Forslag til ændring af Ukrainesærloven der begrænser adgangen til ophold for mobiliseringsparate og indfører arbejdspligt for fordrevne fra Ukraine

• Opholdstilladelse kan fremover nægtes til udlændinge, der er omfattet af de ukrainske regler for mobilisering, hvilket primært rammer mænd mellem 23 og 60 år.
• Udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at personer fra bestemte 'sikre' geografiske områder i Ukraine ikke længere kan få meddelt opholdstilladelse efter særloven.
• Nye opholdstilladelser meddelt efter den 15. maj 2026 kan ikke forlænges ud over det tidspunkt, hvor udlændingen bliver omfattet af ukrainske mobiliseringsregler (typisk ved det 23. leveår).
• Særreglerne om pasning og undervisning af ukrainske børn og unge på engelsk eller ukrainsk, samt muligheden for fjernundervisning, ophæves.
• Fordrevne fra Ukraine indlemmes i de generelle regler om arbejdspligt, hvilket indebærer krav om deltagelse i en indsats på 37 timer om ugen for kontanthjælpsmodtagere.
• Reglerne forventes at træde i kraft den 15. maj 2026.
• Arbejdspligten indfases via en overgangsordning, hvor borgerne senest skal være påbegyndt indsatsen den 1. oktober 2026.
• Stramningerne har som udgangspunkt ikke tilbagevirkende kraft og berører ikke dem, der allerede har fået meddelt opholdstilladelse, så længe nuværende særlov er gældende.

Tilknyttede dokumenter

Frister og Ikrafttrædelse

Loven forventes at træde i kraft den 15. maj 2026. Der er desuden indsat en særlig overgangsordning for kommunernes implementering af arbejdspligten, således at borgere, der bliver omfattet af arbejdspligten, senest skal være påbegyndt deres 37-timers indsats den 1. oktober 2026.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet forventes at opleve en stigning i ressourceforbrug og sagsbehandlingstider pr. sag. Dette skyldes de nye bevisbyrderegler, hvor myndighederne konkret skal vurdere dokumentation for ukrainsk bopæl (region) samt personlige dokumenter vedrørende fritagelse fra militærtjeneste.

Arbejdspligten omfatter personer, der modtager ydelser som selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller (fra 1. juli 2025) kontanthjælp på en mindstesats, fordi de ikke opfylder de nævnte krav. Disse borgere skal som udgangspunkt deltage i en indsats på op til 37 timer om ugen.

Kommunen (jobcenteret) skal dog altid foretage en individuel og konkret vurdering af borgerens helbredsmæssige situation og kan på den baggrund nedsætte timetallet. Indsatsen skal påbegyndes hurtigst muligt og senest en måned efter, at borgeren er blevet omfattet af arbejdspligten.

Indholdet af Arbejdspligten

De 37 timer kan sammensættes af forskellige aktiviteter, der skal bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet:

• Beskæftigelsesrettede tilbud: Primært virksomhedsrettede indsatser som nytteindsats, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.
• Vejledning og opkvalificering: Adgangen hertil begrænses markant. Det kan kun gives i særlige tilfælde som korte, klart beskæftigelsesrettede kurser (f.eks. et truckcertifikat), der fører til et konkret job. Undtagelser gælder for danskundervisning, regne- og ordblindekurser samt sundhedsfaglig vejledning til borgere med gentagne sygemeldinger.
• Andre aktiviteter: Følgende kan også tælle med i de 37 timer:
  • Ordinære løntimer fra f.eks. et deltidsjob.
  • Danskuddannelse (for borgere i introduktionsprogram).
  • Samtaler i jobcenteret.
  • Forberedelses- og jobsøgningstid uden for hjemmet (op til 4 timer om ugen).
  • Deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.
  • Transporttid mellem de forskellige aktiviteter.

Ændringer vedrørende Nytteindsats

For at gøre systemet mere fleksibelt og øge brugen af nytteindsats, foretages flere ændringer:

• Varighedsbegrænsningen på 13 uger ophæves.
• Rimelighedskravet, som begrænser antallet af personer i tilbud i forhold til antallet af ordinært ansatte, afskaffes for nytteindsats.
• Formålet med nytteindsats udvides, så det også kan gives for at give borgeren kendskab til kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.
• Der indføres en 'særligt tilrettelagt nytteindsats'. Dette er et kommunalt organiseret projekt, der ikke er tilknyttet en specifik arbejdsplads, hvor borgeren udfører samfundsnyttige opgaver.

Rådighed og Økonomi

Borgere omfattet af arbejdspligten skal stå til rådighed for de tildelte aktiviteter. Udeblivelse uden rimelig grund vil medføre sanktioner i form af fradrag i ydelsen efter gældende regler. Der indføres desuden en ny ordning, der giver mulighed for dækning af transportudgifter i forbindelse med deltagelse i tilbud, hvilket gøres skattefrit.

Andre Ændringer

• Navnet på integrationsprogrammet forenkles til 'introduktionsprogram'.
• Muligheden for at tilbyde højskoleophold til målgruppen fjernes.
• Personer med midlertidig opholdstilladelse efter særloven for fordrevne fra Ukraine er eksplicit undtaget fra den nye arbejdspligt og fortsætter under de hidtil gældende regler.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Arbejdspligten indfases gradvist:

• For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse skal indsatsen være påbegyndt senest 30. juni 2025.
• For kontanthjælpsmodtagere, der bliver omfattet fra 1. juli 2025, skal indsatsen være påbegyndt senest 31. december 2025.