Dokumenter (8)

Kilde

Bekendtgørelserne udmønter ifølge høringsbrevet tre bemyndigelser: (1) øget adgang til at prioritere netkapaciteten, (2) mulighed for afvisning af visse anmodninger, og (3) præcisering af kompetencen til at træffe beslutning om den mest hensigtsmæssige nettilslutning.

1. Den nye bekendtgørelse om prioritering af kapacitet og afslag

Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i bl.a. elforsyningslovens § 24, § 28, stk. 2, § 68 a, § 78, stk. 6 og 7, og § 69, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 16. juni 2026 som ændret ved L 23, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 244 af 3. februar 2026 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Modellen blev politisk aftalt i den politiske forståelse om en akutplan for elnettet:

"Prioriteringsmodellen danner grundlag for en prioriteret anvendelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet og har til formål at sikre, at den tilgængelige kapacitet i en knaphedssituation disponeres til de samfundsmæssigt vigtigste behov samt til elektrificeringen og den grønne omstilling."

Anvendelsesområde – også allerede tildelt kapacitet

Prioriteringsmodellen anvendes på anmodninger, hvor der ikke er indgået en bindende nettilslutningsaftale (§ 3, stk. 1). For tilslutninger på C-niveau eller B-lav-niveau uden formaliseret aftale anses aftalen for indgået, når der er tildelt kapacitet.

Modellen omfatter desuden dispositioner over allerede tildelt kapacitet, når dispositionen kræver virksomhedens medvirken og indebærer fornyet disponering af kapacitet, bl.a.:

1. genetablering af et nedlagt tilslutningspunkt,
2. forhøjelse af en reduceret kapacitet, eller
3. ibrugtagning af uudnyttet kapacitet.

Sådanne dispositioner behandles som nye anmodninger, men netbrugeren mister ikke retten til allerede tildelt kapacitet (§ 3, stk. 6). Prioriteringen er efter § 6 alene indikativ og giver ikke ret til nettilslutning – retten opstår først ved en bindende nettilslutningsaftale, og prioriteringen kan ændres, hvis nye anmodninger, ændrede projektoplysninger eller ændret netvenlighed giver grundlag herfor.

De fire prioriteringskategorier

Samfundskritiske funktioner defineres i § 10, stk. 3, som funktioner, hvor manglende adgang til elektricitet vil kunne have væsentlige konsekvenser for liv, sundhed, sikkerhed eller centrale samfundsmæssige interesser (sundhed, forsvar, vandværker, rensningsanlæg, beredskab m.v.). Høringsbrevet præciserer tærsklen:

"Det vil dog ikke være tilstrækkelig som en samfundskritisk funktion, at den ansøgte nettilslutning alene indirekte understøtter en samfundskritisk funktion. Der vil skulle foreligge en nær og væsentlig tilknytning mellem den ansøgte nettilslutning og varetagelsen af den samfundskritiske funktion."

Kategorierne prioriteres i rækkefølgen 1 → 2 → 3 → 4, men en lavere prioriteret anmodning kan imødekommes, hvis det ikke fortrænger højere prioriterede behov (§ 4, stk. 3). Anmodninger i forskellige kategorier skal kunne behandles sideløbende (§ 5).

Netvenlighed som prioriteringskriterium

Inden for kategori 2-4 skal virksomhederne lægge vægt på projekternes netvenlighed, defineret som "et projekts samlede påvirkning af kapacitetssituationen i det kollektive elforsyningsnet og dets bidrag til en hensigtsmæssig og effektiv udnyttelse af den tilgængelige kapacitet" (§ 2, nr. 2). Der kan bl.a. lægges vægt på:

• accept af begrænset netadgang eller andre fleksible vilkår, herunder afbrydelighed,
• belastningsprofil og geografisk placering,
• fleksibilitet i forbrug/produktion i forhold til kapacitetssituationen,
• øvrige tekniske og driftsmæssige egenskaber og betydning for sikker drift.

Et projekt i kategori 3 eller 4 kan kun vurderes som netvenligt, hvis det kan rummes inden for tilgængelig eller planlagt kapacitet uden at fortrænge højere prioriterede behov (§ 15, stk. 3). Er der ikke netvenlige løsninger til alle, tilbydes de først til de højere prioriterede kategorier (§ 15, stk. 6).

Puljebehandling og offentliggørelse

Afslag på nettilslutning (§§ 18-20)

Der er pligt til at meddele afslag på anmodninger i kategori 3 og 4, hvis der foreligger kapacitetsbegrænsninger, og anmodningen efter en samlet vurdering – herunder af netvenlighed – ikke kan imødekommes uden at fortrænge kapacitet til højere prioriterede behov. Vurderingen af kapacitetssituationen er ikke begrænset til det område, hvor der anmodes om tilslutning, og der skal tages hensyn til aktuelle og forventede højere prioriterede behov, uden at der behøver foreligge konkrete anmodninger.

En anmodning kan dog opretholdes i tilslutningskøen, hvis den inden for en rimelig tidshorisont forventes at kunne imødekommes som følge af planlagt netudbygning eller nye aftalevilkår/netprodukter (§ 18, stk. 5). Afslagsadgangen gælder ikke dispositioner vedrørende eksisterende nettilslutningsaftaler.

Ved afslag har virksomheden efter anmodning en oplysningspligt om foranstaltninger, der kan forbedre projektets muligheder senere (fleksible vilkår, ændret belastningsprofil, tilpasning til ledig kapacitet m.v.). Pligten kan opfyldes ved henvisning til generel vejledning, og der kan opkræves et gebyr, der ikke overstiger de rimelige og nødvendige omkostninger.

Økonomi, klage og tilsyn

• Meromkostninger: Dokumenterede væsentlige meromkostninger for netvirksomheder kan indregnes i indtægtsrammerne, og der kan ansøges Forsyningstilsynet én gang årligt om forhøjelse af omkostningsramme og forrentningsgrundlag (§ 21).
• Klage: Afgørelser om afslag kan indbringes for Forsyningstilsynet (§ 22).
• Tilsyn: Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at afslagsbetingelserne anvendes konsekvent, og med oplysningspligten (§ 23).
• Oplysningspligt for ansøgere: Ansøgere skal afgive og løbende ajourføre oplysninger til brug for kategoriindplacering og netvenlighedsvurdering (§ 7).

2. Justering af bekendtgørelsen om fleksible tilslutningsaftaler

Ændringerne skal skabe konsistens med den nye afslagsadgang, fordi virksomhederne ikke længere i alle situationer kan garantere en midlertidig fleksibel tilslutning.

Uændret videreføres bl.a. kravet om frivillighed (§ 7), kravet om gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår (§ 8), minimumsindholdet i virksomhedernes metoder (§ 9), pligten til at installere et certificeret effektreguleringssystem (§ 11) samt fristen den 1. januar 2027 for anmeldelse af metoder til Forsyningstilsynet – med bødestraf ved fristoverskridelse (§ 14).

3. Nettilslutningskompetence – nye §§ 6 a og 30 a

Med udkastene præciseres den skønsbeføjelse, som Energinet og netvirksomhederne har ved tilslutning af elproduktions-, elforbrugs- og energilageranlæg:

"Energinet anviser et tilslutningspunkt i transmissionsnettet for elproduktionsanlæg, elforbrugsanlæg og energilageranlæg. Herunder kan Energinet, for at sikre pålidelig og sikker drift af det kollektive elforsyningsnet og elforsyningssikkerheden, ved afgørelse bestemme, om anlæg tilsluttes som et eller flere anlæg."

Den tilsvarende bestemmelse indsættes som § 30 a i netvirksomhedsbekendtgørelsen, hvor det udtrykkeligt fastslås, at netvirksomhederne skal iagttage de almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed, lighed og proportionalitet. Afgørelser efter begge bestemmelser kan påklages til Forsyningstilsynet.

Høringsbrevet afgrænser skønnet nærmere:

"Hensyn, der går ud over hensynet til det kollektive net og elforsyningssikkerheden, vil som udgangspunkt ikke være saglige. Det kan eksempelvis være betragtninger om lokalplaner, anlægsejers selskabsstruktur eller andre forhold, der ikke knytter sig til den tekniske tilslutning."

Et udtrykkeligt sagligt hensyn er at hindre omgåelse, fx ved at et stort samlet anlæg opdeles i flere små anlæg for at slippe uden om nettilslutningskrav eller prioriteringsreglerne, selvom anlægget belaster nettet som ét anlæg.

De to bekendtgørelser videreføres i øvrigt uændret, herunder netvirksomhedernes pligt til at offentliggøre et digitalt kapacitetskort for stationer med primærspænding 25-99 kV med angivelse af ledig, begrænset eller ingen kapacitet, og Energinets pligt til at udarbejde forskrifter for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet.

4. Konsekvensrettelser i to bekendtgørelser

Med L 23 ophæves VE-lovens § 30, der i dag er bemyndigelse for både nettilslutningsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om direkte linjer. Indholdet videreføres gennem en udvidelse af elforsyningslovens § 67, hvorfor bekendtgørelsernes indledninger konsekvensrettes (nu med henvisning til lovbekendtgørelse nr. 544 af 16. juni 2026 samt § 67 og § 68 a, stk. 1).

Derudover foreslås nettilslutningsbekendtgørelsens § 2, stk. 2 ophævet – den ubetingede pligt til at tilslutte et elproduktionsanlæg, der opfylder betingelserne:

"Ministeriet finder ikke, at der fremadrettet bør være fastsat en sådan pligt i nettilslutningsbekendtgørelsen, når det i bekendtgørelsen om prioritering af kapacitet og afslag ved kapacitetsbegrænsninger i det kollektive elforsyningsnet vil være særskilt reguleret, hvilke anlæg der skal prioriteres, og hvilke anlæg der kan afvises."

Reglerne om anvisning af tilslutningspunkt med de laveste samlede omkostninger (§ 3), pligten til netforstærkning ved anlæg på mindst 1,5 MW inden for afstanden til nærmeste station på mindst 50-60 kV (§ 4) samt klageadgangen til Forsyningstilsynet med 4 ugers frist (§ 8) videreføres. Tilsvarende videreføres tilladelsesordningen for direkte linjer, herunder afstandskriteriet og 10-årsfristen for udnyttelse af tilladelsen.

5. EU-retlig baggrund

Prioriteringsbekendtgørelsen indeholder ifølge EU-noten bestemmelser, der gennemfører dele af elmarkedsdirektivet (EU) 2019/944 som ændret ved direktiv (EU) 2024/1711. Høringsbrevet henviser desuden til systemoperatørernes ansvar efter direktivets artikel 31 og artikel 40 samt til elforsyningslovens § 20, §§ 22, 27 a og 28. Oplysninger om områder med begrænset eller ingen tilslutningskapacitet knytter sig til artikel 50 i elmarkedsforordningen (EU) 2019/943.

6. Frister og proces

Høringssvar offentliggøres på høringsportalen og oversendes til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

7. Tekniske bemærkninger til udkastene

Udkastene indeholder enkelte interne uoverensstemmelser, som høringsparter kan have interesse i at påpege:

• I bekendtgørelsen om fleksible tilslutningsaftaler er § 5 gengivet i både en gældende og en ny affattelse, og §§ 13-14 henviser til "fristen i § 12, stk. 1", selv om § 12 ikke er opdelt i stykker.
• I prioriteringsbekendtgørelsen henviser § 18, stk. 4, til "stk. 1, nr. 3", selv om stk. 1 alene indeholder nr. 1 og 2, og § 7, stk. 1, afsluttes med komma efter nr. 2.
• I systemansvarsbekendtgørelsen henviser §§ 40-47 flere steder til "§ 37, stk. 2", hvor der rettelig menes § 39, stk. 2.
• Bekendtgørelsernes indledninger indeholder endnu foreløbige henvisninger til "[lovforslag nr. L23]", som forudsættes erstattet af det endelige lovnummer.