviceloven, ungdomskriminalitetsloven eller barnets lov, eller frihedsberøvet efter hjemrejseloven.

Finansiering — § 246 b nyaffattes

§ 246 b (indsat ved lov nr. 1761 af 29. december 2025, men endnu ikke i kraft) nyaffattes med to nye stykker:

Tilsvarende nyaffattes § 246 c (udgifter til forebyggende tilbud efter § 119, stk. 2, samt patientrettet forebyggelse efter § 119, stk. 3 og 4) af rent lovtekniske grunde.

Del 3 — Befordring: ændringer i § 171

Sundhedsloven indeholder i dag ingen regler om befordring til midlertidige døgndækkede tilbud. Med forslaget udvides sundhedsloven § 171 til også at omfatte sundheds- og omsorgspladser, og bestemmelsen omskrives redaktionelt til nummereret form.

De nærmere regler forventes fastsat administrativt svarende til de gældende regler for sygehuse i bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven — herunder kapitel 3 og § 15 om ikke-pensionister.

Del 4 — Klageadgang: nyt nr. 5 i klage- og erstatningsloven § 6

I klage- og erstatningsloven § 6, stk. 1 indsættes efter nr. 4 et nyt nummer:

"5) frit valg til sundheds- og omsorgspladser efter § 118 f i sundhedsloven og regler fastsat med hjemmel heri."

De hidtidige nr. 5-15 bliver herefter nr. 6-16. Styrelsen for Patientklager kan herefter tage stilling til, om betingelserne for afvisning var opfyldt, og om regionen har undladt at henvise til en anden plads, og kan træffe afgørelse med eller uden kritik af regionen.

Del 5 — Ny frist for nærsundhedsplaner

Ved lov nr. 1761 af 29. december 2025 § 14, stk. 7, har sundhedslovens § 206 d om nærsundhedsplaner virkning fra 1. april 2027. Fristen rykkes til 1. juni 2027:

"Det fremgår af Sommeraftale 2026 mellem regeringen (S, SF, M og RV), KL og Danske Regioner, at parterne er enige om, at det er hensigtsmæssigt for den lokale sundhedsplanlægning, at fristen for vedtagelsen af de første nærsundhedsplaner rykkes fra 1. april 2027 til 1. juni 2027."

Samtidig ophæves § 1, nr. 6 (den oprindelige § 118 e), samt overskrifterne og §§ 246 b og 246 c i § 1, nr. 19, i ændringsloven, og ikrafttrædelsesbestemmelsen konsekvensrettes (§ 14, stk. 2, ændres fra »6-15« til »7-15«, og § 14, stk. 3, ophæves, hvorefter stk. 4-8 bliver stk. 3-7).

Ikrafttrædelse

Økonomiske konsekvenser

Udmøntningen følger Sommeraftale 2026 om implementering af sundhedsreformen mellem regeringen (S, SF, M og RV), Danske Regioner og KL:

Midlerne til kronikerpakker dækker ifølge aftalen udvidelsen af kvalitetsstandardens indhold og målgruppe samt digital understøttelse. Hertil kommer udgifter til Sundhedsdatastyrelsens udvikling og drift af den digitale understøttelse og til national monitorering, der bl.a. skal varetages af Digital Sundhed Danmark.

Øvrige konsekvenser:

• Erhvervslivet: mindre administrative konsekvenser for de almenmedicinske tilbud som følge af den differentierede arbejdsgang og koordinatorrollen.
• Borgerne: positive administrative konsekvenser (tidlig indsats, én koordinator, udvidede valgmuligheder). Befordringsdelen har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
• Kommunerne: afledte, ikke-kvantificerbare implementeringskonsekvenser, da regioner kan samarbejde med kommuner om patientrettet forebyggelse efter § 118 d/udbudslovens § 15.
• Regionale konsekvenser og landdistrikter: vurderes positive, men opgaveflytningen kan for udvalgte målgrupper medføre længere transporttid, hvor indsatser samles af hensyn til faglig bæredygtighed.
• FN's verdensmål: positivt bidrag til mål 3, herunder delmål 3.4 (ikke-smitsomme sygdomme) og 3.8 (universel sundhedsdækning).
• EU-retten: "Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter."
• Klima, miljø og natur: ingen konsekvenser.

Forholdet til gældende regulering i øvrigt

Lovforslaget bygger videre på et regelsæt, der allerede er under forandring:

• Sundhedsloven § 118 b om kvalitetsstandarder — hjemmel for Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom (januar 2024, revideres i 2026) og kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser udstedt 19. februar 2026, jf. bekendtgørelse nr. 138 af 8. februar 2024 om kvalitetsstandarder.
• Overenskomst om almen praksis indgået efter sundhedsloven § 227, stk. 1 mellem RLTN og PLO, herunder kronikerprogrammet fra 2018 og årsstatus/årskontrol.
• Kodning og datafangst efter sundhedsloven § 57 d og bekendtgørelse nr. 490 af 13. maj 2018 om kodning og datafangst i almen praksis.
• Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud (§ 57 l), indført ved lov nr. 1764 af 29. december 2025 med ikrafttræden 1. januar 2027.

Sundheds- og omsorgspladser er i øvrigt omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn (registreringskategori 2 eller 3 afhængigt af lægebemanding) og af klage- og erstatningslovens almindelige regler om klager over sundhedsfaglig virksomhed.