Ansøgningen fra Aarhus Universitet søger godkendelse til udsætning af CRISPR/Cas9-genomredigeret byg (sort: Stairway, linje ci-1a #24) i et sædskifteforsøg ved Flakkebjerg, Slagelse i perioden 2026-2028. Byg-linjen har en 2 bp-deletion i CI-1A-genet (proteaseinhibitor) og indeholder ingen transgene eller cisgene elementer; formålet er at forbedre proteinnedbrydning og kvælstofudnyttelse i dyrefoder. Ansøgerne bemærker eksplicit, at planterne håndteres under den gældende GMO-lovgivning og IKKE vurderes under NGT-forordningen (EU) 2025/627.
Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har modtaget en ansøgning fra Aarhus Universitet om forsøgsudsætning af en genetisk modificeret byg ved Forskningscenter Flakkebjerg, Forsøgsvej 1, 4200 Slagelse. Ansøgningen sendes i offentlig høring i henhold til § 9 i bekendtgørelse nr. 37 af 19. januar 2012.
"Genetisk modificerede organismer må ikke udsættes i Danmark uden en godkendelse fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri."
Høringsfrist er 22. april 2026, og bemærkninger sendes til planterogbiosikkerhed@fvst.dk med henvisning til sagsnr. 2026-54989.
Den genomredigerede byg er baseret på den kommercielle sort Stairway (Hordeum vulgare), som er karakteriseret ved lav modtagelighed for bygrust, bygbladplet og skoldplet samt højt udbyttepotentiale.
| Egenskab | Detaljer |
|---|---|
| Recipientplante | Byg, sort Stairway (Hordeum vulgare ssp. vulgare) |
| Redigeringsmetode | CRISPR/Cas9 via vektor pANIC6A |
| Målgen | CI-1A (chymotrypsin inhibitor 1A) |
Bæredygtigt Landbrug ser meget positivt på forsøgsudsætningen og støtter de beskrevne forsøg. De fremhæver potentialet for at reducere anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i fremtiden. Svaret er dog generisk og dækker tre høringer på én gang, og omtaler 'resistensgener' – et begreb der ikke er centralt for bygforsøget, men for kartoffelhøringerne.
DAKOFO er meget positivt stemt over for forsøgsudsætningen og ser et stort potentiale i CRISPR/Cas9-teknologien til at forbedre byggens foderkvalitet ved at knockout CI-1a-genet. De fremhæver, at bedre proteinoptagelse kan reducere behovet for importerede proteinkilder, mindske kvælstofudledning og styrke dansk landbrugs bæredygtighed og konkurrenceevne.
DI Fødevarer støtter ansøgningen klart og finder det 'særdeles vigtigt, at ansøgningen imødekommes'. De fremhæver forsøgets potentiale til at forbedre proteinudnyttelse, reducere kvælstofudledning og understøtte klima- og miljømål. De understreger, at forsøgsudsætninger er en forudsætning for at planteforædling kan nå sine mål i tilstrækkelig fart.
Landbrug & Fødevarer støtter ansøgningen fra Aarhus Universitet og ser præcisionsforædlingsteknologier meget positivt. De fremhæver forsøgets demonstrationsværdi for målrettede mutationer og potentialet for bedre foderudnyttelse. Derudover opfordrer de til en snarlig EU-godkendelse af NGT, så disse teknikker kan ligestilles med klassiske mutationsforædlingsteknikker og undtages fra den tunge GMO-regulering.
NOAH og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug er stærkt imod forsøgsudsætningen og opfordrer myndighederne til at afvise ansøgningen. De rejser fire konkrete kritikpunkter om spredningsrisiko via maskinpark, utilstrækkelige isolationsafstande, manglende gennemsigtighed om pesticidanvendelse og uklarhed om patenter. De mener, at risikovurderingen er utilstrækkelig og at forsigtighedsprincippet kræver afvisning.
| Mutation | 2-basepar deletion → frame-shift → gen udtrykkes ikke |
| Transgene elementer | Ingen – CRISPR/Cas9-konstrukt er ikke indsat i genomet |
| Antibiotikaresistens | Ingen markørgener tilstede |
| Specifik linje | Stairway-ci-1a #24 |
"Mel/foder fra kerner fra den genom-redigerede linje virker derved mindre inhiberende overfor proteaser, hvilket giver en bedre udnyttelse af protein i foderet."
Metoden er publiceret i Panting et al. (2025) i Plant Biotechnology Journal. Fravær af hygromycin-resistensgenet (og dermed hele T-DNA-kassetten) er dokumenteret gennem flere generationer via PCR-screening.
Formålet er at teste den genomredigerede byg i sædskifteforsøg for at undersøge muligheden for at producere byg med betydeligt forbedret foderkvalitet opnået ved knockout af protease inhibitoren CI-1A. Dette kan potentielt:
| Parameter | Detaljer |
|---|---|
| Periode | 15. marts – 30. oktober i årene 2026-2028 |
| Udsætning | 15. marts – 15. juli |
| Høst | 1. september – 30. oktober |
| Beliggenhed | Markblok 651133-27, Flakkebjerg, Slagelse Kommune |
| Bruttoareal | 7.200 m² |
| Nettoareal | 720 m² (parceller med afgrøder) |
| Afstand til nabo | Minimum 35 meter |
| Afstand til §3-mose | 200 meter |
Der bruges en blanding af lucerne og vikke i sædskiftet som jordforbedring – disse planter er ikke GMO.
Ansøgningen indeholder en detaljeret miljørisikovurdering (bilag 1, M5-D2), som konkluderer:
"Der forventes ingen øget risiko for miljøpåvirkning, hverken på menneskers, dyrs sundhed eller omkringliggende natur, idet det ikke planlægges at bruge plantemateriale til fodder eller føde."
Der forventes ingen toksisk, allergisk eller anden skadelig påvirkning. Det bemærkes, at hordein fra bygplanter kan give allergisk reaktion hos cøliakipatienter, men da den redigerede byg bedre stimulerer proteinnedbrydning, vil mængden af hordein sandsynligvis være reduceret.
De genomredigerede bygplanter har i drivhusforsøg vist ikke at være mere modtagelige for plantesygdomme end tilsvarende ikke-redigerede bygplanter af sorten Stairway.
"Alt plantemateriale af bygplanter bliver destrueret. [...] Intet af GMO materialet vil blive markedsført eller indgå i fødevare- eller foderkredsløbet."
| Person | Rolle |
|---|---|
| Kim Hebelstrup | Lektor, Ph.d., gruppeleder, >25 års erfaring med transgene/GMO-planter |
| Anders Vestergaard | Ansvarlig for GMO-kørekort hos personale |
| 6 jordbrugsteknologer + 1 laborant | Alle med GMO-kørekort (kursus på Bygholm Landbrugsskole) |
Den videnskabelige baggrund er publiceret i:
Panting, M., Holme, I.B., Dionisio, G. and Brinch-Pedersen, H. (2025), "Simplex and multiplex CRISPR/Cas9-mediated knockout of grain protease inhibitors in model and commercial barley improves hydrolysis of barley and soy storage proteins." Plant Biotechnol. J, 23: 2418-2428.
Studiet viser at:
Forskningscenter Flakkebjerg har Arbejdstilsynets godkendelse til genteknologisk arbejde klasse planter (LAB-id 214 175 og 214 167). Afgørelserne er truffet i henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø nr. 910 af 11. september 2008. Der foreligger detaljerede sikkerhedsforskrifter for laboratorier og drivhuse.
Ansøgerne bemærker, at de ikke vurderer planterne under den nye NGT-forordning (EU) 2025/627:
"Vi vurderer ikke byg planterne under NGT-forordningen (EU) 2025/627 idet vi antager at planterne alligevel bliver vurderet og skal håndteres under den gældende GMO forordning."
Ansøgningen er sendt i høring til en omfattende liste af interessenter, herunder ministerier, universiteter, landbrugsorganisationer, miljøorganisationer, brancheforeninger og andre relevante aktører – i alt over 150 organisationer og myndigheder.
